Global opvarmning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Menneskeskabt drivhuseffekt.
Tendensen i den gennemsnitlige overfladetemperatur i relation til 1961-1990
Gennemsnitlig ændring af overfladetemperaturen 1999-2008 i relation til 1940-1980
Jordens middeltemperatur vist over forskellige tidsintervaller

Den globale opvarmning betegner den aktuelle klimaændring, der medfører en stigning i den globale gennemsnitstemperatur.

Begrebet har tre betydninger:

  1. Den globale temperaturstigning, som Jorden har oplevet siden den såkaldt lille istid.
  2. Den globale temperaturstigning, som Jorden har oplevet siden industrialiseringen i slutningen 1700-tallet i England og siden vulkanudbrudeneIsland i 1783 og Tambora i 1815.
  3. Den globale temperaturstigning, som Jorden har oplevet siden ca. 1970. Når man opdeler den globale opvarmning, skyldes det, at der skete et svagt temperaturfald i 1700-tallet og igen fra ca. 1930 til 1970.

Overordnet kan man tale om en temperaturstigning:

  1. fra et lavpunkt i fjerdesidste istid.
  2. fra et lavpunkt i sidste istid.
  3. fra et lavpunkt i Yngre dryas.

Temperaturfald[redigér | redigér wikikode]

Man kan stadig tale om et fald i temperaturen, siden jægerstenalderen, eem-mellemistiden og pliocæn.

Menneskets påvirkning[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Menneskeskabt drivhuseffekt

Konsekvenserne af den globale opvarmning[redigér | redigér wikikode]

Hvis den globale opvarmning bliver ved, må man forvente, at vi får et klima som i stenalderen, og selv hvis varmen bare forsætter ca. med den nuværende temperatur, så vil Grønlands indlandsis på længere sigt smelte. Ekspeditionen DAMOCLES (Developing Arctic Modelling and Observing Capabillities for Long-term Environmental Studies) forudsiger den samlede smeltning af isen før 2020 på grund af den stigning i temperaturen på grund af drivhusgasser[1] - ikke så meget på grund af tørkeperioder, ekstreme oversvømmelser, ekstrem nedbør og hyppigere tilfælde af det fænomen, som kaldes El Niño, og som indebærer ændrede temperaturer i havoverfladen i Stillehavet og følgende ændrede klimaforhold i det tropiske bælte rundt om kloden.

En række øsamfund er truet af højere vandstand, fordi højere temperatur dels får vandet i havene til at udvide sig, og dels øger mængden af havvand ved afsmeltning af is.

Naturen har allerede reageret på klimaændringerne. Det gælder både dyr og planter. Udbredelsesområder er flyttet, vækstsæsoner er forrykket, og forplantningstidspunkter er ændret. Nogle organismer er bedre til at flytte sig eller ændre sig end andre, mens f.eks. træer ikke lige kan ændre voksested. Det betyder, at balancen i de økologiske systemer ændres.

Havene er også berørt. Varmere have, større tilførsel af ferskvand og øget tilskud af kuldioxid til havvandet har betydning for bl.a. vandets temperatur, surhedsgrad og saltindhold. Det kan få meget store konsekvenser, og nogle ændringer er allerede sket. Visse fiskearter har f.eks. ændret deres udbredelsesområde, men koralrevene, der ikke har mulighed for at flytte sig, er særlig udsatte.

Både på land og i havet er der risiko for arters uddøen på grund af globale klimaændringer. De globale klimaændringer sker nu hurtigere end det tidligere er sket, måske bortset fra de katastrofale massedødsperioder, hvor 60-90% af Jordens liv uddøde i forskellige tidsrum tilbage i Jordens fortid. Men selv disse store miljøændringer skete måske langsommere, end vi nu ser det. Det var begivenheder, som ligger mange millioner af år tilbage, og som i nogle tilfælde skyldtes meteornedslag som Chicxulub-nedslaget, der bl.a. udslettede dinosaurerne.

Forskere har hævdet, at afsmeltningen af indlandsisen og isen i Ishavet forringer isbjørnens overlevelsesmuligheder.

Den globale opvarmning medfører risiko for, at varme havstrømme som Golfstrømmen kan ændre retning eller ophøre. Indlandsisen på Antarktis, Grønland og høje bjerge kan smelte, og der er tegn på, at det sker. Grønlands indlandsis mistede årligt omkring 239 km³ i begyndelsen af det 21. århundrede[2] og det tal er i 2013 steget til 600 km³.[3] Det frygtes at det ferske smeltevand kan bremse med Grønlandspumpen og dermed interferere med den termohaline cirkulation.

Global opvarmning kan give problemer med at finde ferskvand mange steder i verden – på trods af at nedbøren generelt øges. Mulighederne for kunstvanding kan forringes. Jordbunden kan komme til at lide af vandstress og saltophobning. Det kan få negative følger for mulighederne for at skaffe fødevarer nok til den voksende befolkning.

Tidligere tiders klimaskift kan undersøges ved at studere boreprøver af Grønlands og Antarktis' indlandsis, og de viser, at globale klimaændringer kan ske forbavsende hurtigt: inden for en menneskealder eller endnu hurtigere – og af helt naturlige årsager. Det skyldes feedbackmekanismer, som menneskelige aktiviteter også kan forstærke.

Solen har indflydelse på Jordens klima, men den globale klimaændring, som er konstateret, kan ikke med den nuværende viden forklares alene med indflydelsen fra solen. Derimod kan solens aktivitet medføre, at en menneskeskabt klimaændring bliver mere skadelig, hvis der samtidig sker klimaændringer på grund af øget solindstråling.

Der er tegn på, at visse forhold, bl.a. skyer over den nordlige halvkugle og luftforurening, modvirker den globale opvarmning, og hvis disse faktorer ændres, vil den globale opvarmning derfor kunne ske endnu hurtigere i fremtiden.

Udsendelse af kuldioxid og – udløst af den globale opvarmning – også udsendelse af metan (se metanhydrat) samt en række andre gasser øger drivhuseffekten, som forhindrer varmestråling fra landjordens og havenes overflade i at forsvinde væk fra Jorden til universet.

En række tilbagekoblingsfænomener, de såkaldte feedbackmekanismer, øger tendenserne mod global opvarmning. Nogle feedbackmekanismer er yderst kraftigt virkende og kan overraske, da man i flere tilfælde ikke kan beregne dem med sikkerhed. Skydannelser (se albedo) er en faktor, som er meget betydningsfuld, og som er meget vanskelig at beregne. Risikoen for udløsning af kolossale metanholdige lagre i permafrosten og havbunden er en anden faktor, som er vanskelig at forudsige.

Der er internationale, politiske diskussioner i gang om at begrænse bl.a. kuldioxidudslippet, men landene har vanskeligt ved at blive enige herom, og der er end ikke generel, politisk vilje til at gennemføre ændringer, som er meget små ud fra en global betragtning. Kuldioxid er endda ikke hele problemet, for den meget kraftige stigning i atmosfærens indhold af kvælstofforbindelser har også en stor og formentlig i høj grad overset betydning. Det har politisk betydning, at kvælstofforureningen er meget vanskeligere at forklare populært end kuldioxidforureningen (da kvælstofkredsløbet er yderst komplekst, medens kulstofkredsløbet er langt mere simpelt).

Kritik[redigér | redigér wikikode]

Kritikere hævder at menneskeskabte ændringer har ingen eller kun mindre betydning og tilbageviser, at de globale klimaændringer skulle være menneskeskabte, idet der altid har været klimaændringer på Jorden forårsaget primært af Solen ved variation af Solindstråling og Solpletter. Det kritiseres, at COP15 ikke tog hensyn til dette. Det er også blevet foreslået, at den globale opvarmning blot er tilsyneladende, fordi måleresultaterne ændrer sig i takt med ændringer i landskabet omkring målestationerne. Flere huse og veje kan fx give højere temperaturer. Nærmere undersøgelser har dog forkastet, at dette kan medføre så store klimaændringer, som man faktisk kan konstatere.

Den typiske effekt på måleinstrumenter i områder med voksende urbanisering er en temperaturstigning på ca. 0,1 – 0,2 grader C, medens den globale opvarmning man har målt, siden starten af 1900-tallet, er på ca. 0,6 – 0,7 grader.

Der har før været varme perioder[redigér | redigér wikikode]

Der var meget varmere i Danmark i oldtiden end i dag. Nogle har foreslået, at det derfor er sandsynligt, at ret mange dyr og planter vil kunne tåle opvarmningen, da de jo har overlevet varmere perioder tidligere. Imidlertid er det ikke så meget de enkelte dyrs evne til at overleve varme perioder, som det samlede biologiske samspil mellem forskellige arter af dyr og planter, som risikerer at ændres meget kraftigt (se niche) og med mulige katastrofale følger for nogle arter. F.eks. vil ændringer i forekomsterne af byttedyr kunne skabe problemer for de dyr, som lever af disse byttedyr. Naturen bygger på balancer, som kan blive forrykket ved temperaturændringer og afledte miljøændringer.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Referencer[redigér | redigér wikikode]