Edzard Ernst

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Edzard Ernst

Personlig information
Født 30. januar 1948 (76 år)
Wiesbaden, Tyskland
Nationalitet Tyskland Tysk
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Ludwig-Maximilians-Universität München Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Professor emeritus, chefredaktør, debattør, kronikør
Kendt for Forskning i alternativ og komplementær behandling
Nomineringer og priser
Udmærkelser John Maddox-prisen (2015),
Fellow of the Committee for Skeptical Inquiry Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Edzard Ernsts hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
 Edzard Ernst præsenterer sig

Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk)

Edzard Ernst (født 30. januar 1948 i Wiesbaden, Tyskland) er en tysk-britisk læge og forsker i alternativ og komplementær behandling. Han er professor emeritus fra University of Exeter i Storbritannien, hvorfra han i 1993, som den første i verden, blev professor inden for alternativ behandling. Ernst begyndte sin karriere på et homøopatisk hospital i München og har senere arbejdet på Wien Universitet, inden han tog til Storbritannien i 1993. Siden 1999 har han været britisk statsborger.[1] Han gik på pension i 2011 efter uoverensstemmelser med sin arbejdsgiver, hvilket ifølge ham selv skyldtes en kontrovers med prins Charles.

Ernst er grundlægger af to medicinske tidsskrifter: Focus on Alternative and Complementary Therapies (hvor han er den nuværende chefredaktør) og Perfusion.[2] Ernst havde mellem 2004 og 2012 en fast klumme i avisen The Guardian, hvor han kommenterede nyheder om alternativ behandling ud fra den evidensbaserede lægevidenskabs synsvinkel.[3] Siden han begyndte sin forskning i alternativ behandling, har han været anset som "alternativ behandlings plage", fordi han har udgivet kritisk forskning der afsløre metoder der mangler dokumentation for virkning.[4] I 2015 blev han tildelt John Maddox-prisen, en pris i fællesskab uddelt af Sense About Science og Nature, for sit mod for at gå i brechen for videnskaben.[5]

Ungdom[redigér | rediger kildetekst]

Ernst blev født i Wiesbaden i den tyske delstat Hessen i 1948. Som barn var hans familielæge homøopat, og på det tidspunkt betragtede han homøopati som en legitim del af lægevidenskaben.[6] Både hans far og farfar var læger, og hans mor var laborant. Ernst ville oprindeligt være musiker, men hans mor overbeviste ham om, at lægegerningen ville være god at kunne falde tilbage på.[7]

Uddannelse og tidlig karriere[redigér | rediger kildetekst]

Ernst blev færdiguddannet som læge i Tyskland i 1978, hvor han også tog sin doktorgrad. Han lærte om akupunktur, autogen træning, urtemedicin, massage og kiropraktik på et homøopatisk hospital i München i begyndelsen af sin karriere.[8][9][1] I 1988 blev han professor i fysisk rehabilitering i Hannover (Medizinische Hochschule Hannover) og i 1990 leder af instituttet for samme fagområde ved Wien Universitet.

Forskning inden for alternativ behandling[redigér | rediger kildetekst]

Ernst var den første professor i verden inden for alternativ behandling.[4] Hans forskning havde fokus på effikacitet og sikkerhed, og den bestod i hovedsagen af systematiske litteraturgennemgange og metaanalyser af kliniske forsøg. Hans institut udførte i en årrække ikke egne kliniske forsøg på grund af et begrænset budget.[4] Ernst har publiceret mere end 700 artikler i videnskabelige tidsskrifter.[1] Han har udtalt, at omkring fem procent af alternative behandlinger er understøttet af evidens,[10] mens resten enten er utilstrækkeligt undersøgt eller beviseligt ikke virker.

Ernst er blevet kaldt "den alternative behandlings svøbe" på grund af sin publicering af kritiske forskningsresultater.[4] I 2008 oplistede han i British Journal of General Practice de alternative behandlinger, der påviseligt havde "flere gavnlige end dårlige sider". De var begrænset til akupunktur for kvalme og slidgigt, aromaterapi som en palliativ behandling for cancer, hypnose i forbindelse med veer; massage, musikterapi og afspænding for angst og søvnløshed, og endelig visse planteekstrakter såsom prikbladet perikon for depression, havtorn for hjerteinsufficiens, guargummi for diabetes.[4]

Kontroverser[redigér | rediger kildetekst]

I 2005 kritiserede Ernst en rapport om potentialet for alternativ behandling i det britiske sundhedsvæsen, National Health Service (NHS), få dage før dens offentliggørelse. Rapporten, udarbejdet på initiativ af prins Charles, kom til den konklusion, at man ved at erstatte flere konventionelle behandlinger med alternative behandlinger kunne spare mange penge i det offentlige sundhedsvæsen. Ernst havde læst en kladde til rapporten i forbindelse med at han var blevet rådført som ekspert på området, og kaldte den både "skandaløs" og "fuld af fejl".[11][12] Prins Charles' kontor anklagede Ernst for at have brudt sin tavshedspligt, da han havde udtalt sig til en avis om rapporten. Dette afstedkom en 13 måneder lang undersøgelse fra Exeter Universitet, der dog kom til det resultat, at Ernst ikke havde foretaget sig noget galt.[11] Ifølge Ernst stoppede universitetet dog finansieringen af instituttets forskning. Ernst erklærede sig parat til at gå på pension på betingelse af at instituttet fortsat blev finansieret.

Under en pressekonference i 2011 betegnede Ernst prins Charles og andre fortalere for alternativ behandling som svindlere ("snake-oil salesmen"), der promoverer produkter uden videnskabeligt belæg. Han sagde også at kontroversen med prins Charles havde kostet ham jobbet.[13][14]

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Homeopathy: A Critical Appraisal (med Eckhart G. Hahn). Butterworth-Heinemann 1998. ISBN 0-7506-3564-9
  • The Desktop Guide to Complementary and Alternative Medicine: An Evidence-based Approach. Elsevier Health Sciences 2006, ISBN 978-0-7234-3383-5, 556 sider.
  • Complementary Therapies for Pain Management. An Evidence-Based Approach. Elsevier Science 2007. ISBN 978-0-7234-3400-9
  • The Oxford Handbook of Complementary Medicine. Oxford University Press 2008. ISBN 978-0-19-920677-3
  • Trick or Treatment? Alternative Medicine on Trial (med Simon Singh). Transworld Publisher 2008. ISBN 978-0-593-06129-9
  • Healing, Hype, Or Harm?: Scientists Investigate Complementary Or Alternative Medicine (redaktør). Imprint Academic 2008, ISBN 978-1-84540-118-4, 120 sider.
  • A Scientist in Wonderland: A Memoir of Searching for Truth and Finding Trouble. Imprint Academic 2015. ISBN 978-1845407773.
  • More Harm than Good?: The Moral Maze of Complementary and Alternative Medicine (med Kevin Smith), Springer 2018, ISBN 978-3319699400.
  • SCAM: So-Called Alternative Medicine. Ingram Book Company 2018. 220 sider.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c Boseley, Sarah (2003-09-25). "Interview: Edzard Ernst". The Guardian. London. Arkiveret fra originalen 9. oktober 2018. Hentet 2010-05-01.
  2. ^ Institute for Science in Medicine Arkiveret 9. december 2017 hos Wayback Machine.
  3. ^ "Edzard Ernst profile from The Guardian". Arkiveret fra originalen 29. august 2018. Hentet 9. oktober 2018.
  4. ^ a b c d e "Complementary therapies: The big con? – The Independent". London. 2008-04-22. Arkiveret fra originalen 27. april 2009. Hentet 2010-04-23.
  5. ^ "Edzard Ernst awarded John Maddox Prize for science". Arkiveret fra originalen 2. januar 2016. Hentet 16. december 2015.
  6. ^ Pintér, András G (17. februar 2016). "Episode #10 feat. Prof. Edzard Ernst". the ESP - The European Skeptics Podcast. Arkiveret fra originalen 3. juni 2016. Hentet 9. juli 2016.
  7. ^ Davis, Nicola (19. oktober 2014). "Edzard Ernst: outspoken professor of complementary medicine". The Guardian. Arkiveret fra originalen 6. december 2014. Hentet 1. december 2014.
  8. ^ "About Edzard Ernst". Arkiveret fra originalen 9. oktober 2018. Hentet 2014-10-16.
  9. ^ Cressey, D. (2011). "A legacy of scepticism". Nature. doi:10.1038/news.2011.322.
  10. ^ Interview: The complementary medicine detective Arkiveret 25. marts 2015 hos Wayback Machine - Michael Bond, New Scientist, 26 April 2008 Magazine issue 2653.
  11. ^ a b Jo Revill, health editor. "'Meddling' Prince nearly cost health don his job" Arkiveret 9. oktober 2018 hos Wayback Machine, The Observer, 10 March 2007
  12. ^ Ernst, E. "The "Smallwood report": method or madness?". Br J Gen Pract. 56: 64-5. PMC 1821425. PMID 16438825.
  13. ^ Kate Kelland. Professor calls Prince Charles, others "snake-oil salesmen". Arkiveret 26. oktober 2015 hos Wayback Machine Reuters, 25 July 2011
  14. ^ Ernst, Edzard (2018). "Why Did We Call Prince Charles Foolish and Immoral?". Skeptical Inquirer. 42 (3): 8-9.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Edzard_Ernst&oldid=10963476"