Jul

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Juletræ

Jul er en årligt tilbagevendende højtid i kristne lande, hvor man fejrer Jesu fødsel. Datoen for fejringen er normalt den 25. december, men anses ikke for at være det virkelige tidspunkt for hans fødsel. I Danmark foregår den primære fejring aftenen før, juleaften, den 24. december. Julehøjtiden kombinerer ofte fejringen af Jesu fødsel og forskellige andre sekulære traditioner, som for nogens vedkommende var influeret af en oprindelig fejring af midvinter.

Selve højtiden forberedes fire søndage før d. 25. december fra advent, hvor man forbereder sig og venter julens komme. Dagen før juleaften kaldes lillejuleaften. Nogle kirker som daterer jul efter den julianske kalender den 6. januar.

Julen indbefatter en lang række af traditioner som varierer fra land til land. Gennemgående moderne traditioner indbefatter krybbespil, mistelten, juletræ, udveksling af gaver, fortællinger om julemanden og at mange skriver julekort til venner og familie. Desuden ønsker man hinanden "glædelig jul og godt nytår".

De traditionelle julefarver er grangrønt (stedsegrønt), snehvidt og hjerterødt.

[redigér] Historie

Det danske ord jul stammer fra den hedenske tids jól. Dengang fejrede man midvinteren med store mængder sul og mjød. Festerne blev typisk holdt i januar og gik under navnet jól (oldnordisk), yule (engelsk) og joulu (finsk). Ordets oprindelse er ukendt.

Omkring 300 e. Kr. fastlagde man Jesu fødselsdag til den 25. december, der også var tiden for epifani-festerne. Da kristendommen i vikingetiden kom til Norden, smeltede de hedenske midvinterskikke sammen med de kristne juleskikke, og navnet jul blev bibeholdt, selvom man prøvede at indføre navnet kristmesse.

[redigér] Den kristne jul

Da den kristne kirke skulle få folk til at fejre Jesu fødsel, samlede man fejringen af midvinteren og fødslen. Det vides ikke hvornår den historiske Jesus blev født, omend astronomiske iagttagelser kunne tyde på engang i foråret i årene omkring år 4 før vor tidsregning.

Jul fejres Danmark i dagene omkring juleaftensdag den 24. december. Dvs. lillejuleaften (23. december), juledag (25. december) og 2. juledag (26. december). Dertil bliver samtlige dage i december brugt til at tælle ned til den store dag. Endelig er det vigtigt at tilføje, at det først bliver jul, når Jesu fødes, men at julen varer helt til hellig tre konger d. 6. januar. (De tolv juledage el. Twelwe days of Christmas)

Et enkelt kristent trossamfund, Jehovas Vidner, fejrer ikke jul. De begrunder det dels med at julen er en fødselsdagsfest og blandt de første kristne var fødseldage kun noget hedningerne holdt, dels med julens hedenske baggrund og de mange islæt af overtro. De finder det også upassende at fejre Jesus som et lille barn når den bibelske beretning fortæller at Gud oprejste den voksne Jesus til et liv i himmelen, og at han senere skulle være konge i Guds rige.

En lignende holdning fandtes i England i det 17. århundrede, hvor puritanerne havde fået julefesten forbudt. I årene fra 1644 til 1656 forsamledes parlamentet med fuldt overlæg den 25. december. Historikeren Penne L. Restad fortæller at „præster som prædikede om Jesu fødsel, risikerede at komme i fængsel. Kirkeværger kunne få bøder for at dekorere kirken med julepynt. Det var lovbefalet at forretningerne skulle være åbne i julen som på almindelige dage.“

[redigér] Juletraditioner

Der er mange juletraditioner, som er forskellige fra land til land, fra region til region - ja, fra familie til familie, samt især fra tid til tid, da traditioner bestemt ikke er statiske.

[redigér] Julemåneden

December kaldes også julemåneden, selovm den ret beset mere er advent end jul. Der er mange traditioner forbundet med julemåneden, f.eks.:

Åbne julekalendere og tænde kalenderlys.
Se TVs julekalendere
Gå til julefrokoster med fx arbejde, familie eller foreninger
Forberede julen, f.eks.:
- Bage julekager og lave julekonfekt
- Flette julehjerter, kræmmerhuse og andre juledekoration
- Pynte op med kravlenisser, juledekorationer osv.
- Opsætte juletræ, man selv kan have fældet i skoven

[redigér] Lillejuleaften

Lillejuleaften den (23. december) er aftenen før juleaften. Den har ingen bibelsk betydning. Men nogle danske familier har traditioner for lillejuleaften f.eks.:

Pyntning af juletræet
Stege and til juleaften
Koge og spise risengrød, hvor resten kan bruges til risalamande juleaften
Synge for døren
Spille pakkeleg

[redigér] Juleaftensdag

Juleaftensdag er (24. december) er ikke en officiel helligdag, men de fleste har alligevel fri. Dagen går for mange med at forberede juleaften. En del bruger dagen på at;

Se Disney Juleshow (en From All of Us To All of You)
Se afslutningen af TV julekalenderne
Pynte juletræet eller pakke gaver ind
Gå i kirke

[redigér] Juleaften

Juleaften (24. december) er aftenen før juledag. Dagen kaldes også Lillejuledag eller Juleaftensdag.

Mange danske familier har traditioner for juleaften. De mest udbredte er:

Spise stegt and, kalkun, gås eller flæskesteg, evt. kombineret med medisterpølse og/eller grønlangkål.
Spise risalamande med varm kirsebærsovs til dessert og i den forbindelse uddele en mandelgave til den heldige finder af mandlen.
Danse omkring et pyntet juletræ, mens der synges julesalmer og julesange.
Dele gaver ud, som har ligget under juletræet.