Grafit er et gråsort, blødt mineral med metalglans, som er opbygget af kulstof og krystalliserer i sekskantede tavler med én spalteretning. Findes og brydes i naturen, på bl.a. Sri Lanka, Madagaskar, samt i Kina og Grønland, og kan fremstilles kunstigt ud fra bl.a. retortkul og petroleumskoks ved meget høj temperatur og tryk i elektriske ovne. Det kan bearbejdes som træ og er meget kemikaliebestandigt. Dets hårdhed (på Mohs' skala) er mellem 1 og 2, og det har en massefylde af 2.200 kg/m3.
Som tegne- og skriveredskab: "Blyet" i en blyant er ikke bly, men grafit og ler brændt sammen. Grafit leveres også i lidt tykkere stænger i facon som en blyant (dog uden cedertræet udenom), beregnet til tegning, og i tyndere dimensioner der bruges i dertil indrettede stiftblyanter.
Til smeltedigler, igen på grund af grafits kemikalie- og temperaturbestandighed.
Som smøremiddel: Grafit i pulverform kan bruges som "tør smøreolie", der sænker friktionen mellem mekaniske dele. Det er en almindelig misforståelse at den smørende effekt skyldes at lagene i grafitstrukturen glider mod hinanden; den korrekte forklaring er at et adsorberet lag (typisk vand) reducerer van der Waals-kræfterne der ellers giver en tiltrækning, og dermed friktion, mellem de omkringliggende materialer.
Som neutronbremse i atomreaktorer: For at kædereaktionen i en atomreaktor kan forløbe, stilles der krav til antallet og hastighederne af neutroner i reaktoren, og grafit bruges som såkaldt moderator, som afpasser neutronernes hastigheder.