Fremskrittspartiet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Fremskrittspartiet '
Partileder	Siv Jensen
Partiformand	{{{partiformand}}}
Næstformand	Per Sandberg Per Arne Olsen
Talsmand
Partisekretær	Geir Almåsvold Mo
Gruppeformand i Folketinget
Gruppeleder i Stortinget:	Siv Jensen
Gruppeleder i	{{{gruppeleder2}}}
Grundlagt	1973
Partiavis	Fremskritt
Hovedkontor	Youngstorget 1 0181 Oslo
Antal medlemmer	20 961[1] (2007)
Ungdomsorganisation	Fremskrittspartiets Ungdom
Studenterorganisation
Pladser i Folketinget	{{{pladserifolketing}}}
Pladser i Stortinget:	38
Pladser i {{{parlamentnavn2}}}:	{{{parlament2pladser}}}
Politisk ideologi	Liberalisme Liberalkonservatisme
Politisk placering	Højre
Internationalt samarbejdsorgan
Nordisk samarbejdsorgan
Europæisk samarbejdsorgan	{{{europa}}}
Partigruppe i Europaparlamentet	{{{europaparlament}}}
Partifarve(r)	Blå og rød
Partibogstav	V
Website	www.frp.no
{{{fotnot}}}

Fremskrittspartiet, forkortet FrP, er et norsk politisk parti. Ved Stortingsvalget 2005 landets nest største parti med 22,1 % oppslutning,

Fremskrittspartiets nuværende partileder er Siv Jensen.

Indholdsfortegnelse 1 Fremskrittspartiets historie 2 Søsterpartier 3 Stortingsvalgshistorik 1961-2001 4 Eksterne henvisninger 5 Referencer

[redigér] Fremskrittspartiets historie

FrP blev etableret i 1973 af Anders Lange som en protest mod det offentliges indgreb i folks privatliv og det høje skatte- og afgiftsniveau. Oprindeligt hed partiet Anders Langes Parti til stærk nedsættelse af skatter, afgifter og offentlige indgreb.

Fremskrittspartiets leder og partiformand er Siv Jensen som blev valgt på landsmødet i 2006. Hun efterfulgte Carl I. Hagen der havde været Fremskrittspartiets ubestridte leder og partiformand er i 28 år, og som sammen med partiets liberale og individorienterede politik, er den faktor som tilskrives størstedelen af æren for at partiet er blevet en betydelig magtfaktor i Norge.

Få politiske partier har oplevet en så konstant massiv kritik fra både medier og det etablerede politiske miljø, men alligevel er det lykkedes Fremskrittspartiet at etablere sig som et af Norges største partier. Fremskrittspartiet ses sædvanligvis som det mest højreorienterede parti repræsenteret i Stortinget.

Partiets landsmøde i 1994 som blev afholdt i Bolkesjø (senere kaldt "dolkesjø"), markerede et politisk kursskifte. Partiet blev splittet ved at en del af de markedsliberale kræfter forlod partiet. Dette har medført at Fremskrittspartiet de senere år har vist en større vilje for at staten kan have et højt udgiftsniveau i offentlig regi - en mere socialdemokratisk orienteret politik.

Partiet bliver ofte beskyldt for at føre en ren populistisk politik og for at være for topstyret. Dette har vist sig at fungere godt i en moderne medieverden. I starten af 1990'erne fik partiet også meget negativ kritik for sin stramme indvandrerpolitik. Senere har partiet opnået at blive anset for mere "stueren" ved at ekskludere en del politikere, deriblandt Jan Simonsen som nu er uafhængig Stortingsmedlem.

Logoet for Fremskrittspartiet er et rødt æble hvor der er placeret et hvidt 'F' indeni. I Danmark kan Fremskrittspartiet bedst ses på som en blanding af Dansk Folkeparti og Venstre.

[redigér] Søsterpartier

Fremskrittspartiet har ingen officielle søsterpartier, men har flere gange uttalt at danske Venstre er deres søsterparti i Danmark, men dette bliver afvist af danske Venstre. Dog deltog Ventres politiske ordfører Inger Støjberg på Fremskrittspartiets politiske konference i Tønsberg den 29. og 30. marts 2009, hvor hun fortalte om de politiske ligheder mellem Venstre og Fremskrittspartiet.^[2][3]

Deltagelsen vækkede stor opsigt og undren i både det norske og det danske Venstre, og mens Støjberg blev kritiseret af anonyme partifæller for at have deltaget på konferencen, var partilederen i det norske venstre Lars Sponheim overrasket over deltagelsen og krævede en forklaring fra deres danske søsterparti.^[4] Partiledelsen karakteriserede desuden Fremskrittspartiet som et "fremmedfjendsk og populistisk" parti, og at "partiets hårde retorik mod indvandrere og muslimer er alt andet end frisindet og liberal, og partiets populisitiske kurs er anti-ideologisk". Partileder Lars Sponheim har desuden afvist at lægge mandater til en regering, hvor Fremskrittspartiet deltager.^[5]

[redigér] Stortingsvalgshistorik 1961-2001

Årstal	Procent af stemmerne
1961	-
1965	-
1969	-
1973 (ALP)	5,0%
1977	1,9%
1981	4,5%
1985	3,7%
1989	13,0%
1993	6,3%
1997	15,3%
2001	14,6%
2005	22,1%

ALP: Anders Langes parti

[redigér] Eksterne henvisninger

• Partiets websted

[redigér] Referencer