Elektrisk isolator
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En elektrisk isolator er materiale, der ikke har frie elektroner som kan overføre elektricitet. For at man kan kalde et materiale en isolator, skal det have en resistivitet på mere end ca. 107 Ω · m. Det vil man normalt ville kalde ikke-strømførende. Et eksempel på en meget anvendt isolator er den plastkappe der sider omkring ledninger.
Nogle typer isolatorer:
- Højspændings-isolator, dem man finder på højspændings master mellem mastearmen og lederen.
- Plastkappen omkring normale ledninger.
- Olie i store transformere.
- Luft.
[redigér] Se også
 |
Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
