Tokyo

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Tokyo 東京
Byflag	Bysymbol
Udsigt over Tokyo
Overblik
Land:	Japan
Motto:	{{{motto}}}
Borgmester:	Shintarō Ishihara
Ø:	Honshû
Region:	Kantô
{{{adminenhedtype3}}}:	{{{adminenhed3}}}
Grundlagt:
Postnummer:	{{{postnr}}}
Demografi
Befolkning:	8.483.050 (2005)
- Areal:	621,45 km²
- Befolkningstæthed:	13.650 pr. km²
{{{indbygtype2}}}:	{{{indbyg2}}} ({{{indbyg2år}}})
- Areal:	{{{indbyg2areal}}} km²
- Befolkningstæthed:	{{{indbyg2tæthed}}} pr. km²
{{{indbygtype3}}}:	{{{indbyg3}}}
- Areal:	{{{indbyg3areal}}} km²
- Befolkningstæthed:	{{{indbyg3tæthed}}} pr. km²
Tidszone:	GMT +9
Højde OHO:	{{{højde}}} m
Hjemmeside:	www.metro.tokyo.jp
Oversigtskort
Tokyo Tokyos beliggenhed 35°41′N, 139°46′E

Koordinater: 35° 41′ 0″ N, 139° 46′ 0″ Ø

Tokyo (東京, Tōkyō) er Japans hovedstad. Byen ligger på øen Honshû og har ca. 8,6 mio. indbyggere, mens præfekturet (regionen) omfatter 12,8 mio. og omtrent 37 mio. inklusiv forstæder.Tokyo er 80 km i udstækning, hvilket gør området til det største byområde i verden.

Indholdsfortegnelse 1 Navn 2 Historie 3 Administrativ inddeling 4 De 23 specielle bydistrikter 5 Vesttokyo 6 Øer 7 Nationalparker 8 Arkiktur 9 Klima og seismologi 10 Demografi 11 Trafik 12 Uddannelse 13 Sport 14 Tokyo i populærkulturen 15 Venskabsbyer 16 Eksterne henvisninger

[redigér] Navn

Tokyo hed oprindelig Edo, hvilket betyder flodmunding. Navnet blev ændret til Tokyo (Tōkyō: tō (øst) + kyō (hovedstad)), da byen blev de facto-hovedstad i 1868. I den tidlige Meiji-perioden blev byen også kaldt "Tōkei", en alternativ udtale af de samme kinesiske tegn for "Tokyo". Nogle overlevende officielle engelske dokumenter bruger stavemåden "Tokei", men det er i dag forældet.

[redigér] Historie

Tokyo var oprindelig et lille fiskerleje ved navn Edo. I 1457 byggede Ōta Dōkan Edo-borg. I 1590 gjorde Tokugawa Ieyasu Edo til sin base, og da han blev shogun i 1603, blev byen center for hans nationale militære styre. Gennem den følgende Edo-periode voksede Edo til en af verdens største byer med en befolkning, der rundede en million i det 18. århundrede. Den blev de facto hovedstad i Japan, endda til trods for, at kejseren boede i Kyoto, den kejserlige hovedstad.

Efter ca. 263 år blev shogunatet væltet for at genoprette det kejserlige styre. I 1869 flyttede den 17-årige Meiji-kejser til Edo. Tokyo var allerede landets politiske og kulturelle centrum, og kejserens tilstedværelse gjorde den til de facto kejserlig hovedstad, lige så vel som den tidligere Edo-borg blev til det kejserlige palads. Tokyo By var etableret og fortsatte med at være hovedstad, indtil den blev fusioneret med præfekturet i 1943.

Det centrale Tokyo blev ligesom Osaka fra omkring 1900 designet til at centrere omkring vigtige jernbanestationer på tætbygget vis, så forstadsbaner kunne bygges relativt billigt i gadeplan med egne særskilte traceer. Dette i modsætning til andre verdensbyer som f.eks. Los Angeles, der er mindre tætbyggede og tilpasset biler. Til trods for at der er bygget motorveje, er det grundlæggende koncept ikke ændret.

Tokyo blev ramt af to store katastrofer i det 20. århundrede men trodsede begge. Den ene var store Kantō-jordskælvet i 1923, og den anden var bombardementerne under 2. verdenskrig. Bombardementerne i 1945 kostede mellem 75.000 og 200.000 mennesker livet og lagde halvdelen af byen i ruiner og havde derved næsten lige så ødelæggende virkning som atombomberne over Hiroshima og Nagasaki tilsammen. Efter krigen blev Tokyo komplet genopbygget og fremvist for verden ved Sommer-OL 1964. 1970'erne bragte nye højhuse så som Sunshine 60, en ny og kontroversiel lufthavn ved Narita og et befolkningstal voksende til omkring 11 millioner i præfekturet.

Tokyos undergrundsbane og øvrige jernbanenet blev et af de travleste i verden, efterhånden som flere og flere flyttede til området. I 1980'erne steg ejendomspriserne med raketfart under en økonomisk bobbel. Boblen bristede i begyndelsen af 1990'erne, og mange firmaer, banker og privatpersoner blev fanget, da ejendomspriserne faldt. En stor lavkonjuktur fulgte og gjorde 1990'erne til Japans "tabte årti", fra hvilket det nu langsomt rejser sig.

Tokyo ser stadig ny byudvikling på store mængder af mindre rentabele landområder. Nylige projekter omfatter Ebisu Garden Place, Tennozu Isle, Shiodome, Roppongi Hills, Shinagawa (nu også station for Shinkansen) og Marunouchisiden af Tokyo Station. Betydningsfulde bygninger rives ned til fordel for mere up-to-date shoppingmuligheder så som Omotesando Hills. Landindvinding har også stået på i Tokyo i århundreder. Den mest prominente er Odaiba-området, nu et vigtigt shopping- og forlystelsescentrum.

Der har været fremsat forskellige planer om flytte centraladministrationsfunktioner til andre byer andre steder i Japan for at dæmpe den rivende udvikling i Tokyo og revitalisere økonomisk haltende områder i landet. Disse planer er dog kontroversielle i Japan og er ikke blevet realiserede.

[redigér] Administrativ inddeling

Tokyo er en af Japans 47 præfekturer (regioner) og har ca. 12,8 mio. indbyggere. Af disse bor ca. 8,6 mio. i de 23 specielle bydistrikter, der indtil 1. juli 1943 udgjorde Tobyo By, der da blevet slået administrativt sammen med præfekturet. De 23 specielle bydistrikter, til daglig kendt som "23 bydistrikter" (23区, nijūsan-ku), udgør hver især en kommune med egen valgt borgmester og byråd og har siden 2000 status omtrent som byer. Dog adskiller de sig fra disse, ved at ting som vandforsyning, kloaker og brandvæsen varetages af præfekturet.

Bydistrikterne varierer stærkt i areal (fra 10 til 60 km²) og indbyggertal (fra mindre end 40.000 til 830.000), og nogle udvides efterhånden som kunstige øer bygges. Største bydistrikt målt på indbyggertal er Setagaya, mens nabobydistriktet Ōta har det største areal. Shinjuku er hjemsted for præfekturet.

Præfekturet rummer desuden 26 andre større byer (市 -shi), 5 andre byer(町 -chō eller machi), og 8 landsbyer (村 -son or -mura) hver med sit lokale styre med samme status som tilsvarende byer og landsbyer i det øvrige Japan. Udover at tjene som "sovebyer" for det egentlige Tokyo har nogle af disse også handel og industri. Tilsammen kaldes de også for Tama Area (多摩地域) eller Vesttokyo.

[redigér] De 23 specielle bydistrikter

Navn	Kanji	Indbyggertal	Indb. pr. km²)	Areal (km²)	Bydele
Adachi	足立区	621.848	11.688,87	53,20	Kitasenju, Takenotsuka
Arakawa	荒川区	186.275	18.262,25	10,20	Arakawa, Machiya, Nippori, Minamisenju
Bunkyō	文京区	181.065	16.009,28	11,31	Hongō, Yayoi, Hakusan
Chiyoda	千代田区	37.988	3.263,57	11,64	Nagatacho, Kasumigaseki, Otemachi, Marunouchi, Akihabara, Yurakucho, Iidabashi
Chūō	中央区	81.996	8.078,42	10,15	Nihonbashi, Kayabachō, Ginza, Tsukiji, Hatchōbori, Shinkawa, Tsukishima, Kachidoki, Tsukuda
Edogawa	江戸川区	637.571	12.787,22	49,86	Kasai, Koiwa
Itabashi	板橋区	525.969	16.349,67	32,17	Itabashi, Takashimadaira
Katsushika	葛飾区	426.403	12.238,89	34,84	Tateishi, Aoto, Koiwa
Kita	北区	327.086	15.885,67	20,59	Akabane, Ōji, Tabata
Kōtō	江東区	398.805	10.111,69	39,44	Kiba, Ariake, Kameido, Tōyōchō, Monzennakachō, Fukagawa, Kiyosumi, Shirakawa, Etchūjima, Sunamachi, Aomi
Meguro	目黒区	255.833	17.403,61	14,70	Meguro, Nakameguro, Jiyugaoka
Minato	港区	167.098	8.215,24	20,34	Odaiba, Shinbashi, Shinagawa, Roppongi, Toranomon, Aoyama, Azabu, Hamamatsuchō, Tamachi
Nakano	中野区	313.325	20.097,82	15,59	Nakano
Nerima	練馬区	674.826	14.012,17	48,16	Nerima, Ōizumi, Hikarigaoka
Ōta	大田区	661.157	11.119,36	59,46	Ōmori, Kamata, Haneda, Den-en-chōfu
Setagaya	世田谷区	829.624	14.284,16	58,08	Setagaya, Sangenjaya, Shimokitazawa, Tamagawa
Shibuya	渋谷区	201.524	13.337,13	15,11	Shibuya, Ebisu, Harajuku, Hiroo, Sendagaya, Yoyogi
Shinagawa	品川区	332.536	14.636,27	22,72	Shinagawa, Ōimachi, Gotanda
Shinjuku	新宿区	297.135	16.299,23	18,23	Shinjuku, Takadanobaba, Ōkubo, Kagurazaka, Ichigaya
Suginami	杉並区	530.307	15.588,10	34,02	Kōenji, Kamiogi, Asagaya
Sumida	墨田区	221.093	16.079,49	13,75	Kinshichō, Morishita, Ryōgoku
Toshima	豊島区	252.764	19.428,44	13,01	Ikebukuro, Senkawa, Komagome
Taitō	台東区	162.685	16.139,38	10,08	Ueno, Asakusa
I alt		8.324.913	13.500,22	616,65

[redigér] Vesttokyo

Disse 26 større byer ligger i Vesttokyo:

Akiruno Akishima Chōfu Fuchū Fussa Hachiōji Hamura Higashikurume Higashimurayama

Higashiyamato Hino Inagi Kiyose Kodaira Koganei Kokubunji Komae Kunitachi

Machida Mitaka Musashimurayama Musashino Nishitōkyō Ōme Tachikawa Tama

[redigér] Øer

Udover den del der ligger på Honshû tæller Tokyo også et antal afsidesliggende øer, hvoraf den fjerneste ligger så langt væk som 1850 km. På grund af afstanden administreres øerne lokalt.

Izu-øerne er en gruppe af vulkanøer og udgør en del af Fuji-Hakone-Izu Nationalpark. Regnet fra Tokyo er øerne Izu Ōshima, Toshima, Niijima, Shikinejima, Kozushima, Miyakejima, Mikurajima, Hachijojima og Aogashima. Administrativt er Izu Ōshima og Hachijojima byer. De øvrige er landsbyer, i det Niijima og Shikinejima udgør en tilsammen.

Ogasawara-øerne inkluderer fra nord til syd Chichi-jima, Nishinoshima, Haha-jima, Kita Iwo Jima, Iwo Jima og Minami Iwo Jima. Ogasawara administrerer også to små afsidesliggende øer: Minami Torishima, der med sine 1850 km fra Tokyo både er den længstvækliggende og Japans østligste punkt, og Okino Torishima, der er Japans sydligste punkt. De to sidstnævnte øer og Iwo-øerne har ingen permanent befolkning men benyttes af det japanske forsvar. Derimod er Chichi-jima og Haha-jima befolkede og udgør tilsammen administrativt landsbyen Ogasawara.

[redigér] Nationalparker

Tokyo-præfekturet er hjemsted for fire nationalparker:

• Chichibu Tama Kai Nationalpark i Nishitama. Rækker også ind over Yamanashi- og Saitama-præfekturerne.
• Meiji no Mori Takao Quasi-Nationalpark omkring Takaobjerget.
• Fuji-Hakone-Izu Nationalpark inkluderende alle Izu-øerne.
• Ogasawara Nationalåark som kandiderer til UNESCO's Verdensarvsliste.

[redigér] Arkiktur

1900-tallet var ikke udelt nådig ved Tokyo og dens borgere, der to gange måtte se deres by lagt i ruiner. Første gang var 1. september 1923, da det store Kantō-jordskælvet ramte Tokyo og flere andre byer og dræbte mindst 100.000 mennesker. Og mindre end en generation senere fulgte de amerikanske bombninger under 2. verdenskrig, hvorved anslået andre 100.000 døde, og 41 km² af byen blev ødelagt. Følgen er at nutidens Tokyo præges af moderne og nutidig arkitektur, mens gamle bygninger er sjældne.

Kendte bygninger i byen tæller:

• Tokyo Tower
• Regnbuebroen
• Japans parlament
• Yoyogi National Gymnasium
• Tokyo Metropolitan Government Building
• Tokyo Big Sight
• Tokyo Station
• Tokyo International Forum
• Roppongi Hills

[redigér] Klima og seismologi

Tokyo ligger i det nordlige subtropiske bælte med varme fugtige somre og generelt milde vintre med kølige perioder. Snefald er sporadiske men forekommer næsten hvert år. Tokyo er et eksempel på urbant varmemøde, i det byens befolkning udgør en betydelig bidragsyder til dens klima. Tokyo er blevet citeret som et "overbevisende eksempel på forholdet mellem byudvikling og klima".

Tokyo er blevet ramt af voldsomme jordskælv i 1703, 1782, 1812, 1855 og det ovenfor nævnte store Kantō-jordskælvet i 1923.

[redigér] Demografi

I 1889 noteredes Tokyo By som Japans største by med 1.389.600 indbyggere. I 2007 talte samme område, nu kendt som de 23 specielle bydistrikter, 8.657.000 indbyggere, mens det samlede præfektur havde 12.017.000 indbyggere. Begge tal øges imidlertid i dagtimerne med ca. 2,5 mio. fra tilstødende områder, der kommer ind for at arbejde og studere. Effekten er især tydelig i bydistrikterne Chiyoda, Chūō og Minato, der tæller mindre end 300.000 indbyggere om natten, men hvor over to millioner er tilstede om dagen.

De fem største grupper af udlændinge i Tokyo var i 2005 kinesere (123.661), koreanere (106.697), filippinere (31.077), amerikanere (18.848) og briter (7.696).

[redigér] Trafik

Tokyo er Japans største centrum for indenrigs- og udenrigstrafik på både skinner, vej og i luften. Den kollektive trafik i selve Tokyo domineres af et omfattende netværk af rene og effektive tog og undergrundsbaner drevet af forskellige operatører suppleret af busser, moronrail og sporvogne.

I Ōta, en af de 23 specielle bydistrikter, ligger lufthavnen Tokyo Haneda International Airport, der primært gør det i indenrigsflyvning. Udenfor Tokyo i Chiba-præfekturet ligger Narita New Tokyo International Airport, der varetager det meste af den internationale trafik.

Nogle af de øer, der administreres af Tokyo, har deres egne lufthavne. Det gælder således Hachijōjima (Hachijojima Airport), Miyakejima (Miyakejima Airport), and Izu Ōshima (Oshima Airport).

Skinner er den primære måde at komme omkring i Tokyo, der har verdens mest omfattende jernbanenet både under og over jorden. JR East driver Tokyos største jernbanenet inklusive Yamanotelinjen, der omkredser det centrale Tokyo. Undergrundsbanerne drives af det private Tokyo Metro og Tokyo-præfekturets kontor for transport. Præfekturet og private driver buslinjer såvel lokale, regionale som nationale med terminaler ved de store jernbanestationer inklusive Tokyo Station og Shinjuku Station.

Motorveje forbinder hovedstaden med andre steder i forstæderne, Kantō-regionen og øerne Kyūshū og Shikoku. Andre transportmuligheder omfatter taxier i de specielle bydistrikter og i byerne. Dertil kommer færger til øerne.

[redigér] Uddannelse

Tokyo har mange universiteter, forberedelsesskoler og fagskoler. Mange af Japans prestigefyldte universiteter har hjemme i Tokyo med Tokyo Universitet som den mest prestigefyldte. Andre nationale universiteter med hjemsted i byen tæller Hitotsubashi Universitet, Tokyo Medicin- og Dentaluniversitet, Universitet for elektrokommunikation og Tokyo Teknologisk Institut. Der er kun et offentligt ikke-nationalt universitet: Tokyo Metropol Universitet, men dertil kommer private universiteter som Keio Universitet og Waseda Universitet.

Grundskoler (1.-6. klasse) og mellemskoler (7.-9. klasse) drives af bydistrikterne eller de andre kommunale enheder. Offentlige gymnasier drives af præfekturet. Dertil kommer mange privatskoler rækkende fra børnehaver til gymnasier.

[redigér] Sport

Tokyo er hjemsted for to professionelle baseballklubber, Tokyo Yakult Swallows og Yomiuri Giants. Japans Sumoforbund har også hjemsted i Tokyo, nærmere betegnet i indendørsarenaen Ryōgoku Kokugikan, hvor der afholdes officielle sumoturneringer i januar, maj og september. Fodboldklubber i Tokyo inkluderer FC Tokyo og Tokyo Verdy 1969, begge med hjemmebane på Tokyo Stadium i Chōfu.

Tokyo var vært for Sommer-OL 1964. Det primære stadion fra dengang, Tokyo Olympiastadion har siden lagt plads til en række internationale sportsbegivenheder. Med en række sportsfaciliteter i verdensklasse er Tokyo ofte vært for nationale og internationale sportsbegivenheder så som tennisturneringer, svømmestævner, marathons, træningskampe i amerikansk fodbold, judo, karate etc. Tokyo Metropolitan Gymnasium i Sendagaya, Shibuya er et stort sportskompleks, der inkluderer svømmebassiner, træningslokaler og en stor indendørs arena.

[redigér] Tokyo i populærkulturen

Som den største by i Japan og hjemsted for landets største tv-distributører og studioer danner Tokyo ofte baggrund for mange japanske film, tv-serier, animeserier og mangaer. F.eks. har Ranma ½ og Tokyo Mew Mew begge Tokyo som udgangspunkt. I monsterfilm bliver byens kendte bygningsværker ødelagt næsten på rutine af kæmpemonstre så som Godzilla.

Også andre landes filmskabere har flere gange fundet vej til Tokyo. Kendte eksempler fra efterkrigstiden tæller Tokyo Joe, My Geisha, og James Bond-filmen You Only Live Twice. Andre eksempler er Kill Bill, The Fast and the Furious: Tokyo Drift og Lost in Translation.

[redigér] Venskabsbyer

Tokyo har 11 venskabsbyer:

Beijing, Kina Berlin, Tyskland Cairo, Egypten Jakarta, Indonesien Moskva, Rusland New South Wales, Australien

New York City, New York, USA Paris, Frankrig Rom, Italien São Paulo, Brasilien Seoul, Sydkorea

Derudover har Tokyo partnerskabsaftaler med London, Auckland, Paris og Rom. Mange af Tokyo-præfekturets bydistrikter og byer har desuden venskabsrelationer med andre udenlandske byer.

[redigér] Eksterne henvisninger

Søsterprojekter med yderligere information: Billeder og medier fra Commons

• Tokyo-præfekturets hjemmeside (engelsk)
• Tokyo på Wikitravel (engelsk)

s·d·r Værtsbyer for Sommer-OL 1896: Athen • 1900: Paris • 1904: St. Louis • 1908: London • 1912: Stockholm • 1920: Antwerpen • 1924: Paris • 1928: Amsterdam • 1932: Los Angeles • 1936: Berlin • 1948: London • 1952: Helsinki • 1956: Melbourne • 1960: Rom • 1964: Tokyo • 1968: Mexico City • 1972: München • 1976: Montreal • 1980: Moskva • 1984: Los Angeles • 1988: Seoul • 1992: Barcelona • 1996: Atlanta • 2000: Sydney • 2004: Athen • 2008: Beijing • 2012: London 2016: Ukendt 2020: Ukendt