Fælled-Krybstjerne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Fælled-Krybstjerne ?
Plagiomnium affine 2005.08.22 11.21.37-p8220145.jpg
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Underrige: Embryophyta (Stængelplanter)
Division: Bryophyta (Mosser)
Klasse: Bryopsida Bladmosser
Underklasse: Bryidae
Orden: Bryales
Familie: Mniaceae
Slægt: Plagiomnium
Art: Fælled-Krybstjerne
Videnskabeligt artsnavn
Plagiomnium affine
(Blandow ex Funck) T.J. Kop.

Fælled-Krybstjerne (Plagiomnium affine) er et almindeligt mos i grøfter og på græsfælleder. Det videnskabelige navn affine betyder 'nærstående' eller 'beslægtet'.

Fælled-Krybstjerne har 5-10 cm lange, nedliggende skud, der i spidsen har rhizoider. De nedløbende blade er 3-5 mm lange, elliptiske med en kraftig nerve, en lille påsat spids og en tandet randsøm. Bladcellerne er arrangeret i skrå rækker. De sjældne fertile skud er oprette til forskel fra de almindelige sterile skud. Fælled-Krybstjerne minder meget om Raslende Krybstjerne (Plagiomnium elatum), Mose-Krybstjerne (Plagiomnium ellipticum) og Stor Krybstjerne (Plagiomnium medium). Disse arter, der af nogle har været regnet for varieteter af samme art, bliver sammen med Fælled-Krybstjerne nogle gange samlet under betegnelsen Plagiomnium affine sensu lato. Raslende Krybstjerne har bredere nedløbende blade, hvor også de sterile skud er oprette. Mose-Krybstjernes blade løber ikke ned ad stænglen. Den meget sjældne Stor Krybstjerne har ikke bladceller i tydelige rækker.

Fælled-Krybstjerne er blandt de mosser, der har været udsat for forsøg i forhold til modstandsdygtighed overfor frost. De viste sig, at indholdet af sukrose spiller en stor rolle, og at indholdet var større om vinteren end om sommeren, hvorimod Alm. Kortkapsel (Brachythecium rutabulum) og Alm. Cypresmos (Hypnum cupressiforme) havde et konstant højt indhold af sukrose.[1]

Fælled-Krybstjerne er udbredt i det sydlige Skandinavien og i de bjergrige egne af resten af Europa, vestlige Rusland, Tyrkiet, Kaukasus, Iran og Nordamerika.


Bladceller med grønkorn.  


Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:


Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Dorothea Rütten, Kurt A. Santarius. Relationship between frost tolerance and sugar concentration of various bryophytes in summer and winter Oecologia Volume 91, Number 2 (1992)

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Botanik Stub
Denne botanikartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.