Nürnbergprocessen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
De anklagede (tættest på soldaterne), bageste række fra venstre: Karl Dönitz, Erich Raeder, Baldur von Schirach, Fritz Sauckel, Alfred Jodl, Franz von Papen, Arthur Seyß-Inquart, Albert Speer, Konstantin von Neurath og Hans Fritsche. Forreste række fra venstre: Hermann Göring, Rudolf Heß, Joachim von Ribbentrop, Wilhelm Keitel, Ernst Kaltenbrunner, Alfred Rosenberg, Hans Frank, Wilhelm Frick, Julius Streicher, Walter Funk og Hjalmar Schacht.

Nürnbergprocessen var tre retssager fra 1945 til 1949, som blev ført af De Allierede mod tyske ledere efter 2. verdenskrig i Nürnberg i den amerikanske sektor af Tyskland. De anklagede var 24 topnazister samt flere, der havde haft magt fx i kz-lejrene. I den første Nürnbergproces blev der rejst tiltale mod DNSAP's ledergruppe, Gestapo og Sicherheitsdienst, SS, SA, Rigskabinettet og den tyske overkommando (OKW) for at begrænse retsagerne mod medlemmerne af de seks organisationer.

Af de 24 anklagede i den første proces, var de 21 til stede. Robert Ley begik selvmord, Martin Bormann var forsvundet og Gustav Krupp von Bohlen und Halbach blev fundet for svækket.

Tre processer[redigér | redigér wikikode]

  • Militærdomstol med en repræsentant fra hver af de fire stormagter mod de 24 topnazister (20. november 19451. oktober 1946).
  • Engelsk militærdomstol mod nazistiske ledere fra militæret.
  • Amerikansk militærdomstol mod nazistiske ledere fra retsvæsenet, industrien og militæret.

Domstolens placering[redigér | redigér wikikode]

Sovjetunionen ønskede domstolen placeret i Berlin, men Nürnberg blev valgt fordi

  • Byen lå i den amerikanske sektor (Tyskland var opdelt i fire sektorer).
  • Byens domhus havde rigeligt med plads og var en af de få bygninger, som var næsten ubeskadiget efter intensive allierede bombardementer. Et stort fængsel hørte til komplekset.
  • Byen havde været centrum for mange af nazisternes store møder og havde stor symbolværdi for Det Tredje Rige.

Tiltalepunkter[redigér | redigér wikikode]

(a) Forbrydelser mod freden (konspirations-anklagepunktet). De anklagede personer og organisationer havde konspireret om at udføre forbrydelser som aggressionskrig.

(b) Krigsforbrydelser. Overtrædelse af krigsloven, dårlig behandling af civilbefolkningen, plyndringer og ødelæggelser til lands, til vands eller i luften.

(c) Forbrydelser mod menneskeheden. Massedrab, slaveri, deportationer til kz-og udryddelseslejre. Fjernelse af politiske modstandere, udryddelse af trosretninger og racer. Overgreb mod civilbefolkningen.

Ledere, organisationer eller medhjælpere, som deltog i planer eller konspirationer i henhold til ovennævnte paragraffer, blev i henhold til Charter of the International Military Tribunal af 8. august 1945 (London aftalen) anset for kollektivt ansvarlige.

Anklagede i Nürnberg
første række, venstre mod højre, Hermann Göring, Rudolf Hess, Joachim von Ribbentrop, Wilhelm Keitel
anden række, venstre mod højre Karl Dönitz, Erich Raeder, Baldur von Schirach, Fritz Sauckel

Sagerne mod topnazisterne[redigér | redigér wikikode]

Navn Position Dom
Martin Bormann Rigsminister. Hitlers privatsekretær fra 1941-1945. Dødsdom in absentia.
Karl Dönitz Storamiral og chef for den tyske flåde fra 1943-1945. Hitlers efterfølger. 10 års fængsel.
Hans Frank Generalguvernør i Polen Dødsdom, eksekveret.
Wilhelm Frick Rigsindenrigsminister. Rigsprotektor i Böhmen-Mähren fra 1943-1945. Dødsdom, eksekveret.
Hans Fritzsche Afdelingschef i Goebbels propagandaministerium og radiospeaker. Frikendt.
Walter Funk Rigsbankchef fra 1939-1945. Fængsel på livstid.
Hermann Göring Rigsmarskal og øverstkommanderende for Luftwaffe. Dødsdom, begik selvmord aftenen før dødsdommen skulle eksekveres.
Rudolf Hess Hitlers stedfortræder til 1941. Interneret i England i 1941. Fængsel på livstid.
Alfred Jodl Generalstabschef og chef for OKW’s operative afdeling. Dødsdom, eksekveret.
Ernst Kaltenbrunner Chef för RSHA og højest rangerende overlevende fra SS. Dødsdom, eksekveret.
Wilhelm Keitel Generalfeltmarskal og chef for OKW. Dødsdom, eksekveret.
Gustav Krupp von Bohlen und Halbach Industrimagnat og koncernchef for Kruppverken. Tiltale frafaldet af helbredmæssige årsager.
Robert Ley Arbejdsleder og chef for Deutsche Arbeitsfront Begik selvmord 25. oktober 1945.
Konstantin von Neurath Diplomat, udenrigsminister fra 1932-1938 og rigsprotektor i Böhmen-Mähren fra 1939-1943. 15 års fængsel.
Franz von Papen Diplomat og ambassadør i Tyrkiet. Frikendt.
Erich Raeder Storadmiral og chef for den tyske flåde fra 1935-1943. Fængsel på livstid.
Joachim von Ribbentrop Udenrigsminister fra 1938-1945. Dødsdom, eksekveret.
Alfred Rosenberg NSDAP’s chefideolog og rigsminister for de okkuperede områder i øst. Dødsdom, eksekveret.
Fritz Sauckel Arbejdsleder. Generalbefuldmægtigede for mobilisering af arbejdskraft i 1942. Dødsdom, eksekveret.
Hjalmar Schacht Rigsbankchef fra 1933-1939, økonomiminister fra 1934-1937. Frikendt
Baldur von Schirach Rigsungdomsleder og chef for Hitlerjugend fra 1933-1940. 20 års fængsel
Arthur Seyss-Inquart Rigskommisær i Nederlandene fra 1940-1945. Dødsdom, eksekveret.
Albert Speer Rustningsminister, Hitlers privatarkitekt og chef for Organisation Todt 20 års fængsel
Julius Streicher Gauleiter i Franken og chefredaktør for Der Stürmer. Dødsdom, eksekveret.

Retssagens afslutning og henrettelser[redigér | redigér wikikode]

Domstolen afgav sine domme d. 1. oktober 1946 efter lang votering. Diskussionen drejede sig specielt om, hvorvidt Hess, Funk og Speer skulle dømmes til døden eller modtage fængselstraffe til afsoning i Spandau-fængslet i Berlin.

De russiske dommere var stemt for dødsdom, men fik ikke medhold fra resten af dommerpanelet.

Den franske dommer ønskede halshugning af Keitel og Jodl, men fik ikke medhold.

Dødsdommene blev eksekveret natten til d. 16. oktober 1946 og skulle foregå ved hængning. Göring havde begået selvmord nogle timer, før henrettelsen skulle finde sted, hvorfor Ribbentrop blev den første, som besteg skafottet. Nu fulgte Keitel, Kaltenbrunner, Rosenberg, Frank, Frick, Streicher, Sauckel, Jodl og Seyss-Inquart.

Henrettelserne påbegyndtes kl. 01.11 og blev afsluttet kl. 02.27. De 10 henrettede formodes ført til Dachau og kremeret. Asken blev spredt i floden Isar.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: