Eiffeltårnet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Eiffeltårnet
Paris 06 Eiffelturm 4828.jpg
Eiffeltårnet
Opført 1887-1889
I drift 1889-nu
Højde 300 m (324 m med antenne) meter
Placering Paris
Materiale Stål
Eiffeltårnet (Paris)
Eiffeltårnet
Eiffeltårnet
Eiffeltårnets placering i Paris

Eiffeltårnet (fransk: Tour Eiffel) er Paris' vartegn og er internationalt kendt som et symbol for Frankrig. Eiffeltårnet er opkaldt efter sin konstruktør, ingeniøren Gustave Eiffel. Det er et berømt turistmål med over 5,5 millioner besøgende hvert år.

Tårnet blev klassificeret som Monument historique i 1964.

På 1. og 2. etage findes restauranter og på toppen en snackbar.

Tårnet har i dag også en række praktiske formål: Radio- og tv-antenne, meteorologisk station og luftfyr.

Fakta om konstruktionen[redigér | redigér wikikode]

Karikatur af Gustave Eiffel og tårnet

Tårnet er 324 meter højt inklusive tv-antennen på toppen[1]. Der er 1.665 trappetrin til toppen. [2]

Højeste udsving i stærkt blæsevejr er 12 centimeter, og tårnet udvider sig maksimalt 15 centimeter i stærk varme.

Eiffeltårnet kostede 7,8 millioner francs, da 300 stålarbejdere byggede tårnet fra 1887 til 1888 (åbnede officielt i 1889) ved at samle 18.038 stykker stål med 2,5 millioner nitter. I alt blev der anvendt cirka 7.000 tons stål. De 4 fundamenter er gravet 9-14 meter ned i jorden og har hver en flade på 26 kvadratmeter.

Vedligeholdelsen af tårnet kræver 40 tons maling hvert syvende år.

På 1. etage er der på ydersiden af tårnet i alt indgraveret 72 navne på franske videnskabsmænd med bogstaver i ca. 60 cm højde.

Udformningen af tårnet[redigér | redigér wikikode]

Da tårnet blev bygget, blev mange mennesker chokeret over dets dristige udformning. Et almindeligt kritikpunkt af Gustave Eiffels design var, at det var et mislykket forsøg på at skabe en kunstnerisk bygning uden at tage hensyn til de almindelige regler for ingeniørkunst. Eiffel og hans designere var dog anerkendte brokonstruktører og forstod vigtigheden af vindpåvirkningen af meget store konstruktioner. De vidste derfor, at hvis de ville bygge den højeste bygning i verden, skulle de være helt sikre på, at den kunne modstå vinden. Eiffel forklarede selv i 1887, at det var hensynet til vindpåvirkningen, der var den vigtigste parameter for udformningen af tårnet. De buede former, hans hold gav det, ydede ifølge hans egne beregninger den bedste beskyttelse mod vindpåvirkningen. [3] Det vides ikke med sikkerhed, hvilken beregningsmodel Eiffel havde benyttet. Det seneste bud er en nonlineær integralligning, som var baseret på at skabe modvægt til vindpåvirkningen overalt på bygningen. [4][5]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Oversigt[redigér | redigér wikikode]

Eiffeltårnet blev bygget til Verdensudstillingen i 1889 som en hyldest til hundredeårsdagen for Den franske revolution. Tårnet blev mødt med en del modstand fra offentligheden, da man mente, at tårnet ville virke skæmmende i bybilledet. I dag er tårnet anerkendt som et af de smukkeste stykker arkitektur i verden.

Den 31. marts 1889 kunne ingeniør Eiffel hejse Trikoloren på toppen. Den første besøgende var den daværende prins af Wales (Edward 7.), der besteg tårnet 10. juni 1889. Eiffeltårnet havde oprindeligt kun tilladelse til at blive stående i 20 år, men da tårnet viste sig at være værdifuldt for telekommunikation, blev det stående. Den 12. januar 1908 blev den første langdistanceradiomeddelelse sendt fra tårnet.

Tårnet har også været solgt ved hjælp af et bondefangerkneb af Victor Lustig. I år 2000 blev der installeret blinklys og en række projektører. Dette lysshow er også blevet en attraktion i det parisiske aftenliv. Den 28. november 2002 rundede Eiffetårnet 200 millioner besøgende.

Midlertidig bygning[redigér | redigér wikikode]

Eiffeltårnet under konstruktion i juli 1888.
Eiffeltårnet i 2010, set fra Avenue de New York.

Tårnet blev opført mellem 1887 og 1889 med det formål at være indgangsportal for Verdensudstillingen i Paris i 1889. Eiffel havde i første omgang planlagt at opføre tårnet i Barcelona i forbindelse med en verdensudstilling dér i 1888, men arrangørerne dér afviste idéen. Tårnet blev indviet 31. marts 1889, efter at 300 arbejdere havde sammenføjet 18.038 stykker støbejern vha. 2.5 millioner nitter. Arbejdet på Eiffeltårnet var ekstremt farligt i forhold til at arbejde på en moderne skyskraber, da tårnet består af en åben ramme uden faste etager mellem de to udsigtsplatforme. Eiffel iværksatte en række sikkerhedsforanstaltninger, herunder flytbare stilladser, rækværk og afskærmninger. Disse foranstaltninger medvirkede til, at kun én person mistede livet i forbindelse med byggeriet.

Eiffel fik i første omgang tilladelse til, at tårnet kunne stå i 20 år, hvilket betød, at det skulle tages ned senest 1909. Ejerskabet skulle samtidigt tilbageføres til Paris’ bystyre. En del af de oprindelige betingelser for byggeriet var, at det skulle være nemt at rive ned igen, og det var stadig også planen at gøre det i 1908. Udviklingen af telekommunikation betød dog, at tårnet fik stor værdi i kraft af sin højde og dermed rækkevidde, og alle planer om nedrivning blev derfor udskudt. Under 1. verdenskrig benyttede militæret bl.a. tårnet til at dirigere de parisiske taxaer, der blev brugt under slaget ved Marne. Eiffeltårnet var ligeledes et vigtigt element i jagten på spionen "Mata Hari". Efter krigen fremstod Eiffeltårnet som et sejrsmonument, og en nedrivning var fra nu af utænkelig.

Tog og metro[redigér | redigér wikikode]

Tog- og metrostationer nær Eiffeltårnet :

Andre "eiffeltårne"[redigér | redigér wikikode]

Adskillige reproduktioner (ofte i mindre skala) findes i:

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:


Koordinater: 48° 51′ 31,15″ N, 2° 17′ 40,53″ Ø