Friedrich Paulus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Friedrich Paulus
23. september 1890 - 1. februar 1957
Friedrich Paulus
Født 23. september 1890, 21. september 1890
Tyskland
Død 1. februar 1957
Østtyskland
Begravet ved Baden-Baden
Rang Generalfeltmarskal
Militære slag og krige Slaget om Stalingrad (1942-43)
Ægtefælle Elena Rosetti-Solescu
Underskrift

Friedrich Wilhelm Ernst Paulus (23. september 1890 - 1. februar 1957) var en tysk officer som opnåede rang af Generalfeltmarskal under belejringen af Stalingrad i 1943

Paulus, der var søn af en lærer, tjente i den tyske hær fra 1910 til 1943. Han gjorde tjeneste forskellige steder under 1. Verdenskrig og opnåede her rang af kaptajn. Efter krigsafslutningen blev han én af kun 4.000 tyske officerer, der fortsatte i den kun 100.000 store forsvarshær, som var alt Tyskland fik lov at beholde ifølge Versaillestraktaten. I 1938 blev han udnævnt til generalstabschef i Guderians XVI armekorps. Han endte sin karriere som chef for den tyske 6. armé, som næsten erobrede Stalingrad, og som senere blev omringet af den Røde Hær, som den måtte overgive sig til efter slaget om Stalingrad. Umiddelbart før overgivelsen blev Paulus af Hitler udnævnt til generalfeltmarskal. Hitler forventede, at Paulus ikke ønskede at blive den første tyske feltmarskal, som lod sig tage til fange. Men Paulus overgav sig og kom i sovjetisk krigsfangenskab. Paulus optrådte som vidne ved krigsforbryderprocessen i Nürnberg i 1946, hvad der gav anledning til megen kritik. Hans vidneudsagn var især belastende for Hermann Göring, Wilhelm Keitel og Alfred Jodl.


Han var i krigsfangenskab i Sovjetunionen til 1953. Derefter bosatte han sig i DDR (DDR – Deutsche Demokratische Republik). I 1956 blev han diagnostiseret med ALS hvilket han døde af i februar 1957. Paulus blev begravet i Baden Vesttyskland ved siden af sin kone, Elena, som han havde været gift med siden 1912, men som han ikke havde set siden han tog til fronten i 1942.

Eksterne henvisninger

MilitærSpire
Denne militærrelaterede biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi