Endoplasmatisk reticulum

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Endoplasmatisk reticulum (forkortet ER) er et netværk af sække og rør i eukaryote celler. Det endoplasmatiske reticulum er vigtig i membransyntesen og metabolske processer i cellen. Der findes to slags endoplasmatisk reticulum: det ru og det glatte, der hver har sine opgaver.

Det glatte endoplasmatiske reticulum er vigtig i syntesen af lipider, herunder olier, fosfolipider og  steroider. I leverceller medvirker det glatte endoplasmatiske reticulum til nedbrydningen af alkohol og flere stoffer, herunder smærtestillende medicin, rusmidler, nogle antibiotikum mm.. Leverceller der udsættes for sådanne stoffer producerer mere glat endoplasmatisk reticulum og kan derved omsætte mere af gangen. Dette er årsagen til at misbrugere opbygger en støre tolerance over tid. [1]

Det ru endoplasmatiske reticulum hedder sådan da det er dækket af ribosomer, og derfor fremstår "ru" på en elektron mikrografi. En af det ru endoplasmatiske reticulums opgaver er at producere mere membran. Fosfolipider produceret her integreres i det endoplasmatiske reticulums egen membran og fordeles efterfølgende, via vesikler, til de øvrige membraner der indgår i endomembransystemet. Proteinerne der produceres af ribosomerne bundet til det ru endoplasmatiske reticulum integreres i fosfolipidmembranen, transporteres til andre organeller eller udskilles af cellen. Et eksempel på et protein der udskilles fra cellen er hormonet insulin. Type 1 diabetes opstår når celler i bugspytkirtlen ikke kan udskille insulin. Manglen på insulin forstyrer metabolismen af glukose i kroppen.[1]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Naturvidenskab Stub
Denne naturvidenskabsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
  1. 1,0 1,1 Campbell Biology Campbell, N. A., & Reece, J. B. (2011). Campbell Biology. San Francisco, Calif: Benjamin Cummings. ISBN:1-292-02635-9