Hamborg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Hamborg
Freie und Hansestadt Hamburg
Flag Våben
Flag of Hamburg.svg
Coat of arms of Hamburg.svg
Hamburg montage.jpg
Overblik
Land: Tyskland Tyskland
Borgmester: Olaf Scholz (SPD)
Delstat: Hamburg
Grundlagt: år 834
Postnr.: 20001–21149
22001–22769
Demografi
Indbyggere: 1.751.775 (2013)
 - Areal: 755,264 km²
 - Befolkningstæthed: 2351 Indb. pr. km²
Metropolregion: 5.000.000 (2013)
 - Areal: 26,000 km²
Tidszone: UTC CET/CEST
(UTC+1/UTC+2)
Højde m.o.h.: 6 m
Hjemmeside: www.hamburg.de
Oversigtskort

Koordinater: 53°33.34′N 10°0.43′E / 53.55567°N 10.00717°Ø / 53.55567; 10.00717

Hamborg (tysk: Hamburg, officielt: Freie und Hansestadt Hamburg) er den næststørste by i Tyskland efter Berlin og den ottende største by i Europa.[1][2] I 2013 havde byen et indbyggertal på 1.751.775, mens storbyområdet Hamborg havde 5 mio. indbyggere.[3] Hamborg er beliggende i Nordtyskland ved floden Elben, ca. 100 km. sydøst for dens munding i Nordsøen. Byen danner sin egen delstat (755,264 km²) og er Tysklands næstmindste; kun Bremen er mindre.

Hamborgs historie begynder med opførelsen af borgen Hammaburg i starten af 800-tallet på floden Elben og søen Alsteren. Borgen blev beordret bygget i år 808 af kejser Karl den Store som forsvar mod vikinger fra nord og slaver fra øst. Borgen blev ødelagt og genopbygget mange gange inden for de følgende århundreder, blandt andet hærgede vikinger under den danske Kong Erik området og ødelagde i 845 byen, der på det tidspunkt havde omkring 500 indbyggere.[4] I 1189 fik Hamborg officielt købstadsrettigheder efter Lübeck som forbillede, og derved var den grundlagt som by.

1900-tallet var præget af de to verdenskrige, hvor Hamborg med sine mange store værfter og høje industriproduktion var mål for allierede bombardementer. Både selve bomberne og de efterfølgende brande lagde store dele af byens centrum i ruiner. De vidtstrakte havneområder blev næsten fuldstændigt ødelagte, og det samme gjorde en del af byens omfattende industrianlæg. Den efterfølgende genopbygning af Hamborg gik stærkt de følgende år, og den skabte ny økonomisk vækst for byen, som tilfældet var for store dele af Vesttyskland.

Siden 1919 har Hamborg været universitetsby og fik i 1979 også et teknisk universitet. Hamborg Universitet har over 40.000 studerende. Der er desuden højere læreanstalter for musik og billedkunst. Havnen i Hamborg er rygraden i byens økonomi, det er den næststørste havn i Europa, efter Rotterdam. Havnen fylder 7.399 hektarer og har siden 2009 håndteret tre mio. containere (2013).[5] Derudover er der flere værfter, stål, aluminium- og kobberindustrier.

Hamborg som erhvervsregion findes der stærke klynger inden for kemisk industri, fødevareerhverv, vedvarende energi, biovidenskab, logistik, medier og IT, maritim økonomi og luftfart. Hamborg er også et vigtigt center for luftfartsindustrien, Airbus har en stor samlingsfabrik i byen. I metropolregionen har 35.000 mennesker en arbejdsplads med relation til luftfart. Udover de store virksomheder som Airbus, Lufthansa Technik samt Hamburgs lufthavn, Flughafen Hamburg, findes der omkring 300 virksomheder, der er underleverandører. Technische Universität Hamburg (teknisk universitet), Hochschule für Angewandte Wissenschaften (universitet for anvendte videnskaber), Bundeswehrs universitet og teknologicenteret Hamburg-Finkenwerder danner tilsammen en infrastruktur inden for uddannelse og forskning, som har med luftfart at gøre.[6]

Med 2.500 broer har Hamborg flere broer end både Amsterdam, Venedig og London tilsammen. I 1997 begyndte projektet HafenCity, som bliver en ny bydel, der skal huse 12.000 indbyggere og 40.000 arbejdspladser, når den er helt færdig i ca. år 2025. HafenCity vil forøge indbyggertallet i Hamborg med 40 procent.[7][8] Hamburg er en af Tysklands ældste og mest velhavende byer, men det er også en international metropol med Tysklands næststørste indbyggertal, hvor 15 procent af de omkring 1,7 millioner indbyggere i øvrigt er immigranter.[9]

Indvandrere kommer fra 180 forskellige lande, dog er størstedelen fra Tyrkiet, Polen, Afghanistan, Portugal, Rusland og Serbien.[10] Offentlig transport er velorganiseret i Hamborg, der er tre metrolinjer (U-Bahn) og ni forstadsjernbanestrækninger (S-Bahn). Metroen kaldes også Hochbahn (hævet jernbaner) af Hamburgerne, da størstedelen af nettet kører på overfladen. De steder af byen, der ikke er omfattet af U-Bahn eller S-Bahn-nettet betjenes af et udvidet busnetværk.

Hamborg er især kendt for fodboldklubben Hamburger SV, der spiller i Bundesligaen, dens mange shoppingkvarterer, de mange museer og udstillingssteder og ikke mindst det farverige natteliv i og omkring Reeperbahn og Sankt Pauli, hvor alt fra teatre, kasinoer, barer, diskoteker, restauranter, stripklubber, sexshops og bordeller sætter sit markante præg i gadebilledet.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Hamborgs historie
Hamborg, 1800. Altona og de øvrige byer mod nord hørte til Holsten og det danske monarki.
Jungfernstieg, 1895.
Hamborgs rådhus
  • De første bosættelser fandt sted omkring 4. århundrede f.Kr. Fra det 4. til det 6. århundrede indvandrede Sakserne til området nord for Elben.
  • 810 byggede Karl 1. den Store en kirke for at kristne den nordlige del af sit rige. For at sikre kirken mod angreb fra fjendtlige saksiske og slaviske stammer byggede han borgen Hammaburg, hvor nu Domkirkepladsen ligger.
  • 831 grundlagde Ludwig den Fromme et bispedømme omkring Hammaburg. Kort efter Rigsdelingen i Verdun overfaldt vikingerne og senere slaviske stammer området, og ærkebiskoppen flyttede sit sæde til Bremen.
  • 832 er navnet Hammaburg for første gang dokumenteret.
  • 1189 fik byen sine havnerettigheder og udviklede sig gennem middelalderen til et vigtigt handelscentrum, med bl.a. 600 bryggerier.
  • 1240 anlægges nye forsvarsanlæg, der i 1250 omslutter hele den indre by og i dag stadig præger bybilledet i grundrids, med mure og stednavne som Steintor, Millerntor og Alstertor (Tor: port). I den periode blev der også bygget mange klostre.
  • 1270 trådte lovbogen Ordelbook i kraft.
  • 1284 5. august bliver Hamborg hærget af en ødelæggende brand, som rammer den daværende befolkning på 5000 indbyggere hårdt.
  • 1292 får Hamborgs råd lovgivende magt.
  • 1350 Pesten når Hamborg, med 6000 dødsofre til følge.
  • 1410 Hamborg får sin første forfatning.
  • 1529 Hamborg bliver evangelisk-luthersk. Reformationstiden forløb fredeligt i Hamborg, og byen blomstrede. Mange forfulgte, særlig hollændere, indvandrede.
  • 1619 var Hamborg Tysklands største by.
  • 18131814 belejres Hamborg af russiske tropper under Napoleonskrigene.
  • 1815 træder Hamborg ind i det Tyske Forbund.
  • 1864 Preussen og Østrig erobrer Slesvig og Holsten, og Hamborg grænser ikke længere op til Danmark.
  • 1871 bliver Hamborg en del af det Tyske Rige.
  • 1892 hærger en koleraepidemi med 8600 døde. Senatet tøver med at gribe ind, fordi man frygter at handelen vil lide skade. Demokratiske og sundhedsmæssige reformer følger.
  • 1937 udvides Hamborg til at omfatte forstæderne i Nedersaksen og Slesvig-Holsten, bl.a. det tidligere danske Altona.
  • 19391945 under 2. verdenskrig blev mere end 50 procent af byen totalt ødelagt.
  • 1962 rammes Nordtyskland og Hamborg af en stormflod. 315 dør og 60000 må evakueres. (se Stormfloden i Nordtyskland 1962)

Politik[redigér | redigér wikikode]

I Hamborg har SPD siden 2011 haft absolut flertal i byens parlament, som officielt hedder Bürgerschaft (borgerskab). Borgerskabet vælger senatet, bystatens regering, som ledes af en "første borgmester" (overborgmester).

Efter at have regeret uafbrudt i 44 år fik SPD i 2001 det dårligste valgresultat siden 2. verdenskrig og mistede regeringsrolle. Ole von Beust (CDU) har så været overborgmester siden 2001 og kunne vinde et absolut flertal i 2004. Ved valget d. 24. feb. 2008 mistede CDU igen sit absolutte flertal. Efter længere koalitionsforhandlinger blev der for første gang i en tysk delstat dannet en koalition bestående af CDU og De Grønne.

I 2010 gik Ole von Beust af og Christoph Ahlhaus blev den nye overborgmester. Efter koalitionens opløsning i efteråret 2010 blev en ny borgerskab valgt, som blev vundet af SPD under Olaf Scholz med et absolut flertal.

Det har i årtier været diskuteret at lægge Hamborg sammen med andre nordtyske delstater. Forslagene rækker fra en sammenlægning af Hamborg med Slesvig-Holsten alene til en stor nordtysk delstat, der også omfatter Nedersaksen, Bremen og Mecklenburg-Vorpommern. På grund af de store forskelle i befolkningsstruktur og økonomi er der dog intet konkret kommet ud af debatten.

Seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

Landungsbrücken, oceandampernes historiske anløbsbro.

Danske repræsentationer[redigér | redigér wikikode]

Det officielle Danmark er repræsenteret med et generalkonsulat. Der er ca. 100 diplomatiske repræsentationer i Hamborg. En dansk sømandskirke findes i det "portugisiske kvarter", et del af centrum nær havnen med historiske huse.

Administrativ inddeling[redigér | redigér wikikode]

Boroughs of Hamburg.jpg Hamborg er inddelt i distrikter (Kreise) med bydelene:

  • Hamburg-Mitte: Hamburg-Altstadt, Billbrook, Billstedt, Borgfelde, Finkenwerder, Hamm-Nord, Hamm-Mitte, Hamm-Süd, Hammerbrook, Horn, Kleiner Grasbrook, Klostertor, Hamburg-Neustadt, Neuwerk (ø ved Elbens munding ud for Cuxhaven), Rothenburgsort, St. Georg, St. Pauli, Steinwerder, Veddel, Waltershof
  • Altona: Altona-Altstadt, Altona-Nord, Ottensen, Ahrenfeld, Groß Flottbek, Iserbrook, Lurup, Osdorf, Blankenese, Nienstedten, Othmarschen, Rissen, Sülldorf
  • Eimsbüttel: Eidelstedt, Eimsbüttel, Harvestehude, Hoheluft-West, Lokstedt, Niendorf, Rotherbaum, Schnelsen, Stellingen
  • Hamburg-Nord: Alsterdorf, Eppendorf, Groß Borstel, Hoheluft-Ost, Winterhude, Fuhlsbüttel, Langenhorn, Ohlsdorf, Hamburg-Barmbek-Süd, Hamburg-Barmbek-Nord, Dulsberg, Hohenfelde, Uhlenhorst
  • Wandsbek: Wandsbek og områderne Alstertal, Bramfeld, Rahlstedt, Walddörfer med i alt 18 bydele
  • Bergedorf: Bergedorf, Lohbrügge, Vierlande, Marschlande
  • Harburg: Eißendorf, Gut Moor, Harburg, Heimfeld, Langenbek, Marmstorf, Neuland, Rönneburg, Sinstorf, Wilstorf, Wilhelmsburg, Altenwerder, Cranz, Francop, Hausbruch, Moorburg, Neuenfelde og Neugraben-Fischbek

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Constitution of Hamburg Verfassung der Freien und Hansestadt Hamburg (11th udg.), 6 June 1952, http://hh.juris.de/hh/gesamt/Verf_HA.htm#Verf_HA_rahmen, hentet 21 September 2008  (Tysk)
  2. "Europe's largest cities". City Mayors Statistics. http://www.citymayors.com/features/euro_cities1.html. Hentet 29 December 2009. 
  3. Bevölkerung - Hamburg, statistik-portal.de
  4. Hamburgs historie, stigalbeck.com
  5. I Beatles’ fodspor i Hamborg, Jyllands-Posten, 3. december 2013
  6. Metropolregion Hamburg, fehmarnbelt-portal.de
  7. Pas på Berlin - Her kommer Hamborg, Dagbladet Børsen, 1. maj 2011
  8. Hamborg, tysklandsguide.dk, 28. marts 2011
  9. Intro til Hamburg, Politiken, 1. december 2009
  10. "Ausländische Bevölkerung in Hamburg am 31.12.2013". Statistisches Amt für Hamburg und Schleswig-Holstein. 2014-03-26. http://www.statistik-nord.de/uploads/tx_standocuments/A_I_4_j13_HH.pdf. Hentet 2014-08-20. 

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: