Fremskridtspartiet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Ikke at forveksle med Fremskrittspartiet.
Fremskridtspartiet
Partileder Niels Højland
Partiformand
Næstformand
Talsmand
Partisekretær
Politisk ordfører
Gruppeformand i Folketinget
Gruppeleder i :
Gruppeleder i
Grundlagt 22. august 1972
Nedlagt
Partiavis
Hovedkontor Lilje allé 11
6920 Videbæk
Antal medlemmer 434[1]
Ungdomsorganisation Fremskridtspartiets Ungdom
Studenterorganisation
Pladser i Folketinget
Pladser i :
Pladser i :
Pladser i :
Pladser i :
Politisk ideologi Nationalisme, Libertarianisme, Minarkisme
Politisk placering Højrefløjen
Internationalt samarbejdsorgan
Nordisk samarbejdsorgan
Europæisk samarbejdsorgan
Partigruppe i Europaparlamentet
Partifarve(r) Gul
Partibogstav Z
Website www.frp.dk
Valgmaterial 1976

Fremskridtspartiet er et dansk politisk parti, der blev stiftet den 22. august 1972 klokken 14.06 i restaurant Grøften i Tivoli. Forud var gået 114 sekunder på tv den 30. januar 1971, hvor partiets stifter, skatteadvokat Mogens Glistrup, i programmet Focus fik vendt op og ned på det politiske Danmark.

Fremskridtspartiet har en ungdomsorganisation, Fremskridtspartiets Ungdom.

Partiet opstod som en græsrodsbevægelse med en ubestridt folkelig basis og en løs organisation.

Ideologi og politik[redigér | redigér wikikode]

Glistrups anarkistiske og populistiske stil gjorde det vanskeligt at karakterisere Fremskridtspartiet ideologisk i den tid, han ledede det. Partiet er blevet kaldt både ultraliberalister og populister, men kan nok snarere henføres til den amerikanske libertarianske tradition, som Glistrup havde stiftet bekendtskab med under sit studieophold på Berkeley i begyndelsen af 1950erne. Ligesom partiets senere formand Kim Behnke så den amerikanske samfundsmodel som et ideal. I lighed med libertarianere ønsker partiet en afvikling af al indkomstskat og en begrænsning af statsmagten og dens bureaukrati til et absolut minimum for at sikre den enkeltes frihed. Traditionelt er disse krav formuleret som "begrænsning af papirvældet" og "sanering af lovgivningen". I 1980erne tilføjede partiet et krav om stop for indvandring fra de muslimske lande, samt hjemsendelse af indvandrerne, der derefter kom til at fylde meget i partiets argumentation. Ved Fremskridtspartiets 32. landsmøde oktober 2005 tilføjedes vedtægterne følgende politiske hovedmål, der dog siden 1985 til stadighed har været i Fremskridtspartiets politiske fokus: Samfundets og den enkeltes sikkerhed. Ønsket om en hård indvandrerpolitik adskiller klart partiet fra de fleste andre liberalistiske og libertarianske partier og bevægelser.

Partiet i Folketinget – svag organisation[redigér | redigér wikikode]

Fremskridtspartiet kom i Folketinget for første gang med 28 mandater ved det såkaldte jordskredsvalg i 1973, og partiet var repræsenteret i Folketinget indtil 1999.

På grund af den hurtige succes nåede partiet ikke at opbygge den lokale organisation, og adskillige medlemmer blev opstillet og valgt uden at have særlig politisk erfaring, og uden at partiet havde nået at vurdere deres politiske holdninger i detaljer. Partiets modvilje mod, hvad stifteren malende kaldte papirnusseri bidrog nok også til en løs organisationsform, der gav anledning til interne rivninger omkring de organisatoriske spørgsmål. Der viste sig også problemer med medlemmer, der var i modstrid med partiets linje i afgørende spørgsmål.

Glistrups fængsling og partiets nedgang[redigér | redigér wikikode]

Skattesagen mod Mogens Glistrup og dommen over ham med hans deraf følgende fravær fra Folketinget i flere år var en stærkt medvirkende faktor til en dalende tilslutning til partiet.

Ole Maisted og bl.a. V.A. Jacobsen brød med Fremskridtspartiet i foråret 1984 i protest mod partiets linje og tog initiativ til dannelsen af De frie Demokrater.

Pia Kjærsgaard forlod Fremskridtspartiet i 1995, efter at hun og hendes fløj kom i mindretal ved en intern afstemning i partiet. Hun stiftede Dansk Folkeparti, som derefter udgjorde en selvstændig folketingsgruppe på 4 medlemmer.

Stemmeslugeren fra Nordjylland, Kirsten Jacobsen, forlod Fremskridtspartiet i 1999 sammen med Kim Behnke og stiftede afviklingsgruppen Frihed 2000.

Ud af folketinget – Glistrup livstidsmedlem[redigér | redigér wikikode]

Efter en ny underskriftsindsamling opstillede Fremskridtspartiet ved valget i 2001. Åbenlyse modsætningsforhold omkring den politiske linje og en overraskende udskrivning af folketingsvalg medvirkede til et ringe valgresultat.

Mogens Glistrup valgte at forlade Fremskridtspartiet i foråret 2004 i umiddelbar tilknytning til en sag, som han anlagde mod partiet, og som han tabte. Han er senere blevet medlem igen (æresmedlem i Fremskridtspartiet i Københavns Amt).

Fremskridtspartiets hovedbestyrelse har sommeren 2005 genoprettet Mogens Glistrups livsvarige æresmedlemskab med tilbagevirkende kraft.

Ved folketingsvalget i 2005 stillede Fremskridtspartiet ikke op, da man ikke havde fået samlet det nødvendige antal vælgererklæringer. Partiet forsøger dog stadig at få come-back i politik og deltog bl.a. i kommunalvalget 2005, hvor partiet stillede op i 14 kommuner og i samtlige regioner. Ingen blev valgt ind i regionsrådene, men Aage Brusgaard blev genvalgt til kommunalbestyrelsen i Morsø.

31. oktober 2006 udtalte den nyvalgte landsformand, Henrik Søndergård, at størstedelen af muslimerne i Danmark skulle smides ud, og at personer fra Dansk Front var velkomne i partiet[2]. 29. december 2006 meddelte den forhenværende landsformand, at han forlod Fremskridtspartiet i protest mod den nyvalgte ledelse, og fremover ville repræsentere Folkebevægelsen Ret- & Velfærd.

På Fremskridtspartiets landsmøde 27. og 28. oktober 2007 blev Ove Jensen, tidl. MF, valgt som ny landsformand. Niels Højland, Ernst Simonsen og Aage Brusgaard sidder også i den ny hovedbestyrelse.[3] Ove Jensen var sidst landsformand i en kort periode i 1984.

Efter stifteren Mogens Glistrups død den 1. juli 2008 oplevede partiet en medlemsfremgang på cirka 50. Den 11. juli blev det erklæret at Fremskridtspartiet igen vil forsøge at opstille til det følgende folketingsvalg.[4], men det lykkedes ikke at samle tilstrækkeligt med underskrifter inden valget i 2011.

Fremskridtspartiets splittelse[redigér | redigér wikikode]

I sommeren 2010 førte uenighed i partiet til en splittelse i to fraktioner. Niels Højland blev formand for den ene fløj, og Lars Egmose blev formand for den anden. I de følgende år var der således to formænd, men kun ét partinavn. Lars Egmose fløjen har i 2013 skiftet navn til Frihedspartiet.

Partiformænd[redigér | redigér wikikode]

Valgresultater[redigér | redigér wikikode]

Folketingsvalg Stemmer Procent Mandater
1973 485.289 15,9 % 28
1975 414.219 13,6 % 24
1977 453.792 14,6 % 26
1979 349.243 11,0 % 20
1981 278.383 8,9 % 16
1984 120.461 3,6 % 6
1987 160.461 4,8 % 9
1988 298.132 9,0 % 16
1990 208.484 6,4 % 12
1994 214.057 6,4 % 11
1998 82.437 2,4 % 4
2001 19.340 0,6 % 0

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Kenneth Kristensen Berth: Fremskridtspartiet under Glistrup : Mogens Glistrup og Fremskridtspartiet 1972-1984, Books on Demand 2008. ISBN 978-87-7691-847-7
  • Jens Ringsmose: "Kedeligt har det i hvert fald ikke været -" : Fremskridtspartiet 1989-1995, Syddansk Universitetsforlag 2003. ISBN 87-7838-843-0
  • Kai Pedersen: Fremskridtspartiet – de første 25 år i dansk politik, Fremskridtspartiet 1997. ISBN 87-89766-11-3

1970'ernes litteratur om Fremskridtspartiet[redigér | redigér wikikode]

Udgivelserne er primært skrevet med en marxistisk optik.

  • Johannes Andersen: Fremskridtsbevægelsen, arbejderklassen og venstrefløjen: Et bidrag til analysen af den aktuelle konjunktur, København: Aurora 1977. ISBN 8787534169
  • Johannes Andersen: Socialdemokratiet i 70'erne: En bygning slår revner, København: Aurora 1978. ISBN 8787534053
  • Niels Arnfred, Håkan Arvisson & Herman Schmid: Småborgerskab og politisk krise i Danmark, symposium på RUC 5.-7. maj 1975. Rapport udgivet på Roskilde Universitetsforlag 1975.
  • Fremskridtspartiet: Et højreorienteret protestparti for hvem?, rapport, København: Institut for Samfundsfag 1975.
  • C. Jensen m.fl., "Det danske småborgerskab og krisen", Kontext, 34 (1977).
  • Bjarne Villads Larsen: Fremskridtspartiets organisation: En analyse og karakteristik af Fremskridtspartiets struktur under anvendelse af Maurice Duvergers begrebsapparat, Århus 1977.
  • Poul V. Nielsen: Fremskridtsarbejderen: Kammerat og fjende, Demos 1977. ISBN 8787337746
  • Gunnar Rasmussen: Det småborgerlige oprør, København: Demos 1976. ISBN 8787337703
  • Jane Wickmann: Fremskridtspartiet – hvem og hvorfor?, København: Akademisk Forlag 1977. ISBN 8750017640

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]