Partibogstav

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Et partibogstav eller listebogstav, officielt bogstavbetegnelse, er det bogstav, som repræsenterer et parti eller en liste på stemmesedlen ved et offentligt valg i Danmark. Bogstaverne er kendt fra valgplakater. Partibogstavet er ikke nødvendigvis det samme som partiets forkortelse.

Partibogstaverne blev første gang indført i forbindelse med valgmandsvalgene til Landstinget i 1901, og de blev igen brugt ved kommunalvalget i 1908. Fælles, landsdækkende bogstav for de enkelte partier blev indført ved kommunalvalget i 1936 og folketingsvalget i 1943. Rækkefølgen af bogstaverne i det landsdækkende system var baseret på partiernes størrelse i Københavns Borgerrepræsentation.

Ved folketingsvalg og EU-valg beholder de opstillingsberettigede partier deres bogstav fra valg til valg. Bogstavet er fortsat reserveret, hvis partiet ikke deltager i valg i nogle omgange.

Ved kommunale valg er bogstaverne reserveret for de partier, som er opstillingsberettiget til folketingsvalg (eller har deltaget i et af de senere folketingsvalg). Andre lister får tildelt et bogstav af valgbestyrelsen. Ofte tager man dog hensyn til listernes ønsker og det bogstav, som de traditionelt har anvendt. Ved kommunale valg kan flere lister få samme bogstav, der så suppleres med et tal (f.eks. V1, V2, V3). På den måde kan et parti opstille flere lokale lister, der indgår i listeforbund.

Formålet med partibogstaver er formentlig at gøre optællingen nemmere. Tabeller og beregninger kan nemmere opstilles, når der kun skal bruges et bogstav, men det er nødvendigt at bogstavet er entydigt. Til gengæld er partiforkortelser (f.eks. K/KF/Kons., R/RV/DRV/Rad., S/Soc./Socdem.) ikke officielt reguleret i Danmark, i modsætning til en del andre lande.

Island, Færøerne og Grønland anvender samme system som det danske. I andre lande bruges der ofte tal, forskellige gængse partiforkortelser (f.eks. i Sverige eller Tyskland) eller – som oftest – ingen særlig betegnelse ud over partiernes navne.

Lovgrundlag[redigér | redigér wikikode]

Folketingsvalglovens § 14, stk. 1 fastsætter:

Indenrigs- og sundhedsministeren tildeler de opstillingsberettigede partier en bogstavbetegnelse, som partierne skal opføres med på stemmesedlerne. Ved tildelingen skal der tages hensyn til, at partierne så vidt muligt bevarer de bogstavbetegnelser, de har haft ved tidligere valg.

I Lov om kommunale valg er reglerne mere udførlige:

§ 32. Valgbestyrelsen tildeler de godkendte kandidatlister en bogstavbetegnelse efter reglerne i §§ 33-36. På stemmesedlen anføres kandidatlisterne med bogstavbetegnelsen og i alfabetisk rækkefølge efter denne.
§ 33. Kandidatlister, hvis listebetegnelse er navnet på et parti, der den 1. august i valgåret er opstillingsberettiget til folketingsvalg, eller i hvis listebetegnelse indgår et sådant navn, skal tildeles partiets bogstavbetegnelse til folketingsvalg. Tilsvarende gælder kandidatlister, hvis listebetegnelse er navnet på det tyske mindretals parti, eller listebetegnelser, hvori dette navn indgår.
Stk. 2. De bogstavbetegnelser, der er omfattet af stk. 1, kan ikke tildeles andre kandidatlister.
Stk. 3. Snarest muligt efter det tidspunkt, der er anført i stk. 1, bekendtgør indenrigs- og sundhedsministeren i Statstidende, hvilke bogstavbetegnelser der er tildelt de partier, der er nævnt i stk. 1.
§ 34. Kandidatlister, der ikke er omfattet af reglerne i § 33, tildeles en af de bogstavbetegnelser, der ikke er forbeholdt efter reglerne i § 33, stk. 2. Bogstavet X kan dog ikke tildeles nogen kandidatliste.
Stk. 2. Hvis flere kandidatlister har samme listebetegnelse, skal de tildeles samme bogstavbetegnelse, såfremt de anmoder herom. Tilsvarende gælder, hvis flere kandidatlister, bortset fra en betegnelse, der angiver et særligt lokalt eller andet tilhørsforhold, har samme listebetegnelse.
Stk. 3. Skriftlig anmodning om tildeling af samme bogstavbetegnelse skal indleveres til valgbestyrelsens formand samtidig med indlevering af kandidatlisten. Anmodningen skal for hver kandidatliste være underskrevet af alle stillere og kandidater på kandidatlisten.
§ 35. Hvis flere kandidatlister skal have tildelt samme bogstavbetegnelse, føjes et tal til bogstavbetegnelsen (A.1, A.2, A.3 osv.) i den rækkefølge, hvori kandidatlisterne er indleveret.
§ 36. Hvis det ikke er muligt at tildele en bogstavbetegnelse til alle de kandidatlister, der er omfattet af reglerne i § 34, gælder følgende:
1) En tidligere indleveret kandidatliste går ved tildelingen af en bogstavbetegnelse forud for en senere indleveret.
2) Kandidatlister, der ikke er tildelt en bogstavbetegnelse, anføres nederst på stemmesedlen i alfabetisk rækkefølge efter deres listebetegnelse.

Liste over danske partibogstaver[redigér | redigér wikikode]

Listen omfatter bogstavbetegnelser ved folketingsvalg siden 1943 og europaparlamentsvalg siden 1989. Fremhævede partibogstaver deltog i folketingsvalget 2011, mens kursiverede partibogstaver deltog i europaparlamentsvalget 2009.