Exciton

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Frenkel-exciton, bundet elektronhul og elektron par, hvor elektronhullet er lokaliseret ved en position i krystallet repræsenteret ved sorte prikker.
Wannier-Mott-exciton, bundet elektronhul og elektron par, som ikke er lokaliseret ved en krystal position. Denne figur viser skematisk diffusion af excitonen over krystalgitteret.

En exciton er en bundet tilstand mellem en elektron og et elektronhul, som bliver tiltrukket af hinanden grundet elektrostatiske Coulomb-kræfter. En exciton er en elektrisk neutral kvasipartikel, som eksisterer i isolatorer, halvledere og i nogle væsker. Excitonen bliver opfattet som en grundlæggende excitation af faststoffysik som kan transportere energi uden at transportere netto elektrisk ladning.[1][2]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Kilder/referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ R. S. Knox, Theory of excitons, Solid state physics (Ed. by Seitz and Turnbul, Academic, NY), v. 5, 1963.
  2. ^ Liang, W Y (1970). "Excitons". Physics Education. 5 (125301): 226. Bibcode:1970PhyEd...5..226L. doi:10.1088/0031-9120/5/4/003.