Madagaskar

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Madagaskar (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Madagaskar)
Repoblikan'i Madagasikara
Republique de Madagascar
Madagaskars flag Madagaskars nationalvåben
Flag Nationalvåben
Nationalt motto: Tanindrazana, Fahafahana, Fandrosoana
(Malagasy: Fædreland, Frihed, Retfærdighed)
Nationalmelodi: Ry Tanindraza nay malala ô
Madagaskars placering
Hovedstad Antananarivo
18°55′S, 47°31′E
Største by Antananarivo
Officielle sprog Malagasy, fransk, hova
Regeringsform Republik
Hery Rajaonarimampianina
Roger Kolo
Uafhængighed
 • Anerkendt
Fra Frankrig
26. juni 1960
Areal
 • Total
 • Vand (%)
 
587.040 km² (nr. 45)
0,9
Indbyggertal
 • 2011 anslået

 • 1975 folketælling

 • Tæthed
 
21.926.221 (nr. 56)

7.600.000

35,2/km² (nr. 142)
BNP
 • Total
 • Pr. indbygger
2005 anslået
4,94 mia. USD (nr. 128)
800 USD (nr. 178)
Valuta Ariary (MGA)
Tidszone
 • Sommer (DST)
(UTC+3)
(UTC+3)
Nationalt topdomæne .mg
Telefonkode +261
Kendingsbogstaver (bil) RM (République de Madagascar)
Luftfartøjsregistreringskode 5R
Nationalvåbnet er gengivet med henvisning til www.Vector-Images.com

Republikken Madagaskar er en østat i det Indiske Ocean, beliggende 400 kilometer fra MozambiqueAfrikas østkyst. Med sine 590.000 km² er hovedøen, der også hedder Madagaskar, jordens fjerdestørste ø. Den blev adskilt fra Afrika for millioner af år siden. Den er befolket af mennesker af blandet afrikansk og indonesisk herkomst. Den er hjem for fem procent af verdens plante- og dyre-arter, hvoraf 80 procent er enestående for Madagaskar. Blandt de mest bemærkelsesværdige eksempler på biodiversitet er primaten lemuren, tre endemiske fugle-familier og baobab-træet. Det mest talte sprog på Madagaskar er malagasy.

Øen er verdens ottende mest befolkede ø. Madagaskar er blandt de 100 fattigste lande i verden. 80 % af befolkningen lever af landbrug [Kilde mangler].

Madagaskar har ikke rigtig nogen årstider. De har en varm "vinter" samt en varm sommer.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Madagaskars historie

Madagaskars skrevne historie begynder i det 7. århundrede, da araberne oprettede handelsstationer langs nordvestkysten. Kontakt med europæerne begyndte i 1500-tallet, da den portugisiske kaptajn Diego Dias fik øje på øen efter hans skib var kommet bort fra en flåde, der var på vej mod Indien. I slutningen af det 17. århundrede, oprettede franskmænd handelsstationer langs østkysten. Fra omkring 1774 til 1824, var det blandt piraternes foretrukne steder at hærge.

I Middelalderen begyndte høvdingerne i de forskellige bosættelser på øen at udvide deres magt, ved at handle med Madagaskars naboer i det Indiske Ocean, særligt i Nordafrika, Mellemøsten og Indien. Store høvdigedømmer begyndte at dominere betragtelige områder på øen. Blandt disse var sakalava-høvdingedømmerne Menabe, hvis centrum lå i den nuværende by Morondava, og Boina, hvis centrum lå i den nuværende provinshovedstad Mahajanga. Sakalavaernes indflydelse var spredt over de nuværende provinser Antsiranana, Mahajanga og Toliara. Men med den britiske flådes dominans i det Indiske Ocean og den arabiske slavehandels ophør, mistede sakalavaerne magt til den ny trussel fra merinaerne. En overgang blev betsimisarakaerne fra østkysten også forenet, men den var kortvarig.

Fra 1790'erne lykkedes det merina-herskere og at opnå hegemoni over størstedelen af øen, og også kysten. I 1817 indgik merinaernes hersker og den britiske guvernør af Mauritius en traktat der afskaffede slavehandlen, som havde været et vigtig element i Madagaskars økonomi. Til gengæld modtog øen militær og økonomisk bistand fra briterne. I flere årtider var den britiske indflydelse stærk, hvorunder merinaernes hof konverterede til presbyterianismen, kongregationalismen og den Anglikanske Kirke.

Briterne accepterede indførelsen af fransk protektorat over Madagaskar i 1885, imod med tiden at få kontrol med Zanzibar (nu en del af Tanzania) og som en del af en overordnet definition af områdets indflydelsessfærer.. Absolut fransk kontrol over Madagaskar blev oprettet med militær magt i 1895-1896, og merinaernes monarki blev afskaffet. I december 1904 gjorde den russisk-baltiske flåde ophold ved Diego Suarez for at laste kul og proviant, før de fortsatte mod deres skæbnesvangre møde med den japanske flåde i slaget ved Tsushima. Før de russiske søfolk forlod havnen, skulle de landsætte de dyr, som de havde anskaffet sig, blandt andre aber, rødhalede boaer og en krokodille.

Under 2. verdenskrig kæmpede malagasy-tropper i Frankrig, Marokko og Syrien. Umiddelbart før Frankrigs fald, gik Tyskland i gang med at planlægge deportation af alle Europas jøder til Madagaskar, kendt som Madagaskarplanen. Planen blev aldrig sat i værk. Efter Frankrigs overgivelse til Tyskland, administrerede Vichy-regeringen Madagaskar. Britiske tropper besatte den strategisk placerede ø i 1942, for at forhindre at den ville blive besat af Japan. Storbritannien overdrog øen til de Frie Franske Styrker i 1943.

I 1947, med den franske prestige på et lav niveau, blev et nationalistisk oprør slået ned efter flere måneders bitre kampe. Frankrig oprettede i 1956 reformerede institutioner under Loi Cadre-planen, og Madagaskar bevægede sig i fredsommelig mod uafhængighed. Malagasy-republikken blev udråbt den 14. oktober 1958, som en autonom stat inden for det Franske Fællesskab. En provisorisk regeringperiode afsluttedes med vedtagelsen af forfatningen i 1959 og fuld uafhængighed den 26. juni 1960.

I 1998 blev der fundet safir omkring den da lille by Ilakaka i det sydlige Madagaskar. Fra blot at være en samling huse i 1990'erne voksede byen til anslået 20.000 indbyggere i 2007, og området står nu for 50% af verdenens safire.[1]

I 2013 var Madagaskar ramt af en græshoppeplage, der fik FN's fødevareorganisation til at foreslå et tre-årigt kriseprogram.[2]

Kort over Madagaskar

Provinser og regioner[redigér | redigér wikikode]

Madagascar var tidligere inddelt i seks autonome provinser (faritany mizakatena), som så er inddelt i 22 regioner, men i henhold til en folkeafstemning i 2007 blev regionerne fra 2009 det højeste regionale niveau. Regionerne er yderligere inddelt i 119 distrikter, 1.579 kommuner og 17.485 fokontany (landsbyer)[3]

MadagascarProvinces001.svg
Analamanga
Bongolava
Itasy
Vakinankaratra
Diana
Sava
Amoron'i Mania
Atsimo Atsinanana
Haute-Matsiatra
Ihorombe
Vatovavy-Fitovinany
Betsiboka
Boeny
Melaky
Sofia
Alaotra-Mangoro
Analanjirofo
Atsinanana
Androy
Anosy
Atsimo Andrefana
Menabe

Byer[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Byer i Madagaskar

Infrastruktur[redigér | redigér wikikode]

Transport[redigér | redigér wikikode]

Følgende er vigtige havnebyer i Madagaskar: Antsiranana, Antsohimbondrona, Mahajanga, Toamasina, Toliara og Tôlanaro. Landets vigtigste fragthavn er Société de Gestion du Port Autonome de Toamasina.[4]

Internationale forhold[redigér | redigér wikikode]

Der er ingen dansk ambassade i Madagaskar. Som ambassadør til landet fungerer Danmarks ambassadør i Pretoria i Sydafrika. Der er dog dansk konsulat i Antananarivo og Toamasina.[5] Tilsvarende har Madagaskar et konsulat i Danmark.[6]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]