Edith Frank-Holländer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Edith Frank-Holländer (født Edith Holländer) (16. januar 19006. januar 1945) var jøde og mor til Anne og Margot Frank.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Hun blev født i Tyskland i begyndelsen af 1900'erne. Hun mødte Otto Frank i 1924. De blev gift den 12. maj 1925. Deres første datter, Margot, blev født i Frankfurt den 16. februar 1926, efterfulgt af Anne, som blev født den 12. juni 1929.

I 1940 havde nazisterne invaderet Holland og begyndte deres forfølgelse af landets jøder. Ediths børn blev fjernet fra deres skoler, og hendes mand var nødt til at fratræde sin virksomhed.

I to år skjulte familien Frank sig på et skjult sted sammen med fire andre personer. Om formiddagen mellem klokken ti og halv elleve den 4. august 1944 stormede politiet ind i huset, hvor familien skjulte sig. De havde i noget tid før modtaget et anonymt tip om, at der var skjulte jøder i bygningen. Familien blev sendt til lejren Westerbork.

Den 3. september 1944 blev de transporteret til Auschwitz-Birkenau. Efter ankomsten blev familien adskilt, og så aldrig hinanden igen. Døtrene Anne og Margot blev sendt til Bergen-Belsen i oktober og ankom til lejren i november. Edith Frank var den første i familien, der døde. Hun døde den 6. januar 1945 af udmattelse og sult, blot 10 dage før hendes fødselsdag, den 16. januar 1945, 21 dage senere, blev lejren befriet af sovjetiske styrker. Hendes to døtre, Anne Frank og Margot Frank døde i koncentrationslejren, Bergen-Belsen af tyfus. Hendes mand, Otto Frank, var den eneste af de otte, der levede i skjul, som overlevede. I 1947 offentliggjorde Otto Frank Annes dagbog.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]