Frederik Carl af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Pløn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Frederik Carl von Carlstein
Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Pløn
Regerede 1729–1761
Efterfølger Ingen
Ægtefælle Christine Ermegaard Reventlow
Hus Huset Oldenburg
Far Christian Carl af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Nordborg
Mor Dorothea Christine von Aichelberg
Født 4. august 1706
Sønderborg
Død 18. oktober 1761 (55 år)
Travendal Slot
Religion evangelisk-luthersk
Ridder af Elefantordenen
Order of the Elephant (heraldry).svg
1730
Barokhaven i Pløn, 1749

Frederik Carl von Carlstein, hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Pløn (4. august 1706 i Sønderborg18. oktober 1761Travendal Slot) var den sidste hertug af det slesvig-holstenske hertugdømme Pløn. Han fik ingen sønner, og efter hans død arvede den danske krone derfor hertugdømmet.

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Han var søn af hertug Christian Carl af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Nordborg og Dorothea Christine von Aichelberg og født efter faderens død 4. august 1706 i Sønderborg. Faderen havde set sig tvungen til efter sit ægteskab, der ansås for ikke jævnbyrdigt, at afstå sit lenÆrø til den ældre broder Joachim Frederik af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Pløn mod et pengevederlag, ligesom han for sine børn gav afkald på al arveret til slægtens lensgodser, så længe der fandtes mandligt afkom af broderen; han kaldte sin hustru og hendes børn "von Carlstein".

Bliver legitim hertug[redigér | redigér wikikode]

Da Joachim Frederik døde i 1722 uden mandlige arvinger og foruden lenet på Als og Ærø efterlod det senere arvede Pløn i Holsten, kom det til en overenskomst mellem Frederik Carl og kong Frederik IV, hvorefter denne ville anerkende ham som legitim hertug af Pløn imod en afståelse af hele det sønderjyske len fra samme øjeblik, som han kom i besiddelse af det holstenske (7. november 1722). Kort efter deklareredes han af kongen som født hertug, og hans moder fik fyrstelig standsret; af godserne fik han Nordborg og Melsgård på Als med Gudsgave og Søbygård på Ærø; Hartspring og Østerholm tilfaldt derimod Kronen.

Han drog nu udenlands i nogle år, medens der førtes proces for Rigshofretten om hans anerkendelse som tysk fyrste og arveretten til Pløn, der gjordes ham stridig af hans faders søskendebarn Johan Ernst Ferdinand til Rethwisch. Da denne imidlertid døde uden arvinger (21. maj 1729), var Frederik Karl eneste efterlevende mand af huset Pløn og tog som sådan det hele len, der fra 1722 havde været taget under kongelig administration, i besiddelse; han havde i forvejen måttet forny overenskomsten med kongen og afstå Als og Ærø, der således hjemfaldt til Kronen. To år efter anerkendtes Frederik Carl også af kejseren som legitim hertug og arving til Pløn (11. september 1731).

Han ægtede 18. juli 1730 Christine Ermegaard (Irmengard) komtesse Reventlow på Københavns Slot. Hun var datter af grev Christian Ditlev Reventlow, dronning Anna Sophies broder. Han fik kun én søn, der døde som spæd, så han sluttede en overenskomst med kongen (1754), der senere blev tiltrådt af de andre linjer af huset Sønderborg (1756), og hvorefter det lille hertugdømme Pløn efter hans død skulle forenes med den kongelige del af Holsten. Han døde 18. oktober 1761, hans enke 9. oktober 1779.

Traktaten eftergav hertugens gæld, og i realiteten fik han nu en ubegrænset kredit hos den danske konge.[1]

Frederik Karl var en stor kunstelsker, og kunst og arkitektur oplevede en indian summer i hans regeringsperiode. Hertugen lod Traventhal Slot (siden nedrevet) og lystslottet Prinzenhaus i Pløn opføre, suppleret med store formelle haveanlæg i fransk barokstil. Desuden blev det indre af Pløn Slot moderniseret i rokokostil. Arkitekterne bag disse anlæg var Johann Gottfried Rosenberg og Georg Dietrich Tschierske, og havearkitekten var Georg Tschierske.

Et kendt maleri af Tischbein, nu på Frederiksborgmuseet, viser hertugen med sin familie på terrassen i Traventhal.

Familie[redigér | redigér wikikode]

Frederik Carl med familie på Travendal Slot. Maleri fra 1759 af Johann Heinrich Tischbein den ældreFrederiksborgmuseet

Han havde tre døtre:

To af Frederik Karls mætresser (elskerinder) kendes med navn: Han havde gennem seks år et forhold til Sophie Agnes Olearius, og der kom seks døtre ud af denne relation. Med kammerpigen Catharina Bein havde han tre børn. Frøkenerne og de uægte børn modtog underhold i form af penge og godser.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Adrian von Buttlar, M.M. Meyer, Historische Gärten in Schleswig-Holstein, Verlag Boyens & Co., 1998, s. 608.

Kilder[redigér | redigér wikikode]


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, Udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst eller redigeret således, at den er på nutidssprog og er wikificeret, bedes skabelonen venligst erstattet med et dybt link til DBL som kilde, og indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.