Erwin Panofsky

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Erwin Panofsky (30. marts 1892 i Hannover, Tyskland14. marts 1968 i Princeton, USA) var en tysk-amerikansk kunsthistoriker, kendt for sit arbejde med ikonografi og ikonologi.

Panofsky studerede i Berlin, München og Freiburg. Han tog sin doktorgrad i 1914 ved universitetet i Freiburg. I årene 1926-1933 var han professor i kunsthistorie ved universitetet i Hamburg. Da nazisterne kom til magten, emigrerede han til USA og blev professor ved Princeton University. Hans var influeret af Aby Warburg og Ernst Cassirer.

Panofskys værker er omfattende. Hovedvægten ligger på middelalderen og renæssancens kunsthistorie. Bedst kendt er han for begreberne ikonografi og ikonologi, som blev omtalt i indledningen til Studies in iconology og gentaget i Meaning in the visual arts. Før Panofskys tid var den kunsthistoriske tradition overvejende at se på form og stil. Han satte fokus på billedets indhold. Han gav en systematisk oversigt over billedernes forskellige betydningslag, deres indbyrdes relationer, de analyseformer som er i stand til at frembringe disse betydningslag, og de forskellige former for kundskab som kræves for at man skal kunne kontrollere de enkelte analyser. Vigtig er det også at billederne er udtryk for den historiske situation som de blev frembragt i.

Panofsky blev i 1967 udnævnt til den tyske orden Pour le Mérite für Wissenschaften und Künste.

Værker[redigér | redigér wikikode]

  • Studies in Iconology 1939
  • Albrecht Dürer 1945
  • Gothic Architecture and Scholasticism 1951
  • Meaning in the Visual Arts 1955
  • Aufsätze zu Grundfragen der Kunstwissenschaft 1964

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]