Korset

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For det ortopædiske korset, se artikel om skoliose under afsnittet korsetbehandling.
Broom icon.svg Denne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencycklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.
Searchtool.svg Eftersyn
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Ambox scales.svg Denne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.
Et meget luksuriøst victoriansk silkekorset (1878)

Et korset er en beklædningsgenstand, som dækker hele taljen, og ofte det meste af kroppen.

Anvendelse af korsetter[redigér | redigér wikikode]

Korsetter i den generelle betydning bruges af begge køn:

  • Medicinsk anvendelse (se afsnit nedenfor).
  • For at slanke sig, særligt på maven.[1]
  • For at fremhæve sit tøj, danne underlag og sprede vægten af store kjoler.
  • For at fremhæve sin krop, barm, talje, hofter.

Kun for kvinder:

  • Som støtte for barmen. En brystholder trækker skulderne fremad og belaster ryggen, så derfor kan det for kvinder med store bryster være mere behageligt at bruge korset, bul og snøreliv fordi de støtter på en anden måde.[2]

Dametøj[redigér | redigér wikikode]

I perioden 1880-1900 nåede anvendelsen af korset for kvinder sit højdepunkt. I 1886 solgtes over 52.000 korsetter i Storbritannien. En talje på 46 inches (= 58,4 cm) var "acceptabelt", med 16-18 inches (40,6-45,7 cm) som det eftertragtede ideal. På pigeskoler underviste man derfor i waist training (= "taljetræning", dvs stramning af korsettet), og eleverne blev opfordret til at leve med en stadig smallere talje. En rektor mente, at teenagere burde klare at redusere taljen med en inch (2,5 cm) i måneden, blandt andet ved at sove med korsettet på om natten, påsat rektors segl, så de ikke skulle fristes til at løse korsettet. Det var dog veldokumenteret, hvilke skader denne mode påførte kvinders indre organer. Desuden blev udviklingen af bækkenet hæmmet, med forøget risiko for komplikationer under svangerskab og fødsel som følge. Dronning Maud af Norge havde som voksen kvinde en talje på 18 inches (45,7 cm), og udtalte sig beundrende om Elisabeth af Østrig-Ungarn, der havde en talje "som en hveps".[3] Retouchering af fotografier skabte også indtryk af, at kvinders talje var smallere end den faktisk var, og rygter ville have det til, at nogle fik fjernet de nederste ribben for at kunne stramme korsettet yderligere.[4]

Herretøj[redigér | redigér wikikode]

Den fornemme mands dragt påvirkes i nogen grad af hvad kvinderne går med. Det er derfor at nogle mænd gik med korset i nogle perioder.

Sammen med den høje, sorte hat, skorstensrøret, krævede moden en flad mave og en rank holdning. Herrerne har derfor i nogen grad brugt mavebælter med skulderstropper for at få en flad mave og en rank holdning, særligt inden for militæret (før første verdenskrigs skyttegrave). Der findes dog reklamer og vittigheder om herrekorsetter.

Transvestitter bruger korset, for at få mere kvindelige former, men også for at føle sig som en fin dame.

Korsettering[redigér | redigér wikikode]

For al korsettering gælder, at det er vanedannende. Efter brugen af et korset hver dag i fem uger opfatter hjernen selv det stiveste korset som en del af kroppen, og man mærker det først, hvis det forskubber sig og trykker på nogle nye nerver. Dette er meget praktisk men rummer også en risiko, at man vænner sig til et ubehag, som burde være en advarsel. Dette problem kendes i dag mest fra dametæer, som ofte er skæve og ligger i lag. Man skal dog huske, at korsettet kun bærer/støtter overkroppen, og dét på en flade som er meget større end tæerne.

Almindelig betydning: dametøj[redigér | redigér wikikode]

Korset – Korsage[redigér | redigér wikikode]

Rent teknisk adskiller et nutidskorset (dametøj) sig fra en korsage ved at det er meget stramt i taljen. Derved bliver taljen ca. 10 cm mindre end den naturlige talje på forsiden, så taljens omrids bliver oval, mens korsagens talje er nærmest rund. Grunden til, at korset og korsage kan veksles, er, at korsagen er et korset i den generelle betydning, men ikke i betydningen dametøj, selvom en korsage dog er dametøj. Derudover hedder "korsage" på fransk corset. Det er ikke muligt at bruge en mellemting mellem korset og korsage, da det kan give smerter hvis mavesækken bliver klemt. Desuden kan det sidde så tæt, at man får problemer med at trække vejret. Det virkelige problem er, at det normalt er nødvendigt, at begynderen har en lille pude over taljen under brystkassen. Det virker ulogisk, da korsettet er så meget tyndere end den naturlige talje. Forklaringen er, at puden løfter maven, så mellemgulvet ikke kan forsøge at trække vejret nedad, og desuden forhindrer puden maven i at blive klemt.

Begynderkorsetter i dag[redigér | redigér wikikode]

For at kunne stramme korsettet så taljen bliver rund og dermed tyndere, er det først nødvendigt at bøje spidserne af de nederste ribben opad. Dette har man gjort på mange forskelige måder. I dag bruger man et kort korset, på engelsk: Underbust hourglass corset (underbarmen timeglaskorset). Ændringen af de nederst ribben er permanent, men næsten helt uden betydning, da de ikke har nogen særlig anden funktion, end at de beskytter kroppen imod slag og bid.

Begynderkorsetter i gamle dage[redigér | redigér wikikode]

Det mest elegante var at forme kroppen, så taljen fik form som to kegle-stubbe med topfladen mod hinanden – den såkaldte timeglas-facon. Det er ikke muligt at forme hoften, så her måtte man bruge en form uden på korsettet, men ribbenene kan formes så spidserne af de underste ribben mødes om en snørefurre. At pigerne kunne overleve dette skyldes, at brystkassen og lungerne er bygget til langt større belastning end dette, f.eks. under en graviditet. Det var faktisk muligt at synge opera og danse med en sådan talje, da korsetmageren kunne bestemme om brystkassen skulle være høj og smal, som på en fin dame, eller om den skulle være lavere og bredere med et større rumfang. Det sted, hvor kroppen bliver tyndest, kommer til at sidde højere oppe under brystkassen end den naturlige tajle.

Normal indsnøring[redigér | redigér wikikode]

Ved et tryk på maven presses fedtcellerne sammen og ind i hulrum, og korsetbrugere ser derfor slankere ud. Stram indsnøring vil også trykke musklerne i siderne fremad, hvorved taljen bliver mere rund, og en rund talje har en mindre omkreds end en ovalformet talje.

Ved normal langtidsbrug af korsetter og snøreliv bøjes de nederste ribben opad og indad, og derved er det ribbenene, som holder maven oppe. Desuden bliver taljen højere, så korsettet ikke behøver at stramme så meget i siderne.

Det kan lade sig gøre at indsnøre taljen omkring 20 cm ved langsomt at skubbe de fire nederste ribben opad og fremad, da rygraden med muskler bliver tyndere over den naturlige talje. Derved bliver brystkassen bredere og lungerne større. Det er med denne teknik, det er muligt at synge og danse i stramt korset.

Ekstrem indsnøring[redigér | redigér wikikode]

Modsat den almindelige opfattelse er det umuligt at stramme korsettet meget hårdt i lang tid, da huden (eller ribbenene) tager skade og begynder at bløde.

Den ekstremt tynde talje skabes ved, at man går i langt stift korset så længe, at musklerne i ryg og talje bliver for lange og for svage til, at man kan sidde op uden at korsettet er snøret. Dette tager højst 2 års konstant brug af et særligt stift korset. Den nye talje bliver lidt lavere.

Rørformet talje[redigér | redigér wikikode]

Den mest ekstreme talje er den tynde rørformede talje, som starter lidt lavere end den naturlige talje og går op over det nederste ribben.

Formål[redigér | redigér wikikode]

Det oprindelige formål med at bruge korset og snøreliv var først og fremmest at sprede vægten, så man kunne bære en større kjole end ved kun at bruge korsage, livsstykke eller snøreliv. Desuden ser taljen slankere ud når kjolen bliver større.

Et andet oprindeligt formål var at slanke sig[1], særligt efter en fødsel. Dette kunne dog klares med et stift bånd i nogle få måneder.

Da en slank talje var på mode, bar selv slanke jomfruer dem ofte.

Det gamle korset var kun et underlag for disse dragter. Dragterne var så fine, at det var nødvendigt med et korset underneden for at beskytte dem. Desuden skulle kroppen støttes for at kunne opretholde denne form og holdning

Efter at overklassen fik fint, stramt, skræddersyet tøj var man nødt til at holde samme taljemål, da nyt tøj var dyrt selv for de rigeste, og derfor var man nødt til at snøre sig. Men korsettet muliggjorde også, at man kunne gøre tøjets pasform meget mere præcis end på en naturlig blød krop.

Formål med korsetter med tynde taljer[redigér | redigér wikikode]

Det er en almindelig men fejlagtig opfattelse, at alle kvinder havde tynde taljer i korsettet. Der var kun fire grupper, der havde tynde taljer – dem, som solgte korsetter, de rige, de finere tjenestefolk og så demimonde-damerne. Når de som solgte korsetter havde tynde taljer, var det af hensyn til salget. Når de unge, rige kvinder havde tynde taljer var det for at virke tiltrækkende på mændene, da det var attraktivt at blive gift med en ung, rig mand. Den tynde talje og bølgende barm virker charmerende på de fleste mænd. Man skal her forstå, at en tynd talje var den eneste måde de stive viktorianske normer tillod at en pige viste at hun var interesseret i mænd. Hun måtte ikke engang vise anklerne eller se på en mand.

Når nogle af de ældre, rige kvinder havde tynde taljer, var det fordi det var et overklassetegn, som viste, at de havde råd til at få hjælp til påklædningen hver dag og råd til faglig bistand fra en dygtig – og derfor dyr – korsetmager for at få den særlige, slanke talje.

Når de finere tjenestefolk også have tynde taljer, så var det dels fordi overklassekvinderne var glade for at få sagkyndig hjælp med korsettet, dels fordi det var rart at ens tjenestefolk var lige så afhængige af korsettet som en selv. De erfarne piger hos korsetmageren var blevet forfremmet til finere tjenestefolk og var fulgt med en tilfreds kunde hjem. Desuden var tjenestefolkene interesseret i at blive forfremmet til at være finere tjenestefolk.

Taljetykkelse[redigér | redigér wikikode]

Det er ikke muligt at angive i mål hvor tynde taljerne var, da man havde flere forskellige tommer og forskellige målemetoder. Blandt andet skal taljemålet ses i forhold til kroppens størrelse.

Formål i dag[redigér | redigér wikikode]

Korsetter er i dag i Danmark særligt på mode inden for beklædningsfetichismen. Men også transvestitter bruger korsetter til at gøre deres kropsform mere kvindelig.

Historie[redigér | redigér wikikode]

En fransk harnisk fra 1400-tallet, som dengang blev kaldt: Corset

Den oprindelige franske betydning af ordet er kropstøj, altså en form for undertøj. En alternativ opfattelse siger at ordet corset i middelalderens Frankrig betød harnisk.

Oprindelsen af korsettet er dog uvis, og vi kender først med sikkerhed korsettets oprindelse fra omkring 1500, hvor jernkorsettet blev brugt.

En alternativ opfattelse er, at det blev moderne for konger og fyrster at bære pludderbukser, mens deres koner gerne ville bære tilsvarende vide kjoler. For at kunne det, måtte kvinderne overtage harnisken fra mændene, da den var en nødvendighed for at fordele vægten af tøjet. Denne harnisk hed på den tid og det sted: Corset.

Herefter har der været forskellige perioder med forskellige stilarter inden for korsettets udvikling.

Korsetter i moden[redigér | redigér wikikode]

Et patenterede korset fra 1965

Fortidens mode[redigér | redigér wikikode]

Men man må bemærke, at moden kun har været et ideal, som kun de rigeste havde mulighed for at følge. Og indtil modebladene fremkom, var moden særligt en hofmode knyttet til det lokale fyrstehof, og de toneangivende hoffer sendte så modedukker til de mindre hoffer. Det var nemlig den billigste måde at sende billeder på, da man altid havde stofrester, og der var altid ledige syersker ved hoffet.

Starten i Spanien[redigér | redigér wikikode]

I sidste halvdel af 1400 tallet blev det mode ved det spanske hof at afstive kjolen med ringe af spanskrør. Disse store kjoler krævede også en afstivning i livet. Men man ved ikke ret meget om denne mode.

Begrundelser for ophør som mode[redigér | redigér wikikode]

Der kan ikke gives nogen enkel grund eller noget bestemt tidspunkt for ophøret med brugen af korsetter i moden, særligt da er der en gradvis overgang fra korset til brystholder. Man må derfor opdele emnet.

Ophør af korsetter med tynd talje[redigér | redigér wikikode]

Forudsætningen for, at korsettet er tyndt i taljen, er, at det skal syes af en korsetmager, gerne en særlig god korsetmager. Men den slags er sjældne og kræver lang tids erfaring. Dermed er der en begrænsning for, hvor mange der kan gå med korsetter med tynd talje. Der kræves også en særlig type korset til en begynder og en korsetmager er bedst til kun en enkel type af korsetter. Det vil sige at man skal kunne finde en korsetmager, som kun laver korset til begyndere. Dels kræver brugen at der er nogen, som kan hjælpe en med at tage tøj på – snøre en ind. Det vil sige, at man skal kunne betale mindst én tjenestepige.

Når man ikke bare kunne flytte snøreslidsen om på forsiden, så damerne kunne snøre sig selv, så skyldes det, at brystkassen skal blive højere og bredere under indsnøringen. Dette kan lade sig gøre på ryggen ved at man har en fast knude under brystkassen, og snøre korsettet hen over enten så det glider lidt opad når det strammes. På forsiden er det ikke muligt på samme måde at klemme på maven for at få korsettet til at løfte sig. Dels er det mest behagligt at have afstivningen langs snørehullerne omme på ryggen.

Det fremgår af modebillederne, at de tynde taljer forsvinder i tiden 1906-13, særligt ved årskifte 1908-9, og at taljen forsvinder totalt c. 1920. Det vil sige, at damenes taljer udvider sig gradvist i takt med, at de unge mænd bliver indkaldt til militæret. Og pigerne derfor må overtage de unge mænds arbejde. Samtidigt så stiger gifte-alderen, fordi mændene er i krig, og fordi soldaterne får udleveret kondomer. Det var normalt sådan, at kvinden blev gift med sin forlovede, når hun var blevet gravid.

Den slanke talje var en detalje af et helt samfundsystem, som forsvandt på næsten den samme tid hvor Titanic (skib) sank og Første Verdenskrig brød ud. På samme tid måtte sejlskibene vige for dampskibe, fordi lønnen steg mere end kulprisen.

Afstivet korset syet af stof[redigér | redigér wikikode]

Fabrikfremstillede korsetter af stof havde deres største år nogen sinde i 1918, dels på grund af gummimanglen under første verdenskrig, dels på grund af, at mange kvinder var i arbejde og derfor havde flere penge.

Korsetter gummi eller med elastik[redigér | redigér wikikode]

Korsetter med gummi eller elastikstof kan fremstilles billigt i stort antal og gik først af mode, da de elastiske strømpebukser kom frem o. 1960

Brystholderen[redigér | redigér wikikode]

Selv den mindste form for 'korset', BH-en gik af mode i en periode o. 1970

Medicinsk brug[redigér | redigér wikikode]

Se artikel Skoliose

Anti-korset bevægelsen[redigér | redigér wikikode]

I 1788 udgav Samuel Soemmerring[5] et skrift : Über die Schädlichkeit der Schnürbrüste (Om snørelivets skadelighed). Det udkom i 1793 i anden udgave[6] med illustrationer. Disse illustrationer bruges stadig til at vise hvor skadeligt det er at gå med korset, selvom det rigtige korset først blev udviklet omkring 1859.

Da det ifølge bogen var skadeligt at bruge korset og det mest var kvinder der benyttede dem, mener nogle, at datidens brug af korsetter er et tegn på, at kvinderne var undertrykte.

Dårlige korsetter. Det er en kendsgerning, at færdiglavede korsetter skal strække sig, så de får form efter kroppen. Samtidig så var det sådan, at nogen firmaer havde annoncer i næsten alle dameblade, hvor andre firmaer aldrig brugte annoncer. Et firma praler i en annonce med, at deres korsetter aldrig strækker sig. Og et andet praler med, at deres korsetter er uopslidelige, hvilket burde betyde, at de ikke opnår pasformen i brugerens levetid. Det er derfor en kendsgerning, at nogen lavede rigtig dårlige korsetter.

Industrien indså, at man måtte gøre noget, og o. 1900 skiftede man stil fra det strengt symmetriske til en mere slynget stil.

Godt og dårligt korset, svarer til stilskiftet i år 1900
Et korset anbefalet af læger og sygeplejsker, og brugt af begge køn og af børn ned til 6 års alderen

Korsetter for nybegyndere. Det er for de fleste nødvendigt at bruge nogen særlige korsetter for nybegyndere som tillader brystkassen at blive bredere, og som bøjer de nedreste ribben lidt op og ned ved hver vejrtrækning så de ganske langsomt ændrer form, uden at brække. Problemerne ved disse begynderkorset var at:

  1. de ikke var moderigtige
  2. de gav ikke støtte til brystet (de var datidens brystholdere)
  3. de var pigetøj. Pigerne var sent udviklet og havde derfor ikke brug for støtte til barmen så det var ikke noget problem for dem
  4. et krævede en form for tradition eller fagkundskab at vide om man havde behov for et begynderkorset

Hvis brystkassen ikke fik lov til at udvide sig, blev der pladsmangel og kvinden måtte til lægen med dårlig helbred på grund af korsettet. Lægen, som var ikke uddannet korsetmager, sendte hende muligvis til korsetmageren med en recept på en lungeforstørrer. Lungeforstørrere (en: Lung Expander) var en særlig slags opfindelser, som kunne afhjælpe nogle problemer med korsetter.

Maveproblemer. Hvis en slank person trækker maven ind, bliver der et hul indad under brystkassen, dette hul skal fyldes ud af korsettet f.eks. ved at have en lille pude i korsettet, eller en lomme med fyld. Ellers synker maven ned og bliver klemt imellem rygraden og korsettet, hvilket kan være smertefuldt. Hullet bliver smallere, hvis/når de nederste ribben bøjes opad. Mange kvinder har ikke brug for puden umiddelbart, da de har en fedtpude, som udfylder hullet.

En naturlig mavesæk og to flade mavesække

Se også[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 Der er mange, som sælger slankebælter og lignende. se Gurita
  2. Tori Jones
  3. Carl-Erik Grimstad: Dronning Mauds arv (s. 122-3), forlaget Aschehoug, Oslo 2010, ISBN 978-82-03-29131-9
  4. Commonly Held Misconceptions About Historic Costume
  5. de:Samuel Thomas von Soemmerring (1755-1830)
  6. Von Sömmerring ST. Über die Wirkungen der Schnürbrüste. Berlin: Neue Auflage; 1793.

Bøger[redigér | redigér wikikode]


Korsetter historisk

Jernkorset | Snøreliv | Fransk korset | Victoriansk korset | Edwardiansk korset | Rørformet korset