Nürnberg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Nürnberg
Nürnberg Kaiserburg
Nürnberg Kaiserburg
Våben Beliggenhed
Coat of arms of
Nürnberg (Tyskland)
Nürnberg
Administration
Land Tyskland Tyskland
Delstat Bayern
Admin. region Mittelfranken
Kreis Kreisfri by
Borgmester Ulrich Maly (SPD)
Statistiske data
Areal 186,38 km²
Højde 302 m
Indbyggere 500.132  (29/10/2005)
 - Tæthed 2.683 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade N
Postnr. 90000-90491
Tlf.-forvalg 0911
Hjemmeside nuernberg.de

Koordinater: 49° 27′ 0″ N, 11° 5′ 0″ Ø

Den middelalderlige bymur i Nürnberg

Nürnberg er en by i den tyske delstat Bayern. Der bor cirka 500.000 i byen. I Nürnberg fandt retsopgøret efter 2. verdenskrig sted. I dag er byen bl.a. kendt for sine mange messer, herunder verdens største årlige legetøjsmesse Nürnberger Spielwarenmesse.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Grundlæggelse af byen[redigér | redigér wikikode]

Hvornår Nürnberg blev grundlagt er usikkert, men grundlæggelsen formodes at have fundet sted omkring år 1000 og 1040, hvor grænserne mellem Bayern, Sachsen, Ostfranken og Böhmen blev fastlagt, og vigtige handelsveje opstod i området. Det er i hvertfald sikkert, at byen fra start af havde ret til at afholde markeder. Dette ved man, fordi byen i 1050 bliver nævnt af kejser Henrik 3. i de såkaldte Sigena-dokumenter under navnet Nuorenberc (klipperige bjerg). Borgen i Nürnberg viste sig hurtigt som et vigtigt støttepunkt for kejserriget. I 1065 grundlagde Henrik 4. et selvstændigt rets- (Hochgerichts) og forvaltningsområde, der omfattede Nürnberg og den nærmeste omegn. Kejser Frederik 2. gjorde med sit store frihedsbrev (Großen Freiheitsbrief) fra 1219 Nürnberg til en selvstændig rigsby. Indtil 1427 blev byen regeret af borggrever, hvor borggreve Friedrich 6. solgte sin titel til Nürnberg byråd. Fra da af og indtil overdragelsen til delstaten Bayern lå den politiske magt i Nürnberg i hænderne på dette råd.

Opblomstring og guldalder[redigér | redigér wikikode]

Mange kejsere valgte Nürnberg som opholdssted, derunder Karl 4. , som i 1356 underskrev De gyldne dokumenter (Goldene Bulle). 1423 overdrog kejser Sigismund rigsklenodierne i byens varetægt, hvor de blev indtil begyndelsen af det 19. århundrede. Årene mellem 1470 og 1530 anses som Nürnbergs guldalder – på trods af tilbagevendende konflikter i perioden med stormænd som Götz von Berlichingen og Conz Schott von Schottenstein. Byens rigdom blev grundlagt på basis af fremragende håndværkskunst og den fordelagtige position som en vigtig markedsplads i mitten af Europa. I denne periode hørte Nürnberg sammen med byer som Köln og Prag til de største byer i det Tysk-romerske rige. Under Trediveårskrigen var området omkring Nürnberg i flere år skueplads for en stillingskrig mellem de deltagende parter. Byen blev godt nok aldrig indtaget, men på grund af de store skader i oplandet blev byen langvarigt økonomisk svækket. I 1649 fandt Friedensmahl (fredsmåltidet) sted, hvor de forskellige parter fra krigen i flere dage fejrede fredsslutningen.

Under nazismen[redigér | redigér wikikode]

Under nazisternes herredømme fik byen en opblomstring. Partiet holdt sine årlige Reichsparteitage og i Nürnbergs periferi påbegyndtes et kæmpemæssigt byggeprojekt, Reichsparteitagsgelände, hvor disse festdage kunne afholdes.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]