Evert Horn

Evert Horns og hans kone Margareta Finckes sarkofag i Åbo Domkirke.

Evert Horn til Kankas (1581 – 30. juli 1615) var en svensk kriger og friherre, søn af Karl Henriksson Horn.

Horn vandt særlig berømmelse under Sveriges russiske krig 1609. Han var under den første del af krigen Jakob de la Gardies nærmeste mand. Sammen kæmpede de den 24. juni 1610 ved Klutschino mod polakken Zolkievski, da svenskerne på grund af de fremmede troppers frafald måtte gå tilbage til grænsen.

1612 førte Horn krigen i Ingermanland og bemægtigede sig en del faste pladser som Nøteborg, Koporja og Ivangorod; til de opnåede gunstige resultater medvirkede Psevdo-Dimitris fald. Da russerne efter Mikaels valg til tsar førte krigen noget mere kraftig, søgte Horn forgæves at tage Pskof.

Efter freden i Knærød kunne Gustav Adolf forstærke den svenske hær i disse egne og kom selv dertil. Horn begyndte at belejre Gdof, som også faldt, og Horn fik overbefalingen ved kongens afrejse. Året efter, da kongen og Horn rykkede frem mod Pskof, faldt Horn i en skærmydsel ved et russiske rytteriudfald. Han var en af Gustav Adolfs bedste feltherrer, og kongen sørgede dybt over hans død.

Kilder

• Horn, 5) Evert i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1921)