Dietrich von Choltitz

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Dietrich von Choltitz
9. november 1894 - 4. november 1966 (71 år)
Dietrich von Choltitz i 1940
Dietrich von Choltitz i 1940
Fødested Gräflich Wiese
Dødssted Baden-Baden
Troskab Tyske kejserrige Tyske Kejserrige (til 1918)
Weimarrepublikken Weimarrepublikken (til 1933)
Nazi-Tyskland Nazi-Tyskland
Tjenestetid 1907-1945
Rang General der Infanterie
Militære slag 1. verdenskrig
2. verdenskrig
Udmærkelser Ritterkreuz des Eisernen Kreuzes

Dietrich von Choltitz (9. november 1894 – 4. november 1966) var tysk militærguvernør i Paris med rang af infanterigeneral i de sidste dage af den tyske besættelse af byen under 2. verdenskrig. Han undlod at følge Hitlers ordrer om at lægge Paris i ruiner, hvis byen skulle blive indtaget af de allierede.

Karriere[redigér | redigér wikikode]

Under 1. verdenskrig gjorde von Choltitz tjeneste på vestfronten, hvor han avancerede til løjtnant. Han forblev i Reichswehr under Weimarrepublikken og blev kaptajn i kavalleriet i 1929. Senere overtog han kommandoen over 3. bataljon af Luftlande-Infanteriregiment 16 som major og fra 1938 som oberstløjtnant.

Von Choltitz' bataljon var under 2. verdenskrig med til besættelsen af Rotterdam med luftlandetropper i 1940. Det indbragte ham jernkorsets ridderkors. I september 1940 blev han øverstbefalende for hele regimentet og fra 1941 som oberst. Under kampene på østfronten i Sovjetunionen deltog hans regiment i belejringen af byen Sevastopol i juni 1942. Samme år blev han generalmajor og i 1943 generalløjtnant. Hans kommandoposter omfattede stillingerne som næstkommanderende for 260. Infanteridivision og øverstbefalende for 48. Panzerkorps. Fra marts 1944 gjorde han tjeneste i Italien for at bekæmpe det allierede angreb, men overflyttedes fra juni 1944 til vestfronten.

Mens han fra 1944 var krigsfange i Trent Park i England, indrømmede han over for sine medfanger i en privat samtale, som hemmeligt blev optaget af briterne, at have "udført den vanskeligste ordre i mit liv i Rusland, (...) likvideringen af jøderne. Jeg har ikke desto mindre udført denne ordre fuldt ud..." (optaget 29. august 1944).[1]

Guvernør over Paris[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Befrielsen af Paris

Efter være forfremmet til infanterigeneral den 1. august 1944 blev han den 7. august udnævnt til militærguvernør over Paris, som han ankom til den 9. august. De næste 16 dage undlod han at adlyde adskillige direkte ordrer fra Hitler om at ødelægge byen. Hitlers ordre fra 23. august lød: "Byen må ikke falde i fjendens hænder, medmindre den ligger fuldstændig i ruiner." Det fortælles, at Hitler i raseri forlangte at få svar på spørgsmålet: "Brennt Paris?" ("Brænder Paris?")[2]

Von Choltitz forhindrede opstand i Paris og direkte slag i byen ved en blanding af direkte kontakt med fjenden, forhandlinger med den franske modstandsbevægelse og magtdemonstrationer. Det sikrede, at byen ikke led skade af betydning. Den 25. august 1944 overgav han sig og sine 17.000 soldater til den franske general Philippe Leclerc de Hauteclocque og modstandslederen Henri Rol-TanguyGare Montparnasse Ved at have forhindret en efterligning af slaget om Stalingrad blev von Choltitz af nogle betragtet som "Paris' redningsmand"[3].

Fangenskab og senere liv[redigér | redigér wikikode]

Han var krigsfange i Trent Park i det nordlige London, en lejr for højerestående tyske officerer. Uden at fangerne vidste det, blev mange af deres samtaler optaget på bånd.[1][4]

Efter at have været krigsfange hos de allierede i Camp Clinton i Mississippi blev han løsladt i 1947. Han døde i november 1966 på et hospital i Baden-Baden som følge af sygdom, der gik tilbage til krigens tid. Han blev begravet på bykirkegården i Baden-Baden i overværelse af højtstående franske officerer. Baden-Baden var hovedkvarter for de franske besættelsesstyrker i Tyskland efter 2. verdenskrig.

Film[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 Neitzel, Sonke ed.; Tapping Hitler's Generals: Transcripts of Secret Conversations, 1942-1945, London: Frontline, 2007
  2. Lapierre, Dominique & Larry Collins – Brænder Paris
  3. "Gen. Dietrich von Choltitz dør; 'Paris' redningsmand' i '44, blev 71". The New York Times: s. 88. 6. november 1966. 
  4. Listening to the Generals, Adam Ganz, Radiospil fra BBC, Radio 4, http://www.bbc.co.uk/programmes/b00jn0q6

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Foregående: Øverstbefalende for
11. Panserdivision

4. marts 1943 - 15. maj 1943
Efterfølgende:
Pansergeneral
Hermann Balck
Generalløjtnant
Johann Mickl
Foregående: Øverstbefalende for
48. Panserkorps

6. maj 1943 - 30. august 1943
Efterfølgende:
Pansergeneral
Otto von Knobelsdorff
Pansergeneral
Otto von Knobelsdorff
Foregående: Øverstbefalende for
48. Panserkorps

30. september 1943 - 21. oktober 1943
Efterfølgende:
Pansergeneral
Otto von Knobelsdorff
Pansergeneral
Heinrich Eberbach