Gulerod
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Gulerødder, som de kendes fra butikkerne.
|
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
Guleroden (Daucus carota) er en meget udbredt grønsagsafgrøde i store dele af verden. Planten er som mange planter i skærmplantefamilien toårig (vinterannuel), så den første år af sin vækst kun danner bladroset og ammerod, men ikke går i blomst. Planten danner først en bladroset og en tynd pælerod med fine siderødder som spreder sig ud i jorden, men efter nogen ugers vækst begynder den øvre del af pæleroden at blive tykkere, og gennem resten af året fortsætter væksten af pæleroden og den fyldes op med bl.a. sukkerstoffer fra bladenes fotosyntese.
Hvis planten får lov, vil den efter en vinters kuldeperiode begynde væksten igen, men så vil den bruge næringsstofferne fra roden til at danne stængel, blomst og frø. Når frøene modnes vil planten dø.
Gulerod er en af de vigtigste grøntsager i Danmark og dyrkes på ca. 1500 hektar hvert år. Afgrødens produktivitet er stor, der kan høstes fra 40 op til over 100 ton per hektar, svarende til 4-10 kg per m2. Gulerødder er relativt nøjsomme, de kræver ikke så meget gødning for at lykkes, og dyrkes bl.a. derfor i stor omfang i økologisk landbrug.
Guleroden er den af vore grøntsager, der indeholder mest A-vitamin. Da A-vitamin er fedtopløseligt, bør gulerødder spises med en smule fedtstof, hvis man vil have gavn af vitaminindholdet. Farven skyldes caroten.
Oprindelig var de purpurfarvede, hvide og grønne gulerødder de mest populære varianter, da man startede med at forædle guleroden i Centralasien. Den orange farve slog først igennem som den eneste rigtige gulerodsfarve i løbet af det 19. århundrede. Den orange farve skyldes, at man hentede gulerodden til Holland, hvor nationalfarven er orange[Kilde mangler].
I middelalderen brugte man gulerodsjuice til at give smør en mere appetitlig farve, og karoten bruges stadig i nogen lande til at give farve til smør og ost.
Modebevidste kvinder i England i det 19. århundrede brugte gulerødder til at dekorere deres hatte med.
Under visse religiøse højtideligheder blev gulerødder skåret ud som runde mønter, som symbol på kommende velstand[Kilde mangler].
De gamle grækere kaldte guleroden for karoton.
I Tyskland lavede man en varm drik ud af gulerødder, der var skåret i små stykker og stegt.
Gulerodskagen opnåede sin popularitet ved at blive serveret ved de fleste amerikanske landsbymarkeder i 60'erne. Den første gulerodskage blev lavet i Texas af Viola Schlicting, der brugte en gammel gulerods- og nøddebrødsopskrift som udgangspunkt[Kilde mangler].
[redigér] Se også
- Gulerod-slægten (botanisk beskrivelse)
