Higgs-partikel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Higgs-partikel
Simulation af en kollision mellem to protoner, hvilket skal danne en kortlivet higgs-partikel
Simulation af en kollision mellem to protoner, hvilket skal danne en kortlivet higgs-partikel
Klassificering
Elementarpartikel
Boson
Generelle egenskaber
Sammensætning Usammensat
Interaktion(er) Svag
Symbol H0
Antal typer 1 i standardmodellen;
5 eller flere i supersymmetriske modeller
Fysikke egenskaber
Masse ca. 125–127 GeV/c²
ca. 2,25 · 10−25 kg
Elektrisk ladning 0 C
0 e
Farve-ladning 0
Spin 0
Historie
Forudsagt Peter Higgs (1964)

Higgs-partikel eller higgs-boson er en elementarpartikel, der blev forudsagt af Peter Higgs, fra hvem partiklen har navn. Partiklen er en boson og skal være ansvarlig for Higgs-feltet, som er et felt, der strækker sig igennem hele Universet og giver andre partikler masse. Higgs-partiklen kendes også som "Guds partikel", men dette navn opstod ved en fejltagelse, da den amerikanske fysiker, Leon Lederman, i 1993 skrev en bog kaldet "The Goddamn Particle", og forlaget tænkte, at den ville sælge bedre, hvis den blev omdøbt til "The God Particle". På den måde kom verden til at kende Higgs-partiklen som Guds partikel.

Offentliggørelsen d. 4. juli 2012[redigér | redigér wikikode]

Centeret for partikelfysik CERN ved Geneve kunne d. 4. juli 2012 offentliggøre to målinger foretaget med partikelacceleratoren LHC, der begge med en sandsynlighed på 5 sigma[1] kunne vise, at der ved protonsammenstød var fundet en partikel. Partiklen menes at være higgs-partikel, da de to deler egenskaber.[2]

Vakuum[redigér | redigér wikikode]

I mange år har fænomenet "vakuum" været defineret som et rum tømt for enhver form for partikler. Ved undersøgelser fandt man dog ud af, at dette fysisk ikke kunne finde sted. Det viser sig nemlig, at når der sendes partikler gennem dette vakuum, bliver de påvirket. Ligsom hvis lys sendes gennem et rum af vand og forvrænges, blev disse partikler påvirket af noget omkringliggende. Den faktor der her indvirker, er en form for felt der giver andre partikler masse. Dette felt kaldes higgs-feltet. I dag definerer man derfor vakuum, som værende et rum med ingen energi og samtidig et tilstedeværende felt kaldet Higgs-feltet.

Higgs-feltet[redigér | redigér wikikode]

Denne nye definition af vakuum som et partikeltomt rum med et baggrundsfelt, leder til definitionen af Higgs-feltet. Higgs-feltet består af Higgs-bosoner på samme måde som vand består af vandmolekyler. Det antages, at Higgs-feltet blev udbredt i universet en milliardnedel af et sekund efter Big Bang[3]. Higgs-feltet har størrelse men derimod ingen retning[4]. Uden Higgs-feltet ville elementarpartiklerne være masseløse. Higgs-feltet medfører således at elementarpartiklerne får masse ved vekselvirkninger med feltet.

Ingen masse uden Higgs-bosonen[redigér | redigér wikikode]

Broom icon.svg Dette afsnit behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i dette afsnit er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencycklopædiske stil. Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.
Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i dette afsnit.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg

Higgs-bosson er vital for forståelse af universet gennem standardmodellen. Standardmodellen har tidligere haft den mangel, at partiklers masse ikke har kunnet forklares. Når partikler har masse, er det fordi de interagerer med Higgs-feltet. Desto mere en partikel vekselvirker med Higgs-feltet, desto større vil partiklens masse være. Higgs-bosonen er vigtig, da den er et indikator på eksistensen af Higgs-feltet, og hvis Higgs-feltet eksisterer, kan massen forklares.-83927

Analogi: Higgs-feltet ses som et lokale fyldt med mennesker. Andre partikler anses som personer, der vil bevæge sig frem og tilbage i dette lokale.(her kan bevægelsen ses som partiklens impuls) Vekselvirkningen kan forklares med, at nogle personer er mere populære end andre. Afhængigt af populariteten de forskellige mennesker, der bevæger sig igennem lokalet, blive stoppet for at snakke med mennesker. Populære folk i vil altså bevæge sig langsommere igennem lokalet og vekselvirke mere.

Mere fysisk kan det forklares med impuls/energi relationen:

{ E }^{ 2 }={ (m{ c }^{ 2 }) }^{ 2 }+{ p }^{ 2 }{ c }^{ 2 }

Hvis massen isoleres

{ E }^{ 2 }-{ p }^{ 2 }{ c }^{ 2 }={ (m{ c }^{ 2 }) }^{ 2 }

Kan det ses at når impulsen stiger vil massen falde.

Hvorfor er Higgs-partiklen så interessant?[redigér | redigér wikikode]

Alle atomer er opbygget af mindre partikler kaldet elementarpartikler, der er universets mindste bestandele. Standardmodellen er en teori der beskriver elementarpartiklernes opførsel utrolig præcist. Der var dog indtil for nylig et væsentlig problem med standardmodellen. Modellen forklarede nemlig ikke hvordan elementarpartiklerne fik deres masse. Den manglende brik i puslespillet var Higgs-partiklen, der giver masse til elementarpartiklerne. Hvordan den gør det, vil blive beskrevet senere. Elementarpartiklerne har meget forskellige masser, der kan ses i GeV/c^2 (Gigaelektronvolt) i oversigten over standardmodellens elementarpartikler.[5]

Forskere ønskede at massen af Higgs-partiklen skulle være 130 GeV/c^2[redigér | redigér wikikode]

Forskerne håbede på at massen af Higgs-partiklen var på omkring 130 GeV/c^2, da dette ville kunne beskrive universets højeste energier og helt tilbage til det tidligste univers. Man har dog fundet Higgs-partiklen med en masse på 125 GeV/c^2.[5]

Francois Englert og Peter Higgs fik den 8. oktober 2013 tildelt nobelprisen i fysik for deres banebrydende arbejde.


Fodnoter[redigér | redigér wikikode]


Fysik Stub
Denne artikel om fysik er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.