Ærø

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Gnome globe current event.svg Denne artikel eller sektion er forældet
Se artiklens diskussionsside eller historik.
Clockimportant.svg
Ærøs flag
Ærø
Geografi
DK-Ærø.PNG
Sted Mellem Fyn, Langeland og Als
Koordinater 54°51′N, 10°23′E
Areal 88,1 km²
Højeste punkt Synneshøj[1] (68 m)
Administration
Land Danmark
Region Region Syddanmark
Største by Marstal (2.370 (2013) indb.)
Demografi
Folketal 6.636 (2012)
Befolkningstæthed 76/km²

Ærø er en moræneø som ligger ved den sydlige indgang til Lillebælt og er omgivet af Fyn mod nord, Langeland mod øst, Slesvig-Holsten mod syd og Als mod vest. Ærø er en af Danmarks mindste ø-kommuner. Her bor cirka 6.700 mennesker fordelt i en række landsbyer og i de tre havnebyer var der 2012 i Marstal 2.395 indb., Ærøskøbing 958 indb. og Søby 539 indbyggere.

Marstal og Ærøskøbing Kommuner blev den 1. januar 2006 sammenlagt som Ærø Kommune. Kommunens rådhus ligger i Ærøskøbing. Jørgen Otto Jørgensen (A) har været borgmester siden 1. januar 2014, hvor han afløste Karsten Landro (V).

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Øen ligger på 54° 51′ 38″ n.br. 10° 23′ 49″ ø.l. og er en del af det Sydfynske Øhav, som er Danmarks største oversvømmede istidslandskab med mange historiske, kulturelle og naturmæssige værdier. Øen var en del af hertugdømmet Sønderjylland-Holsten frem til 1864. Øen har derfor stadig mange kulturelle relationer til Sønderjylland særligt til Als. Mange skikke bl.a. festligholdelsen af Helligetrekonge er identiske med de alsiske traditioner.

Øen er ca. 30 km lang og 8 km på det bredeste sted. Til Ærø hører endvidere øerne Birkholm, Dejrø, Lilleø Store Egholm, Lille Egholm, Nyland, Halmø, Langholm, Langholmshoved og Lindholm.

Marstal er øens største by og har havn, rederier, værfter og navigationsskole. Midt på øen ligger den maleriske by Ærøskøbing med sine historiske gamle gader og huse helt tilbage fra 1600-tallet. Det nordlige Søby er øens industricentrum med øens største arbejdsplads, Søby skibsværft, og Ærøs eneste fiskerihavn.

Den største by på øen er Marstal med 2370 indbyggere.

Demografi[redigér | redigér wikikode]

De største byer på øen er:

Derudover findes følgende landsbyer og bebyggelser: Bro, Dunkær, Græsvænge, Kragnæs, Leby, Lille Rise, Olde, Skovby, Stokkeby, Store Rise, Tivoli, Tranderup, Voderup.

Geologi[redigér | redigér wikikode]

Ærø er en lang drumlin bakke, der er blevet formet af dødis, der ikke kunne få morænejorden slæbt helt med sig. Det har efterladt af lange bakkedrag med samme retning som isens bevægelsesstand.

Oprindeligt var Ærø delt i to dele, så Marstal kun stod i forbindelse med resten af Ærø med vadestedet Drejet, ude ved Østersøen. Først efter at Gråsten Nor i 1856 blev inddæmmet, fik Marstal-halvøen en fast vejforbindelse til det øvrige Ærø. Den nuværende amtsvej er forhøjet, og bag vejen og den plantede skov ligger det nu afvandede Gråsten Nor, et stort engområde med flere uopdyrkede steder af stor botanisk værdi.

Ved den 33 meter høje Voderup Klint er der flere kilometer lange, trappeformede skredterrasser, der som kæmpemæssige trappetrin forbinder havet og den høje ø. Terrassedannelsen skyldes udskridninger, der er forårsaget af klintens specielle opbygning af det blågrønne cryprina-ler, der har navn efter de molboøsters, som er efterladt i leret, som blev aflejret i det hav, som for 100.000 år siden dækkede Danmark i perioen mellem den næstsidste og sidste istid.

Geologisk interessant er også de mange krumodder som f.eks. den 1,5 km lange Ærø Hale ved Marstal, som består af strandvolde, sandrevler og krumodder der pga. havets påvirkning til stadighed ændrer form. Sandbankerne fortsætter via Langholm og Storeholm til Langeland ved Ristinge Hale, der også er en krumodde. De andre krumodder på og ved Ærø er Halmø og Trillerne på Ommel-halvøen, der strækker sig ud mod øst. Trillerne vokser stadig og består af strandenge og krumodder omgivet af fladvand.

Ud mod Østersøen står kysten med høje skrænter, og her nedbrydes dele af den hver vinter. Ved Marstal og Ærøskøbing ligger flere småøer og holme, hvoraf kun Birkholm er beboet hele året. Øerne Dejrø, Lilleø og Store Egholm har fra gammel tid været brugt til sommergræsning af kvæg, gæs og får.

Næbbet på Ærøs nordspids er et af øhavets mest karakteristiske vinkelforlande, der er dannet hvor en vest- og østgående strøm mødes. Områdets små strandsøer er gamle ralgrave i strandvoldene. Næbbet består af sand, grus og ral, der er aflejret af vind og strøm. Efter at Næbbet efter intens grusgravning fra 1890 til 1975 blev genetableret, er der blevet skabt et nyt naturområde med et rigt fugle- og planteliv.

Landtangen Urehoved nord for Ærøskøbing er kendt for sine maleriske badehuse fra 1900-tallet og sin særprægede natur med strandenge, som i nord ender i et morænelandskab.

Vitsø Nor sydvest for Søby er en ca. 150 hektar stor fredet fjordarm, som indtil omkring år 1600 var sejlbar. Vitsø Nor blev inddæmmet i 1788, men blev igen oversvømmet under stormfloden i 1872. I dag er den igen inddæmmet. Den fredede Vitsø Mølle, der ligger bag strandengene mellem afvandingskanalerne ved noret, er en hollandsk pumpemølle, som blev bygget i 1883 for at afvande Vitsø Nor.

Flora og fauna[redigér | redigér wikikode]

De mange lokale træskibsværfter og en enkelt svenskerkrig betød, at Ærø for flere hundrede år siden mistede de sidste rester af sine skove. I dag etableres der skov otte steder på øen.

Gråsten Nor ved Drejet har haft en rigt flora med bl.a. orkideer, maj-gøgeurter og Eng-Ensianer, men udtørring truer flere arter. I noret yngler tidligere bl.a. Stor kobbersneppe og Brushane, men begge arter er for flere år siden forsvundet på grund af manglende naturpleje.

Voderup Klint har mange sjældne græsarter og insekter, bl.a. den sjældne løbebille og stor guldløber.

Ærøs tilbageværende vandhuller er ynglested for springfrøen Rana dalmatina, den næsten udryddede klokkefrø Alytes obstetricans. Omkring vandhullerne er der tillige igen kommet en voksende snogebestand.

Infrastruktur og forsyning[redigér | redigér wikikode]

Transport[redigér | redigér wikikode]

Der udgår tre færger fra øen:

  • Fra Ærøskøbing til Svendborg på Fyn. (M/F Ærøskøbing og M/F Marstal)
  • Fra Søby til Fåborg på Fyn samt fra Søby til FynshavAls. (M/F Skjoldnæs)

Sidstnævnte i en V sejlads.

Tidligere sejlede M/F Øen fra Søby til MommarkAls, men ruten blev nedlagt i 2009, da M/F Skjoldnæs blev indsat mellem Søby og Fynshav.

Der er en lille sportsflyveplads i nærheden af Marstal, hvor der kan bestilles flyforbindelse til Fyn og København, eller en rundflyvning over de sydfynske øer.

Energi og forsyning[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Vedvarende energi på Ærø

Ærø har ved Marstal et af verdens største solenergianlæg med et areal på 18.365 m². Anlægget dækker en tredjedel af Marstals varmeforbrug. Ærøskøbing fjernvarme producerer varme gennem solvarmeanlæg, halmfyr og træpillefyr og drives dermed for størstepartens vedkommende af vedvarende energi. Andre solenergianlæg, bl.a. ved Rise, samt en vindmøllepark, som producerer 50 % af Ærøs elforbrug, er med til at gøre øen til et centrum for vedvarende energi.

Ærø Kommune har i 2009 via et tilskud fra staten på 350.000, leaset tre Think elbiler over fem år. Der er eller ved at blive etableret ladestandere ved de tre færgelejer på øen samt ved Rådhuset i Ærøskøbing og ved Bregninge Kirke. Turistkontoret har lejet bilerne i tre måneder, hvorefter elbilerne overtages af den kommunale hjemmepleje.

Sygehus Fyn Ærøskøbing er sygehus på øen og er under Odense Universitetshospital.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Ærøs historie

Ærøs historie kan føres tusinder af år tilbage. Der er fundet rester af 3.800 år gamle bosættelser. Øen har mange velbevarede fortidsminder, som langdysser, kæmpehøje og en jættestue ved Kragnæs.

Fra begyndelsen af middelalderen havde den danske konge omfattende godsbesiddelser på Ærø.

I århundreder var Ærøs og Sønderjyllands historie tæt knyttet sammen. Øen var tildelt slesvigske, alsiske og holstenske hertuger gennem arv, pantsætninger og forleninger. Udviklingen for dette kongelige gods følges op gennem middelalderen, og der var en markant forskel i udviklingen mellem de ejendomme, der var kongens arvegods og det gods, som var krongods. Først i midten af 1700-tallet tilbagekøbte den danske konge Ærøs jorder, og herefter fulgte en udstykning af kronens gods. Ærø hørte stadig til Slesvig. Efter nederlaget til Østrig og Preussen i 1864, var det kun en tilfældighed, at Ærø ikke fra 1864, sammen med Sønderjylland, blev en del af Preussen. Øen blev overført til Kongeriget Danmark i bytte for de kongerigske enklaver.

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Der er folkeskole i Marstal, desuden findes Ærø Friskole, Ærøskøbing Skole, Ærø Efterskole, Tranderup – Marstal Navigationsskole – Østersøens Idrætsefterskole, Marstal og Kunsthøjskolen på Ærø, Vestermølle syd for Søby. I Ærøskøbing findes også Ærø Folkehøjskole.

VUC, Marstal har ca. 200 eleverpå årsplan, hvoraf ca. 150 er på den 3-årige HF Søfart, fordelt på 6 klasser. I 2011 forventes en udvidelse med et 3. spor. HF Søfart er en ungdomsuddannelse, som består af en HF og en grundlæggende søfartsuddannelse. Desuden er der to klasser på den 2-årige HF som primært er målrettet Ærøs egne unge. VUC i Marstal udbyder valgfag fra C- til A-niveau.

Ærø Efterskole, Tranderup henvender sig til unge med særlige behov herunder unge med indlæringsvanskeligheder.

Poppelgårdens Praktiske Jordbrugsskole i Ærøskøbing tilbyder uddannelse til unge med særlige behov med henblik på senere ansættelse indenfor landbrugsområdet

Helvegsminde, Ærøskøbing begynder i august 2010 et undervisnings- og botilbud for 14 STU-elever i alderen fra 17 til 25 år. (STU: Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse)

Seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

Mellem de tre byer, 14 landsbyer og gårde er der et varieret landskab med bakker mod nord og lidt fladere mod syd. Øen er meget velegnet til vandre- og cykelture, har mange gode badestrande og tiltrækker lystfiskere og ikke mindst kunstnere. Øhavet omkring Ærø og øens tre havne er et yndet mål for sejlturister.

  • Ærøskøbing har i usædvanlig grad bevaret det middelalderlige gadeforløb med et meget stor antal gamle huse
  • Marstal, der i 1500-tallet var et lille fiskerleje, udviklede sig i 1700-tallet til en betydningsfuld søfartsby.
  • Badehusene Eriks Hale, Marstal og Vester Strand, Ærøskøbing ejes af private og går i arv fra generation til generation
  • Jættestuen i Kragnæs og langdyssen i Store Rise er velbevarede. Det samme gælder langdyssen og jættestuen på toppen af Lindsbjerg – et udsigtspunkt, hvorfra man kan se næsten hele horisonten rundt.
  • Sankt Alberts Kirke, kaldes dette område ved Vejsnæs. Her kan man blandt andet se et stort voldanlæg fra vikingetiden, og skilte på stedet fortæller om historien og de arkæologiske udgravninger.
  • Kirkerne på Ærø: Bregninge Kirke, Marstal Kirke, Ommel Kirke, Rise Kirke, Søby Kirke, Tranderup Kirke, Ærøskøbing Kirke
Bregninge Kirke
  • Søbygård rummer stadig bygningsdele tilbage fra 1580'erne. Gården er ved at blive restaueret.

I hovedbygningen (kaldet Slottet) er der skiftende udstillinger og museum. I en af gårdens længer er der en nyopført sal til brug for lokale aktiviteter. Søbygård er samlingssted for øens beboere. Ærø Festspil opfører hvert år friluftspil med op til 100 medvirkende amatører.

  • Søby Volde er et forsvarsanlæg i bunden af det dengang sejlbare Vitsø Nor, som antagelig blev opført af kongemagten i 1100-tallet.
  • Vester Mølle er landets ældste hollandske vindmølle. Møllen er opført i 1824 som erstatning for to ældre stubmøller, Vitsø Mølle ved Vitsø Nor, er en hollandsk pumpemølle fra 1800-tallet, som blev fredet i 1958.
  • Søby Mølle er en stråtækt hollandsk mølle fra 1881. Ærøskøbing Bymølle fra 1848 er også en hollandsk mølle.
  • Skjoldnæs Fyr er opført i 1881 af svenske stenhuggere og udført i fint tilhuggede bornholmske granitsten.
  • Marstal Søfartsmuseum er et søfartsmuseum som råder over fire bygninger med mere end 200 skibsmodeller, mere end 130 flaskeskibe, flere hundrede skibsportrætter, samt en lille "byvandring" mm.

Økologi og vedvarende energi[redigér | redigér wikikode]

Solvarmeanlæg i Marstal
Vindmøller ved Risemark

Allerede i 2002 var Ærø selvforsynende med 40 % vedvarende energi, og Ærø betragtes som en af verdens førende på feltet.[Kilde mangler]

Energi- og Miljøkontoret på Ærø rådgiver om vedvarende energi og tilskudsordninger og yder konsulenthjælp inden for miljø, økologi, varmeforsyning, el-forsyning, transport, energibesparelser og formidling. Målet er, at 80-100 % af energiforsyningen kommer fra vedvarende energi inden år 2008.

Ærøs tre fjernvarmeværker er blandt verdens største solfangeranlæg. I 2002 blev der opstillet tre nye vindmøller. Disse møller er 100 meter høje til vingespids og dækker 50 % af øens elforbrug.

Ærø Natur- og Energiskole tilbyder arrangementer og formidling om natur, miljø, energi og kultur for lokale beboere, skoler, turister, interessegrupper og andre.

Foreningen for Økologi på Ærø arbejder med formidling af økologiske tiltag på øen. Medlemmerne producerer og forhandler grøntsager, frugt, sæbe, kosmetik, marmelade, saft m.m. Der er restauranter med økologisk mad, og en del af foreningens medlemmer arbejder med økologisk byggeri, alternativ opvarmning, spildevandsrensning og lignende. Også Ærø Landbocenter giver økologi-rådgivning.

Kendte personer[redigér | redigér wikikode]

Venskabskommuner[redigér | redigér wikikode]

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 54° 53′ N, 10° 20′ Ø