Lysosom

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Lysosomet er cellens fordøjelsesorganel, hvor cellen hydrolyserer makromolekyler. Det er et kugleformet celleorganel der indeholder fordøjelsesenzymer. Lysosomet er adskilt fra resten af cellen af en enkelt membran. Var membranen der ikke, ville enzymerne fordøje de proteiner, nukleinsyrer og fedtstoffer der findes i cellen og dermed ødelægge den. Lysosomer har mange funktioner, alle drejer sig om at nedbryde strukturer og molekyler. Det kan fx være at slippe af med udtjente organeller, fordøje bakterier der er optaget i cellen etc.

Protister optager næringsstoffer ved at omslutte dem med plasmamembranen og derefter "snørre" denne sammen om stofferne og danne en vesikel. Lysosomets membran smelter sammen med vesiklen og fordøjelsesenzymerne nedbryder stofferne, der efterfølgende frigives i cellevæsken. I dyreceller omkranses ødelagte organeller af en membran. Lysosomerne omslutter efterfølgende organellerne og nedbryder dem, så deres bestanddele kan genbruges i cellen. [1]

Enzymerne i lysosomerne dannes i det ru endoplasmatiske reticulum (det med ribosomer), de transporteres videre til Golgiapparatet hvor vesikler afsnøres og danner lysosomerne.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Campbell Biology Campbell, N. A., & Reece, J. B. (2011). Campbell Biology. San Francisco, Calif: Benjamin Cummings. ISBN:1-292-02635-9
Naturvidenskab Stub
Denne naturvidenskabsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.