Emigration fra Europa til Amerika
| Befolkningstal og udenlandsk fødte fra 1790 til 1849 Folketællinger, Emigranter pr. årti |
||||
|---|---|---|---|---|
| Folketælling | Befolkning | Emigranter1 | Udenlandsk født | % |
|
|
||||
| 1790 | 3.918.000 | 60.000 | ||
| 1800 | 5.236,000 | 60.000 | ||
| 1810 | 7.036.000 | 60.000 | ||
| 1820 | 10.086.000 | 60.000 | ||
| 1830 | 12.785.000 | 143.000 | 200,000 | 1.6 % |
| 1840 | 17.018.000 | 599.000 | 800,000 | 4.7 % |
| 1850 | 23.054.000 | 1.713.000 | 2.244.000 | 9.7 % |
Emigrationen fra Europa til Amerika startede i det 18. århundrede i Storbritannien, Irland og Tyskland, efterfulgt af en større bølge efter 1850 fra det meste af Nordeuropa, og i et mindre omfang fra Central- og Sydeuropa.
[redigér] "Push og pull"-teorien
Forskning i årsagerne til denne europæiske masseemigration er baseret på sofistikerede, statistiske metoder.[1] En teori, der har vundet stor udbredelse, er H. Jeromes analyse fra 1926 af "push and pull" (skub og træk) faktorer — skubbefaktorerne for emigrationen er i høj grad forholdene i henholdsvis Europa og USA. Jerome nåede frem til, at indvandringen havde højere kovarians med økonomisk udvikling i USA end i Europa, og udledte at træk-effekten var kraftigere end skubbe-effekten.[2]
[redigér] Emigration fra Norden
Emigrationsmønstre i de nordiske lande Finland, Sverige, Norge, Danmark og Island viser en slående forskel. Nordisk masseemigration startede i Norge, som også bevarede de højeste udvandringstal op gennem århundredet. Sverige kom i gang i starten af 1840’erne og havde den tredjehøjeste emigration i hele Europa efter Irland og Norge. Danmark havde en konsistent, lav emigration, mens Island havde en sen start, men hurtigt kom op på Norges niveau. [3]
I alt udvandrede 2.168.000 i perioden 1840-1914 fra Skandinavien. Herunder kan man se, hvordan disse fordeler sig:
| Land | Antal udvandrere |
|---|---|
| Danmark | 309.000 |
| Sverige | 1.105.000 |
| Norge | 754.000 |
Kilde: "Flugten til Amerika" af Kristian Hvidt, s.24 (ISBN 87-504-0288-9)