Folketingets Ombudsmand

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Folketingets Ombudsmand er en kontrolinstans i forhold til den offentlige forvaltning, som er valgt af Folketinget. Ombudsmandsinstitutionen oprettedes i 1954 efter svensk forbillede. Den første ombudsmand (Stephan Hurwitz) blev valgt d. 29. marts 1955. Den nuværende ombudsmand er Jørgen Steen Sørensen, der tiltrådte stillingen den 1. februar 2012.[1]

Folketingets Ombudsmand er chef og ansigt udadtil for ombudsmandsinstitutionen der er underinddelt i syv områdeafdelinger eller kontorer, og består af 50-60 sagsbehandlere, der alle er jurister med erfaring fra andre stillinger.[2]

Indholdsfortegnelse


Hjemmelsgrundlag[redigér]

Som allerede nævnt er hjemmelsgrundlaget for ombudsmanden Grundlovens §55, der skal opfattes som en løfteparagraf.[3] Da det er en løfteparagraf, er det nødvendigt med uddybende lovgivning. Den gældende ombudsmandslov er fra 1997. Den udvider ombudsmandens kompetenceområde til også at omfatte områder som kommunerne og regionerne (dengang amterne). Imidlertid lævner ombudsmandsloven rum for at den til enhver tid siddende ombudsmand kan udfylde rollen på dennes foretrukne måde.[4]

Folketinget[redigér]

Ombudsmandens forhold til Folketinget er tosidet. På den ene side er denne fuldstændig uafhængig, men på den anden side skal denne vælges og afskediges af samme. Dette kaldes for personel afhængighed.[4] Det forventes i egenskab af uafhængigheden, at ombudsmanden er politisk neutral,[5] hvilket vil sige, at denne ikke lader sig "bruge" af de forskellige grupperinger i Folketinget til diverse politiske formål.

Kompetence og inkompetence[redigér]

Ombudsmanden har kompetence til at udtale sig om alle forvaltningens institutioner, det være sig kommunerne, regionerne eller statsforvaltningen. Indenfor forvaltningsret skelnes der mellem ombudsmandens kompetence og inkompetence.

Kompetence[redigér]

Kompetencen er hjemlet ved lov. Som allerede nævnt har ombudsmanden kompetence til at udtale sig om forhold i forvaltningen, det vil sige kommune, region og stat. Han har endvidere ret til at udtale sig om ministre i deres rolle som forvaltningschefer samt andre dele af et ministeriums departement. Endvidere har denne kompetence overfor nævn der træffer afgørelser om tvister mellem private, men hvor det dominerende er administrative forhold.

Inkompetence[redigér]

Ombudsmanden er derimod inkompetent overfor Folketinget og dennes forvaltning. Denne kan endvidere ikke blande sig i forvaltningssager, der er under behandling i Folketinget.[6] Han kan hellere ikke udtale sig om forhold i den private sektor. Dette gælder virksomheder, privatiserede offentlige institutioner etc. Herudover kan afgørelser ved domstolene heller ikke påklages til ombudsmanden. Domstolslignende nævn – det vil sige nævn, der i deres procedure minder om en domstol – kan heller ikke påklages til ombudsmanden. Sluttelig er denne også inkompetent overfor Flygtningenævnet, Fredningsnævn, Valgbarhedsnævn samt Valgretsnævn.

Klage til ombudsmanden[redigér]

Der findes regler for, hvem som kan klage til ombudsmanden. Der findes også en række kriterier, som skal være opfyldte for, at det er muligt at klage. Ombudsmandsloven siger, at enhver kan klage til ombudsmanden.[7] Dette enhver omfatter også udenlandske statsborgere. Derudover skal klage være navngivet, og den skal være afgivet senest år efter, at afgørelsen er truffet.[8] For at ombudsmanden vælger at acceptere en klage,[9] skal klageren have prøvet alle administrative muligheder. Det vil sige, denne skal have klaget til den øverste myndighed.[10]

Ombudsmandsundersøgelser[redigér]

Ovenfor beskrives der en situation, hvor en borger klager til ombudsmanden. Imidlertid kan ombudsmanden også af egen drift iværksætte en undersøgelse.[11] Indenfor jurasproget kaldes dette for ex officio. De ovennævnte kriterier beskrevet gælder ikke her.

Eksempel: Kritik af ansættelsesforløb i Københavns Kommune, 2010[redigér]

Som følge af presseomtale vælger ombudsmanden at undersøge ansættelsesprocedurer i Købehavns Kommune. Flere af de nyansatte kommer fra Socialdemokraterne. Her kommer han frem til, at forvaltningen på rådhuset ikke har overholdt formelle regler i forbindelse med ansættelser.[12][13] Derimod frikendes overborgmester Frank Jensen.

Reaktionsmuligheder[redigér]

Folketingets Ombudsmand har forskellige reaktionsmuligheder. Han kan komme med en udtalelse, der hvert år bliver samlet i Folketings Ombudsmandsberetning (FOB).[14][15] Han kan endvidere påpege mangler, der bør rettes. Slutteligt kan han anbefale fri proces [16].

Folketingets Ombudsmænd[redigér]

Kilder[redigér]

  1. ↑ Ny ombudsmand Ombudsmandens webside, 15. januar 2012
  2. ↑ "Organisation". ombudsmanden.dk. 24. april 2013. http://www.ombudsmanden.dk/om/organisation/. Hentet 24. april 2013. 
  3. ↑ Garde, Jens, Jensen, Jørgen Albæk, Jensen, Orla Friis, Madsen, Helle Bødker, Revsbech, Karsten. Forvaltningsret. Almindelige emner, Jurist- og Økonomiforbundets forlag, 2009, pp. 449
  4. ↑ 4,0 4,1 Garde et al, 2009: 451
  5. ↑ Garde et al, 2009: 453
  6. ↑ Tamil-sagen er et eksempel på en sag, der blev behandlet i Folketinget. Dette gjorde det umuligt for ombudsmanden at gå ind i sagen.
  7. ↑ Lov nr. 473 af 12. juni 1996, §13, stk. 1, 1. punktum
  8. ↑ Lov nr. 473 af 12. juni 1996, §13
  9. ↑ Lov nr. 473 af 12. juni 1996, §16, stk. 1, 1. pkt.
  10. ↑ Lov nr. 473 af 12. juni 1996, §14
  11. ↑ Lov nr. 473 af 12. juni 1996, §17, 1. pkt.
  12. ↑ Ekstra Bladet – Ombudsmanden frikender Frank Jensen
  13. ↑ Efter almindelige forvaltningsretlige grundsætninger kan der ved bedømmelsen af ansøgere til stillinger i den offentlige forvaltning kun lægges vægt på hensyn der kan anses for saglige i relation til den pågældende stilling. Se Karsten Revsbech, Forvaltningspersonalet, 2. udgave (2009), s. 27 f, og Kaj Larsen mfl., Forvaltningsret, 2. udgave (2002), s. 206 ff. http://www.ombudsmanden.dk/nyt_og_presse/alle/Ansaettelser_i_Koebenhavns_Kommune/AnsttelseriOverborgmesterenssekretariat.pdf/
  14. ↑ Lov nr. 473 af 12. juni 1996, §11
  15. ↑ Ombudsmandens beretning
  16. ↑ Lov nr. 473 af 12. juni 1996, §25
  17. ↑ tidslinie Ombudsmandens webside, 15. januar 2012

Se også[redigér]

Eksterne henvisninger[redigér]

Hentet fra "http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Folketingets_Ombudsmand&oldid=7118459"