Emil Harleß
 | Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |  |
| Emil Harleß | |
|---|---|
| Født |
22. oktober 1820  Nürnberg, Bayern, Tyskland |
| Død |
16. februar 1862 (41 år) München, Bayern, Tyskland |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Universitetsunderviser, fysiolog, læge |
| Fagområde |
Lægevidenskab, kemi, fysiologi |
| Arbejdsgiver |
Ludwig-Maximilians-Universität München |
| Arbejdssted |
München |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Emil Harleß (født 22. oktober 1820 i Nürnberg, død 16. februar 1862) var en tysk fysiolog. Han var nevø af Johann Christian Harleß og bror til Adolf Harleß.
Harleß blev 1849 ekstraordinær og 1857 ordentlig professor i fysiologi ved Münchens Universitet. Han publicerede en række specialundersøgelser i fysiologi, anatomi og histologi. Blandt hans værker må nævnes: Ueber Muskelirritabilität (1851), Molekulare Vorgänge in der Nervensubstanz (1858-61), Zur innern Mechanik der Muskelzuckung (1862), Lehrbuch der plastischen Anatomie (1856-58; anden udgave ved Robert Hartmann, 1876) og Populäre Vorlesungen aus dem Gebiete der Physiologie und Psychologie (1851).
Kilder[redigér | rediger kildetekst]
- Harless, 3. Emil i Nordisk familjebok (2. udgave, 1909)
 | Spire Denne lægevidenskabsrelaterede biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |