Diskussion:Korset

Dette er diskussionssiden til diskussion om forbedringer af artiklen Korset
Dette er ikke et forum for generel diskussion om artiklens emne. Indsæt ny tekst under gammel tekst. Tryk her for at oprette et nyt indlæg. Husk at signere dine indlæg med fire tilder (~~~~). Nybegynder? Kom hurtigt i gang. Almindelige begynderfejl.	Vær høflig Antag god tro Ingen personlige angreb Vær god ved nybegyndere	Artikel-regler Ingen original forskning Hold et neutralt synspunkt Påviselighed

Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Mode, et forsøg på at koordinere oprettelsen af moderelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

Korset og Sexlegetøj

Umiddelbart virker det som om at gode råd til hvordan man bedst får nytte af et korset som sexlegetøj ikke hører hjemme i denne artikel. Det stikker lidt ud ifh. til den historiske gennemgang. Det kan muligvis højst nævnes i en enkelt sætning hvor der linkes til et underpunkt under Sadomasochisme.

Nu er den erotiske leg, ikke helt det samme som Sadomasochisme. Og Hvis der er noget som stikker af til den historiske gennemgang så er det ikke helt tilfældigt, da vi jo netop ikke ved så meget om tidliger tiders sexlegetøj. Da den slags var det tabu at omtalte. Men Saint-Elme Gautier har tegnet mange kvinder i korset, imens de snøre sig, selv om kvinderne normalt åbende og lukkede korsettet i tappene på forsiden. Jeg vil senere kommen med en række af hans tegninger.

Haabet 16. jul 2005 kl. 21:03 (CEST)

Forstår overhovedet ikke hvad du mener, vil du prøve at uddybe? For mig virker afsnittet alt for personligt, farvet og partisk - og hører ikke hjemme i et encyklopædi opslag under korset. Lidt på sammme måde som opskrifter på risretter ikke hører hjemme under ris. Jeg hælder stadig mest til at det ryger ud. Rune Kaagaard 20. jul 2005 kl. 18:41 (CEST).

Sex legetøj

Korsetter er særligt velegnet til spanking, da der ikke er så mange nerver i taljen. Det er også vigtigt ikke at korsettet er så kort at huden på hofterne ikke skades eller at et ribben brækkes. Man kan også bruge en form for bælte uden på korsettet, da korsettet så spreder presset og beskytter hofter og ribben. Den besværlige indsnøring ind giver også en indbyrtes nærhed imellem partene, og manden skal yde et arbejde og vise en styrke og magt for at få sex.

Man ved intet om man også har leget med korsetter i gamledage, men da mange forfatter fordømmer både sex og stramme korsetter så kan der havde været en sammenhæng. Særligt da det er umuligt at gå med meget strammet korset hele tiden. Men omvendt så er brede bælter og korte korsetter (kjoleliv) er mest velegnet, og disse har aldrig været særligt almindelige.

[[1]]

Større omlægning af hele korsetserien

Jeg har nu omskrevet og redigeret på hele korsetserien, og kan konkludere, at problemet udelukkende har været dårligt sprog. Sætningerne var indforstået og fyldt med stavefejl. Jeg har kun forsøgt at omskrive de allerede foreliggende tekster til et (forhåbentligt) bedre sprog. Der er ikke sket noget radikalt indholdsskift. Jeg er ikke korsetekspert, så jeg håber en venlig sjæl vil kigge dem igennem, og rette eller underbygge de facts, som er præsenteret. --Maitch 25. maj 2005 kl. 00:46 (CEST)

Haabet er på spil igen

Så har Haabet været ved at redigere artiklen "korset". Udover at have fjernet et helt afsnit uden nogen som helst begrundelse, har Haabet også kommet med den påstand at "den oprindelige franske betydning af ordet var harnisk, krops delen af en rustning" (Haabet). Dette har overhovedet ikke noget hold i virkeligheden. Ordet harnisk har, ifølge mine kilder, ikke noget at gøre med korset. Harnisk er lånt ind fra plattysk harnisch, som er lånt fra oldfransk harnas, som igen er lånt fra nordisk *hernest, en afledning af oldnordisk herr (hær) og nest (udrustning). "Korset" derimod, er lånt fra fransk corset, som er en afledning af corps (krop) fra latin corpus. Andre dele af artiklen synes at være pure hypoteser, se eksempelvis Haabets forklaring på kvinders dårlige dårlig kondition, fejlernæring og vitaminmangel: "fordi maden var tilpasset til sultende fysisk hård arbejdende mænd". Hvad har det med korsetter at gøre? På hvilken kilde baserer du dine ændringer, Haabet?!

Vil du ikke nok sørge for, at dine næste bidrag er understøttede af troværdige kilder? Det er altså en værre gang rod. Jeg gendanner, med al respekt for dig og dit bidrag, til seneste udgave ved Maitch. Du er velkommen til at udvide artiklen, men prøv at basere dine bidrag på virkeligheden. Du kunne også prøve at forbedre din brug af beskrivelsesfeltet. Du skrev bl.a. "→Definitioner" ved en ændring, som kun indebar tilføjelsen af et "på". God arbejdslyst. --Troels.jensen 28. jun 2005 kl. 05:33 (CEST)

Vil du ikke nok spørge om det du ikke forstår. Da det kunne være at jeg kunne forklare mig. Inden at du bare slætter?

Der findes også fanske bøger som optaler korsetter. Hvorfor dur disse kilder ikke. Jeg har fundet oplysnigen at korset betyder harnisk i et fransk lesikon. Haabet 28. jun 2005 kl. 11:32 (CEST)

Hvilket? --Palnatoke 28. jun 2005 kl. 12:29 (CEST)

Kom så, Haabet! Hvis du lige kan lægge en besked om at den oplysning står i atiklen "x" i det autoritative og velrænnomerede franske leksikon "y", så får du nok "fred" angående den oplysning :-) — Peo 28. jun 2005 kl. 19:31 (CEST)

"Spørg hvis du ikke forstår"

... skriver Haabet som beskrivelse af sin seneste indsættelse.

Nej. Hvis ikke du kan skrive artikelteksten, så den er forståelig, skal du lade være med at skrive. Der er ingen grund til at vi andre skal rende rundt og rydde op. --Palnatoke 28. jun 2005 kl. 09:43 (CEST)

Jeg er enig med Palnatoke. Nu har jeg brugt en hel del tid på at prøve at få mening ud af korsetserien, og artiklerne er blevet bedre sprogligt. Jeg gider ikke at skulle til at gøre det hele om igen. Haabet, du må anstrenge dig for at skrive et bedre sprog. Udover stavefejlene er der udeladte sætninger og ord, som gør at artiklerne bliver uforståelige. Du mener det godt, men det skal ikke være sådan, at vi andre konstant skal rydde op efter dig. --Maitch 28. jun 2005 kl. 13:16 (CEST)

Det er sådan set svagheden ved wikipedia at dem som ved noget om emnet også kan skrive artiklen, uanset deres mangel på sproglige evner. Det vil sige der mangler en teknink til at godkende klader til nye udgaver af artiklerne. Men der udover så mangler der en opdelig i de elastiske korsetter og dem med snæver talje. Nej, det er et meget svært emne og det kræver meget mere arbejde end man tror. Og hvis man ved noget om et emne så gør det ikke nemmer at skrive om det, da man glider ud af biveje som man ikke kender. Men artiklen er da bedre end den, som er i Den store danske encyklopædi og den som er i den tilsvarende svenske. Så op med humøret. Haabet 28. jun 2005 kl. 17:00 (CEST)

QA

Denne artikel roder sig ud i en mængde spekulationer og forklaringer om samfundsforhold, og er i øvrigt rædsomt skrevet. Artiklen er ikke egnet til offentlig konsumption endnu. --Palnatoke 28. jun 2005 kl. 19:20 (CEST)

Det er ikke blevet bedre med tiden - der er bare kommet flere myter og spekulationer ind i den nu... Måske skulle den omskrives helt fra bunden af. --Wassini 4. aug 2006 kl. 08:21 (CEST)

Opdeling

Man må nødvendigvis foretage en opdeling i korsetter som blokere vejrtrækningen i underlivet og dem som ikke blokere vejrtrækningen i maven men som bare støtter ryggen, da de jo er totalt forskelige. Korset (arbejdstøj), Korset (modetøj), Korset (bandage), eller hvad?

Der findes også et øknomisk korset. og et korsetdyr.

Måske en henvisning til en flertydig side? som kort beskriver de andre former? 1. jul 2005 kl. 11:29 (CEST)~

Kan du ikke starte med at skrive afsnittene i hovedartiklen. Hvis der er for meget materiale, kan vi tale om at splitte teksten op i flere artikler. Jeg kunne også gerne tænke mig at læse teksten, før jeg vurderer forskelligheden. --Maitch 1. jul 2005 kl. 12:09 (CEST)

Nej, for det har jeg en gang gjort, men bliver bare slettet som uvæsnelig. Da mode-korsettet er den mest udbredte betydning. Der er en under-betydning, som domindere over den genralle betydning. Haabet 1. jul 2005 kl. 12:16 (CEST)

Grunden til at teksterne bliver fjernet er fordi de er uforståelige og ikke uvæsentlige. Når du arbejder med en tekst, kan du så ikke når du er færdig kopiere teksten ind i et tekstbehandlingsprogram og tjekke for stavefejl. Derefter skulle du prøve at læse teksten op for dig selv. Det er ofte nemmere at høre fejl, end når man læser dem - specielt på en computer.

Hvis det er en underbetydning så skriv den nederst i artiklen.--Maitch 1. jul 2005 kl. 12:27 (CEST)

---

Det er ikke nemt, ellers var der nok nogen der havde gjort det for mig.

Tre grundbetydninger

Der er tre hovedbetydninger of ordet korset: Den generelle betydning: stiv kropsnær beklædningsgenstand, dels en bred betydning, som en type af kvinders undertøj og modetøj. Den treje betydning er stramme kropsforanderne korsetter, som kan defineres: En klædedragt er så stram at den blokere vejrtrækningen i maven.

Først må vi finde udaf hvad artiklen skal handle om. Haabet 1. jul 2005 kl. 12:51 (CEST)

Myter

• Cyklen tog livet af korsettet, fordi det simpelthen var umuligt at cykle med det på.
  • Fakta er at kvinder begyndte at cykle omking 1889 og de brugte et særligt cykkel-korset eller et ride-korset. I nutiden cykler Sylphide til og fra arbejde hver dag.
• ALLE kvinder gik med STRAMT corset.
  • Det var kun en ret lille overklasse, særligt i Paris og London som havde med tynd talje, så selv om mange gik med korset, så var det de færeste som var særligt indsnøret.
  • Hvis man ligger bevistløs på samme side i en halv time eller mere så får man liggesår. På samme måde kan man ikke stramme korsetter mere end at man ikke får liggesår. For har man først fået et sådan sår, så er der lang tid hvor man ikke kan gå med korsettet. Som med mange andre af livets forhold får man mest udaf et stadigt men lidt variernde press i den rigtige retning.
• Det er rigtigt at man kan besvime (dåne) ved at gå med korset uden at have prøvet det før. Men når kvinderne dånede i gamle engelske historier så var det for at lægge an på mændene. De kunne nemlig ikke tillade sig at lægge an på mændene med vilje, så var det jo rart at de kunne komme ud for uheld. Dels var det romantisk når en mand var nød til at røre ved en. Men omvendt så kom korsettet derved senere til at symboliserer kvinders svaghed, selv-opofrelse og lave status over for mændene.

Kommentar til Haabets "Myter"

Det er bedre skrevet end tidligere - det ser ud som om, du har fulgt Maitchs råd, og du laver ikke nær så mange stavefejl. Jeg kan dog ikke stå inde for rigtigheden af afsnittet, men dine formuleringer er blevet bedre.

Hvad menes der iøvrigt med Sylphide (med stort)? Menes der en specifik person eller mener du "sylfide", og i så fald, hvad har det med noget som helst at gøre? Er det tågesnak igen? --Troels.jensen 1. jul 2005 kl. 17:31 (CEST)

har du set under Eksterne henvisninger? http://www.sylphide.de/estart.htm (Haabet)

Tak for tippet. Ikke for at være fræk, men hvis nu du tænker dig grundigt om, er hun så relevant? og hvad er det for noget med damecyklen, du snakker om? --Troels.jensen 1. jul 2005 kl. 23:25 (CEST)

Damecykkel 1889

damme cyklen er her. Sylphide er kun relevant hvis man ikke tror på at de tynde dammer kan cykle. Haabet 2. jul 2005 kl. 00:46 (CEST)

Men du har lidt ret, det var i 1889 og ikke 1880 at damecyklen startede. 1. jul 2005 kl. 19:09 (CEST)

---

Slanke taljer

Når man ser modetegninger eller postkort af kvinder med tynde taljer så kunne man godt tro at alle kvinder på den tid så sådan ud.

Men alle postkort er reduceret, så taljerne er blevet mindre, og tegninger er altid lidt forvrænget i tiden stil. Der var ligefrem folk som tvivlede på at de tynde taljer virkelig fantes. Men det gjorde de det var bare sjældene. Dette skyldes at man var nød til at starte indsnøringen i en tidlig alder fordi ribbene er blødere jo yngre pigen var. Typisk startede man ved 13 år alderen. Men grad vist blev man dygtigere og på et tidspunkt så tilbød en engelsk kostskole den garanti at alle de piger som startede inden 16 års alderen kunne få et talje mål på 18 tommer, (45 cm). Derved startede en inflation i indsnøringen, da alle som havde råd nu kunne give deres døtre en tynd talje, ved at sende hende på kostskole. Senere så opfindes Invigorator korsettet i 1893 og nu kunne man indsnøre kraftigere og hurtiger end før. Til sidst fortæller en korsetmager stolt om en 21 årig kvinde som har fået en talje på 13” (33 cm) på kun et år, selv om hun ikke havde brugt korset før. Men der ved røg det eksklusive ved det den slanke talje. Uden det eksklusive var indsnøringen meningsløs, og gik af mode.

Er det bare mig, men er det ikke rimeligt at den slanke talje gik afmode når det eksklusive ved alt besværet forsvant?

1893

Forstørrede lunger

Når kvinderne den gang og i dag kunne trække vejret så kraftigt i brystet, at de kunne dyrke sport og cykle så skyldes det at lungerne bliver forstørrede hvis man har svært ved at trække vejret. Det er i dag mest almindeligt med forstørrede lunger hos rygere, men det forekommer også blandt sports folk og bjergboer. Man kan også øge lungernes størrelse ved at skubbe op i siderne på brystkassen, ligesom det sker under en graviditet. Der findes omkring 50 patenter som udvider brystkassen, og dermed lungerne. http://haabet.dk/patent/GB_Chest_expanders.html (her kun de Engelske patenter)

Haabet 1. jul 2005 kl. 23:20 (CEST)

Skjulte kilder

Hvorfor kan kilderne nu ikke stå under "Eksterne henvisninger" længere? - Mark jensen 2. jul 2005 kl. 00:22 (CEST)

Fordi jeg bliver skældt ud hvis folk ikke gider rulde ned til Eksterne henvisninger og jeg må kun rette et afsnit afgangen. dels kan det være svært at holde rede i alle henvisninger. Haabet 2. jul 2005 kl. 00:40 (CEST)

Sådan som du har lavet det nu, skal man trykke ind i "Rediger" og finde afsnittet, osv. inden man overhovedet kan se kilden. Det er langt mere besværligt, og langt mere uoverskueligt. - Mark jensen 2. jul 2005 kl. 00:44 (CEST)

Der findes nu en teknisk løsning på det problem ved brug af skabelonerne note og ref. Jeg vil kigge på det i aften. --Maitch 2. jul 2005 kl. 09:32 (CEST)

Du skriver det ind i vejledeningen?

Haabet 2. jul 2005 kl. 09:39 (CEST)

Jeg har lavet en løsning på dit problem, men jeg tror vi skal tage en debat om referencer før jeg skriver den ind i manualen. --Maitch 2. jul 2005 kl. 22:27 (CEST)

Den tekniske baggrund for indsnøringen

Under graviditeten så er maven meget stor, men mange af de indvolde, som normalt er maven, er skubbet op i brystkassen. Det vil sige at selve den store mave er den udvidende livmor med indhold. Og dette vil igen sige at hvis man kunne tænke sig et korsett, som formede kroppen ligesom under en graviditet så ville man i løbet af får måneder kunne indsnøre kroppen voldsomt. Men korsettet sidder uden på kroppen. Og er derfor giver det mange problemer.

Huden

Huden kan ikke tåle så stort et pres, som graviditeten kan give inde i kropen, også selv om huden bliver forstærket med tiden. Det er derfor forkert at tale om et stramt korset når man tænker på en tynd talje, da det mere er tiden end selve pressset som former kroppen. flyttet til http://da.wikibooks.org/wiki/Korset

Maven og Leveren

En plade inde i korsettet

Under graviditeten er mave og lever skubbet op i brystkassen, men da korsettet ligger uden på kroppen, så skal korsettet enden bule ind under brystkassen, eller have en plade inden i, inde under brystkassen. Ellers bliver maven eller/og leveren klemt flade imellem korsettet og rygraden. Man kan også presse de nederste ribben sammen, så at de holder maven oppe, men det kræver lang tids tilvænding inden at de skifter form.

Hofterne

Når en kvinde med brede fødselsveje går, så svinger hofterne fra side til side og hvis stiverne i korsettet krydser kanten af hoftebenene, så filer de på den sarte hud.

Lungerne

Under graviditeten er lungerne forstørret, fordi brystkassen er skubbet op i siderne, og selvom de altid synker sammen igen, så er de altid lidt større end før, særligt hvis kvinden har haft problemer med at trække vejret, eller brystkassen er blevet overbelastet. Ved langt tids brug af korsetter under løb og sport så er lungerne blevet permanent forstørret og så kan det give ubehag igen at trække vejret i maven, da vejrtrækningen bliver for effektiv og der kommer for meget ilt i blodet.

Musklerne

For at få en rund talje så skal musklerne i siderne skubbes fremad og nedad, men der ved bliver de for lange til at støtte kroppen uden at de bliver trukket ud med et bælte i taljen. Det tager nogen tid for musklerne gradvist at blive korte igen. Efter en halvtime er de begyndt at blive korter, men det tager mere end måned før de giver en normal støtte af kroppen.

Kan I ikke sætte # de steder som i ønsker kilder for?

Haabet 3. jul 2005 kl. 09:58 (CEST)

---

Korset og Korsage

Det er vigtigt at skellene imellem korset og korsage, da de er anatomisk forskellige. I en korsage så ligger lever og mavesæk i taljen og det er derfor vigtigt at taljen ikke er skarp og så stram at de bliver klemt. I et korset så ligger lever og mavesæk over taljen, og det er derfor vigtigt at det er så stramt, at de bliver holdt oppe. Det er umiddelbart nemmer at bruge en korsage, men på længer sigt så er korsettet mere bekvemt da mavesækken nemmer kan udvide sig i brystkassen på bekostning af lungerne end at mavesækken kan udvide sig i taljen i en korsage. Deles sker der en udvidelse af brystkassen ved længer tids brug af korsett, mere end ved brug af korsage.

Fældes for begge er at pasformen er meget vigtig. Det vil sige at det er vigtig med nøjagtig måltagning, og efter nogen ugers daglig brug så forsvinder fedet fra maven og det er nødvendigt med en ny måltagning.

Slanke korsetter

Praktisk brug af korsetter. Det er ikke unormal at kvinder tager 15 kg under graviditeten så at de ikke længer kan passe deres tøj. Dette er et lidt mindre problem i dag hvor man har en mulighed for at købe nyt tøj, men man gik i hjemmelavet tøj så skulle man først plukke ulden af fårene inden at man kunne spinde, væve og sy. Kvinden måtte derfor finde på et effektivt slankemidel, Midlet var og er stadigt korsettet. Der sælges omkring 50.000 slanke korsetter årligt i Danmark Det er heller ikke rart at bære rundt på måske 15 ekstra kg, selvom fedtreserven ville kunne sikre barnet overlevelse i tilfælde af hungersnød. Så kræver det meget af en at udsætte sig selv for en frivillig hungersnød, for at brænde dem af.

Forhold til graviditeten

Når det kan lade sig gøre at indsnøre kroppen så kraftigt, så er det fordi kroppen er bygget så at den kan tåle graviditet hvor livmoderen er udspilet så meget at den går helt op i brystkassen, og brystkassen er bygget så at den ændre form så at vejrtrækningen forbedres, i brystkassen.

Kvindeundertrykkelse

Dette afsnit synes jeg skal flyttes til en anden artikel der kunne være "Ekstrem provokeret kropsforandring" eller noget i den stil. Afsnittet er interesant, men meget subjektivt i forhold til emnet: hvad et korset er. pmh 7. jan 06

Det kunne man godt gøre hvis man havede et bedre navn end "Ekstrem provokeret kropsforandring" da korsetter ikke behøver at forandre kroppen og korsettet kan forandre kroppen meget uden at det er særligt hemmende.

derforuden mangler der et afsnit om korsetdyrkelse, som nødvendigvis må være subjektivt.Haabet

Typografisk note

Jeg har fjernet fede fremhævelser inde i teksten, da denne fremhævelse er reserveret den første nævnelse af artiklens emne i Wikipedia. Den traditionelle måde at fremhæve på inde i en tekst er kursivering (italic, skråstilling) da dette har samme farvetone som resten af teksten og ikke standser læsningen som mørke pletter i teksten gør. mvh --pmh 4. aug 2006 kl. 11:04 (CEST)

Flytning

Langt dem største bruge af ordet Korset, er om jesus kors. Det er ikke noget tilfældigt kors men Korset. Et symbol på kristendommen. Et kristen kors er ikke bare et kors, med et billede af Korset. Men hvor skal jeg så flytte artiklen hen?POK 19. aug 2006 kl. 20:26 (CEST)

Medicinsk brug

Som speciallæge i ortopædisk kirurgi har jeg omskrevet afsnittet om den medicinske brug, der ikke holdt vand. Jeg har slettet brug ved graviditet da det dels ikke er gængs behandling ved graviditet samt dels fordi argumentationen (at kvinden nu ikke længere kan trække vejret med maven men med brystkassen der nu er for blød) er medicinsk vås. Alle mennesker trækker vejret med thorax (brystkassen vha ribbenene og det vacuum der herved fremkommer i pleurahulen) samt med diaphragma (mellemgulvet). Mellemgulvsfunktionen er nedsat hos gravide. Korsettet er ikke indiceret ved foroverbøjet arbejde eller ikke-patologisk svaghed i ryggen. Her anvendes fysioterapi med styrketræning. Jeg synes ærligt talt at den medicinske brug af korset (og for den sags skyld også de medicinske problemer der er ifm brug af modekorsettet) er så specielt og vanskeligt et område at forfatteren bør overlade dette helt til en medicinsk uddannet person at skrive om. Med al respekt så er der kun ca 20% af det der er skrevet om medicinske forhold der er korrekte. Bemærk også at selv indenfor lægeverdenen er det så specialiseret at ordinere korsetbehandling at der stort set kun er et medicinsk speciale der beskæftiger sig (og dermed har forsand på) dette. Hvad siger I andre? MVH --Foto 24. okt 2007, 17:49 (CEST) Jeg har nu læst henvisningen til engelsk Wikipedia. På denne side er de medicinske oplysninger korrekte. Det er tydeligt at forfatteren har hentet sine oplysninger fra denne side og dette er i sig selv helt OK. Dog har vedkommende simpelthen ikke forstået hvad der egentlig står, for "oversættelsen" af disse afsnit om lungerne, leveren etc. er misvisende. Endvidere står der intet om brug ved graviditet nu om dage, og mig bekendt er der ingen gynækolog der ville turde ordinere korset til en gravid da det kun vil kunne begrænse vejrtrækningen samt ikke være nogen fordel for fosteret, tværtimod. Jeg vil gerne tilbyde ved lejlighed at skrive et kort afsnit med titlen "Medicinske ulemper". MVH --Foto 24. okt 2007, 18:18 (CEST)

Dejligt at en med forstand på det vil tage sig lidt af artiklen - Bruger:Haabet /POK kørte alle træt af korsetter i sin tid; Hans fetichisme gjorde det svært at tage det det lidt specielle emne alvorligt og at interessere sig for det. -- Nico 24. okt 2007, 18:21 (CEST)

Modekorsettet og det medicinske korset er to helt og aldeles forskellige ting der kun har navnet tilfælles. Jeg har derfor taget konsekvensen og oprettet en artikel om det medicinske korset og håber folk er enige i denne beslutning. MVH --Foto 24. okt 2007, 18:50 (CEST)

Når det medicinske korset og brugen af samme er "så specielt og vanskeligt et område", kan det diskuteres om det overhovedet hører hjemme i et generelt opslagsværk. En kort tekst er glimrende, men en længere artikel vil rende ind i samme problem som andre nicheartikler, nemlig at der næppe er nogen, der vil kunne opdage (og redde) specialistens fejl. --Palnatoke 25. okt 2007, 06:38 (CEST)

Jeg synes Palnatokes betragtning er helt rigtig, og håber derfor at artiklen Korset (medicinsk) er tilstrækkeligt kort og overskueligt skrevet. Kommentarer er velkomne. MVH --Foto 25. okt 2007, 09:53 (CEST)

Jeg synes det er en super god artikel. Du kan eventuelt lave den på den engelske wikipedia sådan at der kommer flere øjne på den og det derved bliver opdaget hvis der er nogle fejl. Kinamand 25. okt 2007, 10:04 (CEST)

Hej Kinamand. Der er allerede en artikel på eng wikipedia om emnet, nemlig under scoliosis og herunder et afsnit med korsetbehandling, som på engelsk hedder bracing. Dette har jeg læst, og det stemmer (heldigvis for mig) godt overens med min artikel, selvom det engelse afsnit om korsetbehandling er betydeligt længere og mere detaljeret end den danske. Dette taler egentlig imod Palnatokes argumentation ovenfor om at det måske ikke hører hjemme i et generelt opslagsværk som dette. MVH --Foto 25. okt 2007, 11:21 (CEST)

Hej Foto. Når korsetbehandling står under skoliose på den engelske så kunne det måske være en god ide også at placere indeholdet af din artikel om korsetbehandling under den danske artikel om skoliose? Kinamand 25. okt 2007, 12:40 (CEST)

Jeg ser lige at den tyske wikipedia har Korsetttherapie i deres artikel om skoliose hvilket også taler for at flytte indholdet af din artikel. Kinamand 25. okt 2007, 12:43 (CEST)

Jeg er enig, og flytter indholdet. MVH --Foto 25. okt 2007, 18:19 (CEST)

Oprydning

Jeg har opdaget denne artikel ved et tilfælde og har besluttet at rydde op i den. Der var indsat disse skabeloner: {{sprog}}, {{eftersyn}}, {{POV}} og {{Henvisninger}}. Den er vist helt overvejende skrevet af bruger:Haabet for over 10 år siden. Jeg har fået fat i noget dansk og engelsk litteratur om korsetter gennem biblioteksvagten.dk og har nu igennem en uge prøvet at få overblik over emnet, der også omfatter Jernkorset, Snøreliv, Fransk korset, Victoriansk korset, Edwardiansk korset, Rørformet korset, Korsetmager og Korsage. Min foreløbige konklusion er at meget tekst må fjernes, fordi kilder ikke er mulige at fremskaffe. Jeg har en fornemmelse af at der er tale om Førstehåndsforskning. Desværre er kildehenvisningerne i de andre wiki-sprogversioner også upræcise, så der er ikke meget hjælp at hente. Jeg vil sammenskrive artiklen med de ovenfor listede naboartikler, fjerne meget af teksten og derefter prøve at skrive artiklen igen, næsten fra bunden.--Weblars (diskussion) 21. apr 2018, 15:43 (CEST)