Nürnberg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Nürnberg
Nürnberg Kaiserburg
Nürnberg Kaiserburg
Våben Beliggenhed
Coat of arms of
Nürnberg (Tyskland)
Nürnberg
Administration
Land Tyskland Tyskland
Delstat Bayern
Admin. region Mittelfranken
Kreis Kreisfri by
Borgmester Ulrich Maly (SPD)
Statistiske data
Areal 186,38 km²
Højde 302 m
Indbyggere 500.132  (28/03/2005)
 - Tæthed 2.683 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade N
Postnr. 90000-90491
Tlf.-forvalg 0911
Hjemmeside nuernberg.de

Koordinater: 49° 27′ 0″ N, 11° 5′ 0″ Ø

Den middelalderlige bymur i Nürnberg

Nürnberg er en by i den tyske delstat Bayern. Der bor cirka 500.000 i byen. I Nürnberg fandt retsopgøret efter 2. verdenskrig sted. I dag er byen bl.a. kendt for sine mange messer, herunder verdens største årlige legetøjsmesse Nürnberger Spielwarenmesse.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Grundlæggelse af byen[redigér | redigér wikikode]

Hvornår Nürnberg blev grundlagt mellem år 1000 og 1040, hvor grænserne mellem Bayern, Sachsen, Ostfranken og Böhmen blev fastlagt, og vigtige handelsveje opstod i området. Det er i hvert fald sikkert, at byen fra begyndelsen havde ret til at afholde markeder, fordi den i 1050 bliver nævnt af kejser Henrik 3. i Sigena-dokumenter under navnet Nuorenberc (klipperige bjerg). Borgen i Nürnberg viste sig hurtigt som et vigtigt støttepunkt for kejserriget. I 1065 grundlagde Henrik 4. et selvstændigt rets- (Hochgerichts) og forvaltningsområde, der omfattede Nürnberg og den nærmeste omegn. Kejser Frederik 2. gjorde med sit store frihedsbrev (Großen Freiheitsbrief) fra 1219 Nürnberg til en selvstændig rigsby. Indtil 1427 blev byen regeret af borggrever. Borggreve Friedrich 6. solgte sin titel til Nürnberg byråd. Til overdragelsen til delstaten Bayern lå den politiske magt i Nürnberg i hænderne på dette råd.

Opblomstring og guldalder[redigér | redigér wikikode]

Mange kejsere valgte Nürnberg som opholdssted, derunder Karl 4. , som i 1356 underskrev De gyldne dokumenter (Goldene Bulle). 1423 overdrog kejser Sigismund rigsklenodierne i byens varetægt. De blev her til begyndelsen af det 19. århundrede. Årene mellem 1470 og 1530 anses som Nürnbergs guldalder – på trods af tilbagevendende konflikter med stormænd som Götz von Berlichingen og Conz Schott von Schottenstein. Byens rigdom blev grundlagt på basis af fremragende håndværkskunst og positionen som en vigtig markedsplads i mitten af Europa. Nürnberg, Köln og Prag hørte til de største byer i det Tysk-romerske rige. Under Trediveårskrigen var området omkring Nürnberg i flere år skueplads for en stillingskrig. Byen blev aldrig indtaget, men på grund af de store skader i oplandet blev byen langvarigt økonomisk svækket. I 1649 fandt Friedensmahl (fredsmåltidet) sted, hvor krigens parter i flere dage fejrede fredsslutningen.

Under nazismen[redigér | redigér wikikode]

Under nazisternes herredømme fik byen en opblomstring. Nazistpartiet holdt sine årlige Reichsparteitage i Nürnberg. Hotellet Der Deutscher Hof er kendt som Hitlers indkvarteringssted under denne kongres. I Nürnbergs periferi påbegyndtes et kæmpemæssigt byggeprojekt, Reichsparteitagsgelände, hvor disse festdage kunne afholdes.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]