El Niño

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 8. jan. 2015, 11:17 af CommonsDelinker (diskussion | bidrag) CommonsDelinker (diskussion | bidrag) (Fil:El-nino.png erstatter Fil:El-nino.gif, som er blevet omdøbt af GifTagger med begrundelsen: Replacing GIF by exact PNG duplicate.)
Kort over temperaturafvigelser fra normaltemperaturen under El Niño december 1997.
Denne artikel omhandler vejrfænomenet. »El Niño« bruges også som kaldenavn for fodboldspilleren Fernando Torres.

El Niño, eller mere korrekt, El Niño – sydlig oscillation (ENSO), er et globalt fænomen, der opstår i havet og atmosfæren. El Niño og La Niña er store temperatursvingninger i overfladevandet i den tropiske del af det østlige Stillehav. Navnet kommer fra spansk, og betyder »drengebarnet«. »Drengebarnet« refererer til Jesusbarnet, fordi fænomenet ofte starter omkring juletid udenfor vestkysten af Sydamerika. Effekten er stor for klimaet på den sydlige halvkugle, og blev først beskrevet i 1923 af Sir Gilbert Thomas Walker, som har navngivet den til Walkercirkulationen, en vigtig del af ENSO-fænomenet. Den atmosfæriske del af fænomenet kaldes den sydlige oscillationen (SO) og omhandler månedlige eller sæsonbaserede svingninger i lufttrykket mellem Tahiti og Darwin i Australien.

ENSO er en sammensat klimafluktuation mellem hav og atmosfære, der opstår som følge af havstrømme og atmosfærisk cirkulation. ENSO er den mest omfattende og kendte mellemårlige variation i vejr og klima i verden, og opstår med to til syv års mellemrum. Ikke alle områder i verden påvirkes, men ENSO mærkes i Stillehavet, Atlanterhavet og Det indiske ocean.

I Stillehavet strækker opvarmningen under en El Niño sig over hele det tropiske Stillehav, og der er en klar sammenhæng med intensiteten i den sydlige oscillation. Mens ENSO-hændelser opstår omtrent samtidig i Stillehavet og Det indiske hav, opstår de først 12 til 18 måneder senere i Atlanterhavet. Mange af landene, der rammes hårdest af ENSO er udviklingslandene i Sydamerika og Afrika, hvor økonomien er afhængig af jordbrug og fisk som hovedkilde til madtilgang, sysselsætting og eksport til udlandet. Dersom man klarer at varsle ENSO-hændelser i de tre have, kan det få stor global samfundsøkonomisk indvirkning. ENSO er en global og naturlig del af klimaet på Jorden, og om intensiteten eller frekvensen af fænomenet vil ændre sig som følge af global opvarmning er et meget vigtigt spørgsmål. Man har fundet bevis for at fænomenet varierer i løbet af en meget længere tidsskala og man kan have tiår med kraftigere ENSO-hændelser, og andre tider som er roligere.

I sommeren 2009 opstod en ny El Niño, og vil ifølge prognoserne vare til 2011.[1]

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Kilder