Sønderborg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Sønderborg
König Christian X.-Brücke und St. Marie Kirche am 18. April 2014, Bild 03.JPG
Kong Christian den X's Bro og Sankt Marie Kirke
Overblik
Land: Danmark Danmark
Borgmester: Erik Lauritzen (S)
Grundlagt: år 1256
Postnr.: 6400 Sønderborg
Demografi
Sønderborg by: 27.434[1](2014)
Kommunen: 75.264[1](2014)
 - Areal: 496,57 km²
Tidszone: UTC +1
Hjemmeside: www.sonderborg.dk
Oversigtskort

Koordinater: 54°54′41″N 9°47′12″E / 54.91139°N 9.78667°Ø / 54.91139; 9.78667

Sønderborg (tysk: Sonderburg, sønderjysk: Synneborre) er en by og købstad i Sønderjylland med 27.434 indbyggere (2014)[1], beliggende på begge sider af Alssund – størstedelen på Alssiden, forbundet af Kong Christian X's Bro og den nordligere Alssundbro. Den er Sønderjyllands største by og er vokset op omkring Sønderborg Slot, der blev anlagt lidt før år 1200. Der har været foretaget arkæologiske udgravninger forskellige steder i byen og indtil videre er de ældste vidnesbyrd fra middelalderens Sønderborg, lokaliseret på Humletorvet.

Søfart var et vigtigt erhverv fra 1500-tallet, hvor Sønderborg-skibe sejlede i hele Østersøen med varer fra Als. Det preussiske bombardement i 1864 gik meget hårdt ud over Sønderborg, hvor mere end 80 procent af byens huse nedbrændte eller på anden måde blev beskadiget. Genopbygningen skete langsomt, og først efter 1900 voksede befolkningstallet mærkbart, bl.a. på grund af tysk tilflytning.

Sønderjylland tilhørte i perioden 1864-1920 Tyskland, og byen mistede mange borgere, som valgte at udvandre til Danmark. Til gengæld fik Sønderborg flere tyske militære institutioner, og byens industri og handel udvikledes yderligere. Efter Genforeningen i 1920 udvandrede en del tyskere, og befolkningstallet faldt igen – 11.500 før 1. verdenskrig til 8.500 i 1921. Havnen og vejnettet blev dog udbygget, og Christian X’s Bro afløste den gamle pontonbro. Byen voksede især i tiden efter 2. verdenskrig, og fra 1960 havde den befolkningsmæssigt overhalet Haderslev og var blevet Sønderjyllands største by. Halvdelen af byens indbyggere var beskæftiget inden for håndværk og industri i 1960, og navnlig metal- og maskinindustrien var væsentlige erhvervsgrene.

I 1970 mistede Sønderborg ved kommunalreformen sin status som amtsædeby, og indbyggertallet faldt indtil midten af 1980'erne, hvorefter udviklingen igen er vendt.

Sønderborg-området rummer i dag et dynamisk erhvervsmiljø inden for højteknologi, maskin-, levnedsmiddel og tekstilindustri og har mange uddannelsessteder og kollegier. Syddansk Universitet i Sønderborg udbyder bl.a. erhvervsøkonomi, erhvervssprog og ingeniøruddannelser, og desuden findes der i byen bl.a. Sønderborg Idrætshøjskole, kunstskole og Den Sønderjyske Sygeplejeskole. Byen er endvidere hjemsted for Sønderjyllands Symfoniorkester. Sønderborg Sygehus er byens største arbejdsplads med 1.500 ansatte.

Sønderborg er desuden hovedby i Sønderborg Kommune der hører under Region Syddanmark.

Om byen[redigér | redigér wikikode]

Kong Christian den X's Bro og Sankt Marie Kirke i baggrunden, her fotograferet i juli 2007.

Sønderborg by er anlagt på øen Als i sidste halvdel af 1100-tallet nogenlunde samtidig med opførelsen af Sønderborg Slot, begunstiget af gode havneforhold og tjenesteydelser til borgen. Byen består af blandede gamle og nye bygninger. Sønderborg blev svært beskadiget af preussisk artilleribombardement under belejringen af Dybbøl-skanserne i 1864. Store dele af midtbyen og havneområdet nedbrændte. Den største del af byen ligger på Alssiden, mens en mindre del ligger på Sundeved-siden af Alssund. Fra midten af 1800-tallet og til 1930 var de to bydele forbundet med pontonbroen Frederik VII's Bro. Skulle man over, betaltes der bropenge undtagen om søndagen, hvor der var kirkegang. Folkevandringen hver søndag gjorde, at Sundeved-siden i folkemunde fik navnet "Den kristne side".

Sønderborg kendes især på slottet, indtil 1999 også de populære spritruter over Flensborg Fjord og så den årligt tilbagevendende ringridning, som i højsommeren er en byfest uden lige i flere dage.

Den 1. januar 2007 blev Sønderborg en del af den større Sønderborg Kommune. Kommunen har i dag 75.264 indbyggere (2014). Andre byer i Sønderborg Kommune er: Nordborg, Augustenborg, Høruphav, Vester Sottrup, Broager og Gråsten.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Etablering[redigér | redigér wikikode]

Sønderborg by er anlagt på Als i sidste halvdel af 1100-tallet nogenlunde samtidig med opførelsen af Sønderborg Slot.

Byens naturlige opland var Als og det meste af halvøen Sundeved på den anden side af sundet. Beliggenheden var velegnet til skibsfart og fiskeri.[2]

1256-1400[redigér | redigér wikikode]

Sønderborg Rådhus her fotograferet den 18. april 2014. Det nuværende rådhus er fra 1933.

Det første tilløb til bydannelse skete ved Augustenborg Fjord, på et sted, der lå centralt for de rige bondebygder på Als. Her opstod i 1100-tallet en sæsonmarkedsplads, omgivet af volde og grave – det der i dag kaldes for Brovold i landsbyen Bro ved Augustenborg. Indførelsen af de store kogger og den stigende handel mellem Danmark og Hansestæderne i Nordtyskland stillede imidlertid krav om en dyb, men beskyttet ankerplads så nær ved Østersøen som mulig. Den fandt man der, hvor Alssund udløber i Flensborg Fjord. Samtidig havde stedet den fordel, at det med færgeforbindelse også kunne betjene Sundeved.

Det første sikre vidnesbyrd om byens eksistens stammer fra 1256, da hertug Valdemar Abelsøn fra borgen skrev et brev til munkene i Løgumkloster. I nærheden af borgen opstod efterhånden byen Sønderborg. De første indbyggere var bygningshåndværkere, købmænd og folk fra oplandet. Rosengade og Slotsgade var med de oprindelige bygninger de første gader i Sønderborg. Den første beskedne by voksede hurtigt, og en gang i løbet af 13-1400-tallet anlagdes formentlig det store byområde, hvor Store og Lille Rådhusgade mødes i det lange trekantede Rådhustorv og fortsætter i Perlegade.

Ved den lejlighed byggedes et muret rådhus i torvets bund – der, hvor rådhuset stadig ligger (det middelalderlige rådhus blev ødelagt ved det preussiske bombardement 1864; det nuværende er fra 1933). Samtidig voksede skipper- og fiskerbydelen langs stranden nordpå, det nuværende Sønderborg og Havbogade, og op mod spedalskhedshospitalet på bakken (hvis kirke i den nuværende Skt. Marie Kirke) voksede bydelen Skt. Jørgensby frem (Jørgensbjerg, Lilliegade og Kirkegade).

Købstaden 1536-1850[redigér | redigér wikikode]

Christian II var statsfange på Sønderborg Slot i perioden 1532-1549. Slottet er i dag byens karakterstærke vartegn og en populær turistattraktion.

Omkring 1510 anlagde Kong Hans orlogsværft nær ved slottet. Nogenlunde samtidig gennemføres der omfattende opfyldninger ud for Brogade og i den sydlige ende af Søndergade. I perioden 1532-1549 sad den tidligere konge, Christian II, i fangenskab på Sønderborg Slot, men han havde i store perioder frihed til at bevæge sig rundt i byen. Kongens og vagtmandskabets underhold har uden tvivl haft en positiv indvirkning på byens handelsliv. Navnlig i slutningen af 1500-tallet havde byen en storhedstid, hvor handel og søfart blomstrede, hvilket primært skyldes de stigende priser på landbrugsprodukter.

I 1590 fik Sønderborg fornyet sine købstadsrettigheder, da Hans den Yngre gav byen en markedsordning. Skattelisten fra 1607 oplyser, at ud af 340 skatteydere var der 100 håndværkere. Håndværkerstanden udgjorde således en væsentlig del af byens indbyggere.[3]

Men i 1600-tallet endte de gode tider, og byen kæmpede med den voksende handel ved flere ulovlige havne på Als. Flækken Nordborg fik desuden flere handelsprivilegier og blev specielt i begyndelsen af 1700-tallet en betydelig konkurrent i kampen om handelen med Als-bønderne. Dette var i det hele taget en svær periode for Sønderborg, men de gode havneforhold var en vigtig forudsætning for, at byen i sidste halvdel af 1700-tallet trods alt kunne oparbejde en ganske god eksport af korn og kvæg til både ind- og udland. Desuden opstod et omfattende skibsbyggeri, og flere industrielle fabrikker fandtes allerede ved overgangen til 1800-tallet. Under treårskrigen 1848-1850 var det danske militær stærkt repræsenteret på Als, hvilket byens næringsliv tjente godt på.

1864-1920[redigér | redigér wikikode]

Vilhelm Rosenstands glorificerende maleri "Episode af ottende brigardes modangreb ved Dybbøl 18. april 1864" malet i 1894, 30 år efter kampen.
Dybbøl Mølle var centrum for voldsomme kampe i både 1848-49 og 1864. Under begge de slesvigske krige blev møllen ødelagt men på ny opbygget. Møllen er i dag et væsentligt dansk nationalt symbol- og en velbesøgt turistattraktion.

Krigen mellem Danmark, Preussen og Østrig i 1864 fik alvorlige følger for Sønderborg. Den 10 uger lange belejring og beskydning af skanserne på Dybbøl Banke, betød at der ofte faldt granater i byen. Særlig galt gik det natten mellem den 2. og 3. april, hvor byen blev kraftig bombarderet. Det voldsomme bombardement resulterede i mange ødelagte huse i byen. Det gik især hårdt ud over rådhuset og hertugernes bypalæ fra 1580´erne, det såkaldte Ernst Günthers Palæ i Perlegade. Da byen efter krigen kom under tysk styre, betød det store omvæltninger for borgerne. Bystyret i Sønderborg var fra 16. november 1869 tysk, og den 1. januar 1870 indførtes den slesvig-holstenske købstadsordning. Denne ordning satte nye grænser for, hvem der kunne deltage i kommunalvalget. I 1875 er der i Sønderborg kun 374 valgberettigede borgere, en markant nedgang i en by der på dette tidspunkt havde omkring 4.000 indbyggere.

I 1865-66 anlagde det preussiske styre en ny og forbedret fæstningsring omkring byen, både på Sundeved-siden (de nuværende skanser på Dybbøl Banke) og på Alssiden. Samtidig anlagdes den senere Kongevej som en militærvej rundt om byen. Af fæstningen på Alssiden er kun bevaret de materielhuse på Kongevej og Helgolandsgade samt en rest i en privat have ved Alsgade. Da faren for et modangreb var drevet over med den tyske sejr over Frankrig 1870-71, blev anlægget nedlagt i 1884.

I 1905 besluttede det tyske rige, at Sønderborg sammen med Flensborg skulle være nye hovedkvarterer for den hastigt fremvoksende tyske højsøflåde. På skrænten nord for byen rejste den nye marinestation, tegnet af arkitekt Eugen Fink i tysk ordensborg-stil, sig i årene fra 1906. Samtidig byggedes der officersvillaer både i Engelshøjgade og som en haveby langs Jomfrustien. Marinestationen fik stor betydning for byens indbyggertal, der efter 1907, da anlægget stod færdigt, voksede voldsomt. Det var især de offentlige myndigheder, der førte an i de mange nybyggerier. Ud over marinestationen blev der bygget amtssygehus, skole og gymnasium, filial af Rigsbanken, domhus og posthus.

Trafikken til byen var indtil da i høj grad sket med dampskibe på Alssund og Flensborg Fjord, men i 1898 anlagdes de smalsporede amtsbaner på Als (Rutebilstationen er den gamle amtsbanegård), og i 1902 fik byen normalsporet forbindelse med Tinglev. For at skaffe plads til væksten vedtog byen i 1906 en byplan, udarbejdet af arkitekt Magnus Schlichting i Flensborg. Efter den anlagdes f.eks. gaderne øst for Kongevej og hele "Nystaden". Samtidig fik en lang række gader tyske navne som Kaiser-Wilhelm-Allee (Kongevej), Bismarckstrasse (Østergade) og gaderne i "Nystaden" fik navne efter tyske digtere (kun Goethe overlevede efter 1920).

Kongevej blev byens fine villavej, mens storbyagtige etageejendomme i jugendstil rejste sig ved Prinz-Adalbert-Strasse (Helgolandsgade), Løngang og i Dybbølgade på Sundeved-siden. Højdepunktet for den tyske tid var fejringen i 1914 af 50-året for sejren ved Dybbøl. Men i de samme dage udbrød 1. verdenskrig, og i løbet af få år var der sult, nød og ulykke i byen. I november 1918 udbrød der revolution i hele Tyskland, og også i Sønderborg blev der oprettet et "Arbejder- og Soldaterråd" under ledelse af skrædder og den karismatiske Bruno Topff. Rådet skulle sikre forsyninger og ro og orden under afviklingen af det kejserlige styre og overgav hurtigt myndigheden til den nye socialdemokratiske regering.

Genforeningen i 1920[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Genforeningen i 1920
Kort over Sønderborg fra 1925.

Efter afstemningen den 10. februar 1920, hvor 74,2 % i den nordlige del af Slesvig stemte til fordel for Danmark, stod det klart at Sønderborg igen ville blive dansk. Som i flere af de øvrige sønderjyske købstæder var der ikke dansk flertal i Sønderborg. Her stemte kun 44 % til fordel for Danmark og hele 56 % for Tyskland, men da området stemte som en samlet enhed var resultatet dog givet. Under store festligheder fejredes Genforeningen overalt i Sønderjylland i dagene 10. til 13. juli 1920. Den 11. juli afholdtes den største af festerne i resterne af skanseanlægget på Dybbøl Banke. Den kongelige familie, med kong Christian 10. i spidsen, overværede taler, sange og optræden.

Efter Genforeningen forestod et stort genopbygningsarbejde, ikke kun i Sønderborg men overalt i Sønderjylland. Først og fremmest skulle al offentlig forvaltning igen gøres dansk, og der skulle vælges nye by, kommune- og sogneråd. Økonomisk var landsdelen også meget forsømt, så der blev straks fra statens side iværksat store offentlige arbejder, f.eks. anlægget af Nordhavnen og anlægget af en jernbaneforbindelse mellem fastlandet og Als. Det blev derfor besluttet at bygge en ny bro, Kong Christian X's Bro, som blev en kombineret jernbane- og vejbro. Udgifterne til anlæggelsen deltes mellem staten, Sønderborg Amt og Sønderborg Kommune. I alt kostede det 2,85 millioner kroner (ca. 103,4 mio. i 2013-DKK[4]) at bygge broen. Den blev, under stor festivitas, indviet den 7. oktober 1930.

I 1927 udskrev byen en arkitektkonkurrence om en ny byplan. Den blev vundet af arkitekten Kaj Gottlob – og efter hans idé blev en række lange ring- og radialgader anlagt: Ringgade, en del af Grundtvigs Alle, Ringridervej, Søndre Landevej og Arnkilgade. Samtidig voksede Sønderborg nu næsten eksplosivt, især pga. anlægget af det store kamgarnsspinderi, væksten på Solofabrikken og det nye amtssygehus samt en række mindre virksomheder.

Fra 1930 til 1980[redigér | redigér wikikode]

Sønderborg LufthavnKær Halvø har haft ruteflyvning siden 1969. I 2010 benyttede 79.490 passagerer lufthavnen.
Alssundbroen blev indviet i 1981. Den er 660 m lang og har en nyttebredde på 16 m. Broen fører over Alssund ca. 2 km nord for Sønderborg og er udformet som en højbro med en gennemsejlingshøjde på 33 m i hovedfaget.

I løbet af 1930'erne blev der igangsat meget byggeri i byen. I 1933 kunne man således indvie et helt nyt rådhus, tegnet af arkitekt Holger Mundt, og i 1938 stiftedes Sønderborg Andelsboligforening, der havde sit første byggeri på Sundquistgade færdigt i 1939. I 1942 stiftedes endnu en boligforening, og i løbet af 1940´erne og -50´erne skød nye boligkvarterer med rækkehuse, blokke og kædehuse frem rundt om byen.

Besættelsesårene mærkedes i Sønderborg på samme måde, som i det øvrige land. En markant begivenhed fandt dog sted i dagene 17.-18. april 1944. Et tysk marinefartøj åbnede 17. april ild mod Kong Christian den X's Bro, hvorved en fodgænger dræbtes. Det førte, dagen efter, til strejker og sammenstød mellem borgerne og det tyske militær, dog uden at nogen kom til skade.[5]

I 1950 køber Ingolf Nielsen Sønderjyllands Flyveselskab og begynder at flyve fotoflyvning mm. fra Ellegårdens marker ved Sønderborg. Syv år senere begynder han at flyve taxaflyvning på ruten Sønderborg-København. SAS havde på daværende tidspunkt monopol på al dansk indenrigsflyvning, så der kunne ikke blive tale om ruteflyvning. Han fløj dog med rimelig faste afgangstider. Selve lufthavnenKær Halvø åbnede i 1969.

Fra 1960'erne skete der en konstant erhvervsmæssig og befolkningsmæssig udvikling der gjorde, at Sønderborg udviklede sig til den vigtigste by i Alssundområdet. Kommunesammenlægningen i 1970 gjorde de tre kommuner i området til en ny storkommune. Det var inden for rammerne af den nye kommune, at byen stadig voksede mod nord og øst, men også på Sundevedsiden og i Dybbøl skød mange nye boligkvarterer op. Styrket blev området som helhed, da man i 1981 kunne indvie den nye højbro over Alssund, Alssundbroen. Derved blev megen tung trafik ledt uden om byen.

Fra 1980'erne til i dag[redigér | redigér wikikode]

Hærens SergentskoleSønderborg Kaserne. Kasernen har flere gange været lukningstruede og i forbindelse med Forsvarsforliget 2013-2017 blev det besluttet at flytte Hærens Sergentskole til Varde Kaserne.

Fra 1980'erne til 2000 skete der en udvikling af især IT- og elektronikindustrien, samtidig med at der til stadighed skete en udvikling inden for uddannelsessektoren, der betød at der i 1998 kunne åbnes en afdeling af Syddansk Universitet i byen. Siden 2. verdenskrig er industrikoncernen Danfoss også vokset frem til en international storvirksomhed, og sammen med andre nye industrier på Als betyder det, at mange begyndte at bo i Sønderborg og arbejde på Nordals.

Den 1. januar 2007 blev de 7 kommuner: Gråsten, Broager, Sundeved, Sønderborg, Sydals, Augustenborg og Nordborg samlet til en ny storkommune, Sønderborg. Samtidig markeredes en ny tid med opførelsen af det kombinerede universitet, forskercenter og koncertsal "Alsion" 2007. Samtidig begyndte arbejdet på at udvikle Nordhavnen som et nyt bycenter-område efter en masterplan af den amerikanske arkitekt Frank Gehry.[6]

I 2012 kæmpede Sønderborg mod Aarhus om at opnå titlen som Europæisk kulturhovedstad i 2017, men den 24. august 2012 vandt Aarhus titlen. Sønderborgmotorvejen blev indviet den 31. marts 2012, og året efter blev shoppingcentret Borgen indviet.

Den 4. april 2014 blev flaget hejst for sidste gang på Sønderborg Kaserne. Dette markerede afslutningen på Sønderborgs status som garnisonsby. Kasernen i Sønderborg havde huset soldater siden den stod færdig i 1912. I 1966 fik skolen navnet Infanteriets Befalingsmandsskole, hvor al sergentuddannelse ved kamp-tropperne samledes i Sønderborg. I forbindelse med forsvarsforliget 2013 blev det så besluttet, at Hærens Sergentskole skulle flytte fra Sønderborg til Varde Kaserne. I 2014 åbnede der et asylcenter på kasernen, og pr. 26. september 2014 bor der knap 700 syriske asylansøgere på Sønderborg Kaserne.[7]

Begivenheder i 2017[redigér | redigér wikikode]

Den 3. marts 2014 blev Sønderborg valgt som værtsby for Spejdernes Lejr i 2017.[8] I sommeren 2017 vil Spejdernes Lejr samle flere end 40.000 danske og udenlandske spejdere til en uge med fællesskab, udvikling og oplevelser på Kær Vestermark ved Sønderborg.[9] 21 kommuner havde meldt sig ind i kapløbet om at blive vært for Spejdernes Lejr, og Frederikshavn, Holstebro, Slagelse, Esbjerg og Kerteminde var med i det tætte opløb. Den 5. september 2014 blev kontrakten for Spejdernes Lejr underskrevet af Sønderborgs borgmester Erik Lauritzen og Spejderne på Rådhustorvet.[10]

Den 23.-30. april 2017 gæster børneteaterfestivalen ”Aprilfestival” Sønderborg Kommune – med 100 professionelle børne- og ungdomsteatre – i alt 500 kunstnere og med flere end 450 gratis teaterforestillinger.[11]

I maj 2017 vil 4.000 brandmænd fra hele Europa indtage Sønderborg-området i fire dage. Sønderborg Kommune er udpeget til værtsby for det internationale arrangement Sternfahrt 2017.[12][13] Det europæiske arrangement afholdes hvert andet år, hvor flere tusinde brandfolk mødes til fagligt og festligt samvær et sted i Europa. Danmark var senest vært i 1997, hvor arrangementet foregik i Ebeltoft. Internationale Feuerwehr Sternfahrt Organisation (IFSO), der er en international paraplyorganisation for frivillige brandfolk, besluttede den 31. maj 2013, at Sønderborg skulle være vært for Sternfahrt 2017.[14]

I slutningen af august i 2017 vil op mod 1.000 kvinder fra hele verden indtage Sønderborg, når netværket Ladies Circle International holder sin årlige konference i byen. Efter en præsentation af kandidaturet ved konferencen i Vilnius i Litauen i 2014 blev Sønderborg og Danmark valgt af de delegerede i skarp konkurrence med Cypern. Senest LCI holdt konference i Danmark var i 1982 i København.[15] Ladies Circle er et netværk af kvinder med forskellig baggrund, erhverv og uddannelse. Netværket har i Danmark 1.500 medlemmer fordelt på 94 klubber. Ladies Circle International dækker 36 medlemslande.[16]

Demografi[redigér | redigér wikikode]

NOTE: Befolkningstallet har især mellem 1900 og 1920 været under påvirkning af det store antal militær personel i byen.

Trafik og infrastruktur[redigér | redigér wikikode]

ATR 72 fra Alsie Express på Sønderborg Lufthavn.

Der er forbindelse til Sønderborg og Als fra den Sønderjyske Motorvej E45 fra Aabenraa-området ad Hovedvej 41 samt fra Kruså via Hovedvej 8 der går til Sønderborg og videre til Fynshav. To broer fører trafikken fra Jylland over til Als, Kong Christian den X's Bro (fra 1930) midt i byen og den nyere højbro, Alssundbroen (fra 1981).

Sønderborgmotorvejen, der forbinder Sønderborg ved Dybbøl med den østjyske motorvej E45 ved Kliplev, blev indviet den 31. marts 2012. Motorvejen er som den første i Danmark bygget som OPP-projekt – offentligt-privat partnerskab – mellem Vejdirektoratet og Kliplev Motorway Group, KMG.

Fra Sønderborg Busstation er der ca. hver time busafgange til Flensborg og Aabenraa. I Søndeborg er der fem bybusser. De mere end 20 lokale busser dækker hele området fra Flensborg til Nordborg. De to X-busser dækker det meste af Sønderjylland. Linje 900X kører Vejle - Kolding - Haderslev - Aabenraa - Sønderborg og retur. Linje 915X kører fra vest med afgang fra Esbjerg over Ribe, Toftlund, Aabenraa og Sønderborg.

Fra Sønderborg Lufthavn, 7 km. fra centrum, er der flere daglige afgange til København med selskabet Alsie Express. Sønderborg er desuden endestation for jernbanenettet – med intercityforbindelse til bl.a. Odense og København hver anden time. Der er færgeforbindelse fra Fynshav til Bøjden på Fyn og SøbyÆrø.

Erhverv[redigér | redigér wikikode]

Industrikoncernen Danfoss har hovedsæde i Nordborg og er den største private arbejdsplads i Sønderborg Kommune.
Linak har hovedsæde på Als og producerer aktuatorer, der er elektriske systemer til bl.a. hæve-sænke borde og hospitalssenge. Linak har 900 ansatte alene i Danmark og 1.600 på verdensplan. Virksomheden havde i 2012 en omsætning på 2,2 milliarder kroner og et overskud på 272 millioner kroner.[17]

Industrien og erhvervslivet i Sønderborg-området er præget af højteknologiske virksomheder inden for it, tele, elektronikindustrien og maskinindustrien. Større virksomheder er bl.a. Agramkow Fluid Systems A/S (udvikler, producerer og markedsfører væskefylde-, test- og dataopsamlingsløsninger til appliance- og automobilproducenter) og JF-Stoll A/S. I 1960 var halvdelen af byens indbyggere beskæftiget inden for håndværk og industri, og navnlig metal- og maskinindustrien var væsentlige erhvervsgrene. I 1951 grundlagde ingeniør Jens Freudendahl JF-Fabriken, som fremstiller landbrugsmaskiner, og allerede i 1960 havde fabrikken 1.000 ansatte, hvilket gjorde den til byens største arbejdsgiver.

JF-Fabriken skiftede efter opkøbet af en tysk konkurrent i 1999 navn til JF-STOLL, og det er stadig én af de mest markante virksomheder i byens erhvervsliv – i dag med 280 ansatte.[18] En del virksomheder er etableret af ingeniører uddannet i Sønderborg, og nogle ved knopskydning fra Danfoss. I 2002 var 60 procent af byens indbyggere ansat i administrations- og servicefagene.[19]

I Nordborg har industrikoncernen Danfoss hovedsæde, som beskæftiger omkring 1.000 medarbejdere – på verdensplan har koncernen over 23.000 ansatte.[20] Siemens Flow Instruments A/S holder også til i Nordborg og har ca. 200 ansatte. I Guderup har Linak hovedsæde, som producerer elektriske lineære aktuatorer – Linak har 900 medarbejdere på Als.[21]

I Vollerup ligger Müller Gas Equipment A/S, som er en ordre- og serieproducerende virksomhed, hvis hovedproduktion er gasarmaturer til flaskegas, naturgas og medicinske- og tekniske luftarter. Virksomheden beskæftiger i øjeblikket ca. 150 medarbejdere.[22]

Slagterikoncernen Danish Crowns svineslagteri er beliggende i Blans, ca. 14 km. fra byens centrum og beskæftiger 940 ansatte og slagter ca. 62.000 svin pr. uge.[23] Telekoncernen TDC har et callcenter på Ellegårdvej i Sønderborg, som beskæftiger 370 medarbejdere.[24] I august 2014 indgik TDC en aftale med den amerikanske serviceudbyder Sitel om at outsource cirka 700 fuldstidsstillinger, svarende til omkring 800 ansatte, fra sin kundeservice.[25] Aftalen betyder at 650 medarbejdere i TDC's kundeservice fra udgangen af 2015 kommer til at sidde i Sønderborg.[26][27]

Sønderborg Kommune er områdets største arbejdsplads med ca. 5.500 ansatte, som geografisk er spredt over hele kommunen.[28] Sønderborg Sygehus havde i 2012 1.589 ansatte. I 2013 var der ansat, hvad der svarer til ca. 1.400 fuldtidsbeskæftigede personer.

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Attraktioner og seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

Hans Pauli Olsens ringriderstatue ved Sønderborg Slot.
Rytteroptoget starter fra Sønderborg Slot til Ringriderpladsen.

Museet på Sønderborg Slot har interessante historiske samlinger. Det tyske mindretals museum på Rønhaveplads belyser mindretallets historie efter ca. 1850. Der er kunst- og kulturhistoriske samlinger til belysning af identitet, hverdagsliv, krigsdeltagelse 1939-45, retsopgøret, samt den positive udvikling efter 1955.

2 km vest for byen ligger mindeparken med skanserne og mindestuen på Dybbøl Mølle med tegninger, fotos, uniformer og våben fra krigene i 1848 og 1864 og udstilling om møllens historie samt om krigergravene i hele Nordslesvig. I nærheden af møllen ligger Historiecenter Dybbøl Banke, der skildrer den 2. Slesvigske Krigs hændelser ved Dybbøl, Sønderborg og Sundeved.

I 1888 blev Sønderborgs Kredsringriderforening oprettet og lige siden har man hvert år holdt ringriderfesten i Sønderborg. I nutiden er den årlige ringridning blevet til en folkefest over fire dage i juli (2. weekend) med deltagelse af ca. 500 ryttere og 40.000 gæster. Sønderborg Ringridning er også kendt for sin årlige herrefrokost med omkring 1.600 deltagere, hvilket gør det til verdens største herrefrokost.[29]

Riddertraditionen med ringridning fra middelalderen har holdt sig i det sønderjyske. I al sin enkelhed går ringridning ud på i fuld galop med en lanse at fange en ring, der er ophængt i en galge. Samspillet mellem hest og rytter kan stadig fascinere, ligesom dengang de rustningsklædte riddere red til rings foran Sønderborg Slot.

Byfesten i Sønderborg begyndte i det små med Atletklubben Alsia – nu Brydeklubben Alsia – som ene-arrangør i 1969. De fire dages byfest på Ringriderpladsen begynder altid på Kristi himmelfartsdag og varer til søndag aften. Byfesten i Sønderborg er mest kendt for ”Verdens største damefrokost”, hvor grænsen er sat ved knap 1.000 deltagende kvinder. Damefrokosten har tidligere været i Guinness Rekordbog.[30][31]

Udendørs kunst er en vigtig del af gadebilledet, og byens hovedstrøg, Perlegade, markeres af Jørgen Haugen Sørensens skulptur Sansernes port (1979). I Sønderborg-området kan man opleve revy, folkemusik, teater, orkestre, kor m.m. på byens venues som Alsion, Sønderborghus, Sønderborg Teater og i Mølleparken.[32]

Siden 2002 er der blevet afholdt den årlige Sønderborg Beach Party, hvor livebands og DJ's optræder. På Rådhustorvet og i Store Rådhusgade finder man byens mange caféer, restauranter samt diskoteker og andre beværtninger.

Sport[redigér | redigér wikikode]

SUB Sønderborg har sin oprindelse i Sønderborg Boldklub, som blev stiftet 26. oktober 1919. Klubben er en af moderklubberne til FC Sønderborg, som spiller i Jyllandsserien. Klubben har også et hold i U-17 Drenge Divisionen. SUB Sønderborg er dog stadig et selvstændigt ungdomshold.

Klubben er kendt for at udvikle mange talenter, som kan begå sig i Superligaen og endnu større ligaer. Klubben er blandt andet rugekasseklub til SønderjyskE, som spiller i Superligaen.

Kirker[redigér | redigér wikikode]

Sankt Marie Kirke.

Sankt Marie Kirke, ikke langt fra Christian X's Bro, er så meget præget af mange ombygninger, at den i det store og hele er et produkt af renæssancen. Indtil 1957, da byen deltes i to sogne, var den navngivet Sankt Jørgens Kirke, idet den forrige middelalderkirke på stedet var knyttet til en Sankt Jørgensgård. Dens nuværende udseende skyldes i alt væsentligt en ombygning i 1595-1600. Fra renæssancen stammer således gavlens profilerede bånd og lodrette murpiller samt de fladspændte hvælv, fladbuede vinduer og portaler og tagrytteren på skibets tag.

Spiret stammer dog fra en ombygning i 1960. Inventaret består bl.a. af en renæssance-altertavle fra 1618, en bronzestøbt døbefont fra år 1600, et lille, sengotisk korbuekrucifiks fra begyndelsen af 1500-tallet, en prædikestol i højrenæssance, et arbejde fra 1599 af Hinrich Ringerinck fra Flensborg, samt hertugstolen i det søndre sideskibs to østfag, indrettet omkring 1625.[33]

Christianskirken ved byens nyeste kirkegård ved Ringgade østligt i byen er fra 1957 og minder ikke uden grund om Grundtvigskirken i København. Den er tegnet af Kaare Klint, der fuldførte faderen P.V. Jensen Klints berømte kirke i hovedstaden. I 1973 blev kirken udvidet med et tværskib i gotisk stil.

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Folkeskoler[redigér | redigér wikikode]

  • Ahlmann-SkolenKongevej blev indviet i 1907. Den fungerede indtil 1925 som tysk skole. I 1937 fik den navnet Ahlmann-Skolen. Den har cirka 330 elever.
  • Dybbøl-Skolen er med sine ca. 900 elever fordelt på Dybbøl-Skolen og Bülow-Skolen byens største folkeskole.
  • Humlehøj-Skolen er opført i 1973 og har cirka 460 elever fra 1. - 9. klasse. Skolen er bygget sammen med Humlehøj-hallerne samt byens eneste offentlige svømmehal.
  • Sønderskov-Skolen er opført i 1954-1955 og er placeret i den østlige del af byen. Skolen har cirka 830 elever, heraf 150 elever i "10'eren".
  • Ulkebøl Skole i byens udkant er den ældste af folkeskolerne og har cirka 620 elever.
Sønderborg Statsskole.

Privatskoler[redigér | redigér wikikode]

Gymnasier og uddannelsesinstitutioner[redigér | redigér wikikode]

Berømte bysbørn[redigér | redigér wikikode]

Bopæl i Sønderborg[redigér | redigér wikikode]

Borgmestre[redigér | redigér wikikode]

  • 1851–1864: Hilmar Finsen
  • 1864–1865: Georgius von Paschkowsky
  • 1865–1868: Wilhelm Toosbüy
  • 1869–1883: Friedrich Grimm
  • 1883–1890: Ludwig Morath
  • 1890–1920: Henry Petersen
  • 1920–1922: Jørgen H. Kock
  • 1922–1933: Johan Jacobsen
  • 1933–1946: Hans Nielsen
  • 1946–1969: Anders Andersen

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kildehenvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BEF44
  2. Danmarks købstæder: Sønderborg, dendigitalebyport.dk, hentet 25-03-2014
  3. SØNDERBORG BYS HISTORIE, Museum Sønderjylland.dk
  4. Prisberegner. Danmarks Statistik. Hentet 25/6-2014
  5. (Kilde: Sønderborg bys historie bind II, 1966)
  6. Frank Gehrys masterplan, byenshavn.dk, hentet 26-03-2014
  7. Borgmesteren svarer på asylcenter-spørgsmål, www.sønderborgnyt.dk, 26. september 2014
  8. "40.000 spejdere tager til Sønderborg". SpejdernesLejr2017.dk. Hentet 3. marts 2014.
  9. Line Oxholm Thomsen (3. april 2014). "Over 40.000 spejdere slår lejr i Sønderborg". KL. http://www.kl.dk/menu/Over-40000-spejdere-slar-lejr-i-Sonderborg-id152412/. 
  10. SØNDERBORG OG SPEJDERNE FÅR PAPIR PÅ HINANDEN, spejderneslejr2017.dk, hentet 2. september 2014
  11. 1000 KVINDER GÆSTER SØNDERBORG I 2017, Radio Als
  12. Ole Kæhler (25. maj 2013). "Masser af brandmænd kommer til Sønderborg". Sønderborg Nyt. http://xn--snderborgnyt-vjb.dk/?p=16189. 
  13. 4000 brandfolk vælger Sønderborg, Sønderborg Erhvervs- og Turistcenter (SET)
  14. 4.000 brandfolk kommer til Sønderborg, beredskabinfo.dk, 3. juni 2013
  15. Ole Kæhler (2. september 2014). "Ladies Circle International samles i Sønderborg om nogle år". Sønderborg Nyt. http://xn--snderborgnyt-vjb.dk/?p=34096. 
  16. 1000 KVINDER GÆSTER SØNDERBORG I 2017, Radio Als, 3. september 2014
  17. Nikolai Steensgaard (5. september 2013). "Dansk milliardær vil lade ansatte få magt". Business.dk. http://www.business.dk/industri/dansk-milliardaer-vil-lade-ansatte-faa-magt. 
  18. JF-Stoll ansætter 40 mand, Landbrugsavisen, 3. januar 2012
  19. Danmarks købstæder. Sønderborg, dendigitalebyport.byhistorie.dk
  20. Danfoss: Medarbejderne skruer ned for lønkravet, sønderborgnyt.dk, 22. maj 2014
  21. Jan Svanevik (26. februar 2013). "LINAK HAR OPSKRIFTEN PÅ DANSK PRODUKTION". TV Syd. http://www.tvsyd.dk/artikel/189396:Linak-har-opskriften-paa-dansk-produktion. 
  22. Virksomhed/Müller Gas Equipment A/S, www.jobklik.dk, hentet 30. oktober 2014
  23. http://www.danishcrown.dk/Om-os/Afdelinger/DC-Pork/Blans.aspx Danish Crown], www.danishcrown.dk, hentet 30. oktober 2014
  24. TDC Contact Center Europe, www.cce.dk, hentet 30. oktober 2014
  25. TDC outsourcer 800 ansatte i Danmark, DR, 6. august 2014
  26. Anne Kleemeyer Kiil (6. august 2014). "Hundredevis af teleansatte på vej til Sønderborg". JydskeVestkysten. http://www.jv.dk/artikel/1802715:Business--Hundredevis-af-teleansatte-paa-vej-til-SOenderborg. 
  27. Thomas Jørgen Seerup (6. august 2014). "Kæmpe spareøvelse: TDC flytter 800 job - fyringer på vej". TV 2 Finans. http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php/id-73755547:k%C3%A6mpe-spare%C3%B8velse-tdc-flytter-800-job--fyringer-p%C3%A5-vej.html. 
  28. Herdis Thomsen (06.01.2014). "Kommunikationspolitik". Sønderborg Kommune. http://sonderborgkommune.dk/soenderborg-kommune/kommunikationspolitik. 
  29. SØNDERBORG RINGRIDNING, sonderborg.dk
  30. Byfestens historie, byfesten-i-sonderborg.dk, hentet 19-05-2014
  31. Tage Christensen (1. maj 2007). "VENTER Damefrokosten er verdens største". JydskeVestkysten. http://www.jv.dk/artikel/285831:Soenderborg--VENTER-Damefrokosten-er-verdens-stoerste. 
  32. Tanja Zeba (12.06.2013). "Sønderborg – en levende kulturby". Sønderborg Kommune. http://sonderborgkommune.dk/borger/soenderborg-en-levende-kulturby. 
  33. Henning Dehn-Nielsen (2003). Danmark set fra luften: byer og seværdigheder. SESAM. ISBN 87-11-22019-8. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: