Dybdepsykologi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg


Dybdepsykologi, også kendt under navnet analytisk psykologi, er en psykologisk teori udviklet af den schweiziske psykiater Carl Gustav Jung. Dybdepsykologien udspringer af psykoanalysen, som Sigmund Freud udviklede, men adskiller sig også fra den på væsentlige punkter.

Den måske mest afgørende nyskabelse i dybdepsykologien er begrebet det kollektive ubevidste. Jung mente, at der i mennesker er et fælles, evolutionært nedarvet psykisk system – det kollektive ubevidste – der indeholder grundformer til psyken, handlinger og oplevelser. Disse grundformer kaldte Jung arketyper. Centralt for Jungs syn på personligheden er, at personlig udvikling nås gennem dybere kontakt med det kollektive ubevidste, og derigennem opnå et Selv, hvilket – i et dybdepsykologisk perspektiv – vil sige, at få afbalanceret og organiseret personlighedens hovedstrukturer: de arketypiske grundformer fra det kollektive ubevidste.

Drømme anses i dybdepsykologien, ligesom i psykoanalysen, for at være en vigtig vej til forståelse af personligheden. Men modsat psykoanalysen, hvor drømme ses som behovstilfredsstillelse, tolkes drømme indenfor dybdepsykologien i et bredere perspektiv. Arketyper viser sig nemlig i symbolsk form i drømme, og kan derfor give et bredere indblik i hele personligheden. Drømmetydning kan således ifølge dybdepsykologien være en vigtig brik i den personlige udvikling, da man i drømme kan få adgang til ubevidste holdninger, og dermed få mulighed for at afbalancere sin personlighed.

Arketyper[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Arketype

Da arketyperne repræsenterer fælles grundformer for handling, oplevelse og psyke kommer de ikke kun til udtryk i personligheden, men også i forskellige konkrete, menneskelige udtryk, så som kultur, religion, myter og symboler. Eksempler på sådanne fællesmenneskelige grundformer kunne være arketyperne Den store moder, Den åndelige fader og Helten. Disse arketyper kan i følge Jung genfindes i alle kulturer, fordi de er almenmenneskeligt vigtige. Den store moder er udtryk for, at vi grundlæggende har brug for at knytte bånd, at give og modtage omsorg, Den åndelige fader, at vi har forbilleder og skal tilpasse os normer, mens Helten symboliserer en selvstændiggørelse fra disse moder- og faderaspekter af almenmenneskelige vilkår.

Selvet, det afbalancerende og organiserende princip, der er målet for personlig udvikling ifølge dybdepsykologien, repræsenteres ved mandalaen, en symmetrisk figur ofte som cirkel eller kvadrat.

De mest kendte arketyper er imidlertid de to arketype-par Persona/Skyggen og Anima/Animus.

Persona og Skyggen[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikler: Persona og Skyggen

Persona betyder på latin maske. I dybdepsykologien er Persona den arketype, der repræsenterer den maske eller rolle vi påtager os i det sociale liv. Personaen er personlighedens officielle ansigt. Skyggen er modsat de sider af personligheden man ikke vil vedgår sig. Jung mente at der også lå positive elementer i Skyggen: de kreative, ikke-konforme sider af personligheden. At udvikle et Selv indebærer således også at komme overens med Skyggen – skyggesiderne i personligheden.

Anima og Animus[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Anima og animus

Anima er arketypen for det kvindelige i personligheden, mens animusarketypen repræsenterer det mandlige. Hos kvinder er det primært anima der præger personligheden, mens animus er mere tilbagetrukket, omvendt hos mænd. Jung forklarede forelskelse med udgangspunkt i anima/animus-parret. Ubalancen mellem anima og animus hos mænd og kvinder tiltrækker dem mod hinanden. I forelskelsen afbalanceres forholdet mellem anima og animus og personligheden bliver hel.

Dybdepsykologiens betydning[redigér | redigér wikikode]

Selv om Jungs teorier fylder stadigt mindre indenfor main-stream psykologien, har hans arbejde, ligesom Freuds psykoanalyse, haft stor indflydelse på mange forskelligartede områder. Ikke mindst begrebet arketyper har haft stor gennemslagskraft, blandt andet inden for litteraturanalyse. Dybdepsykologiens fokus på balance og harmoni har også gjort den populær indenfor mange buddhistisk inspirerede retninger inden for new age.