Økologisk landbrug

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Boghvede er en nøjsom afgrøde, som med fordel kan indgå i sædskiftet ved økologisk dyrkning på næringsfattig jord. Foto fra frilandsmuseet i Poul-Fetan, Bretagne.
Økologisk dyrkede fødevarer har ofte synlige fejl

Økologisk landbrug er en driftform, som er underlagt et sæt frivillige begrænsninger. Nogle af disse regler (specielt afvisningen af at bruge kunstigt fremstillet gødning (kunstgødning)) er begrundet i de sammenhænge i jordbundsforhold og biotoper, som afdækkes af den videnskabelige disciplin økologi, deraf navnet.

Krav til økologisk landbrug[redigér | redigér wikikode]

Økologisk svineavl indebærer vidtgående hensyntagen til dyrevelfærd, miljø og fødevaresikkerhed. Foto fra en økologisk drevet gård i Midtjylland.

For planteavl drejer det sig om, at der ikke må bruges kunstgødning eller pesticider, dog er nogle pesticider godkendt i tilfælde af akut fare for tab af afgrøder [1]. Ligeledes må der ikke tilføres slam fra rensningsanlæg eller industri. For husdyrbrug drejer det sig om, at foderet skal være økologisk dyrket, og om, at dyrevelfærden skal gå forud for hensynet til indtjening. I begge tilfælde afviser man brugen af genetisk modificerede organismer. Der er krav om sikkerhedsafstand til marker med genmodificerede afgrøder i de lande, hvor fx spredning af pollen fra disse GMO'er udgør en potentiel risiko for forurening af de økologiske markafgrøder.

Planteernæring[redigér | redigér wikikode]

Planter lever af lys, CO2, vand og næringsstoffer. De første er der som regel rigeligt af i Danmark, men næringsstofferne, er der ofte underskud af. Når man afstår fra at bruge kunstgødning og byslam må næringsstofferne hentes fra husdyrmøg, deposition fra luften, kvælstoffiksering og frigivelse fra jordbundens egne lagre.

Deposition[redigér | redigér wikikode]

Alle jorde modtager en vis mængde gødning fra luften. Det kan ske i form af støv, eller i form af forurening. Dansk landbrug har siden industrialiseringen i 1880'erne modtaget et tilskud af næringsstoffer som kvælstof, fosfor og svovl på grund af luftforureningen. Bedre filtre har dog nedsat tilskudet af svovl betragteligt, så meget, at der nu må gødes med svovlholdige gødninger af hensyn til specielt de korsblomstrede planter (sennep, raps, kål). Luftforureningen er dog stadig en betydelig kilde til kvælstof (bundet til ilt), som når jorden opløst i regnen.

Deposition af især ammonium fra udbringning af gylle på egnens marker er også en betragtelig kilde i den enkelte marks kvælstofregnskab. Denne gødningskilde må forventes at falde med stigende miljøkrav til udbringning, men det vil selvfølgelig mere end modsvares af en bedre udnyttelse af gyllen på de marker, hvor den udbringes.

Fiksering[redigér | redigér wikikode]

Bælgplanter som kløver og ærter kan gennem symbiose med bakterier fiksere kvælstof direkte fra luften. Det betyder, at afgrøder som lupin, lucerne, esparsette, kløver og kløver/græs-blandinger er en vigtig bestanddel af økologiske sædskifter.

Det hjælper dog ikke for andre næringsstoffer, der ikke på samme måde indgår som en naturlig del af atmosfæren.

Frigivelse fra jordens egne lagre[redigér | redigér wikikode]

Det, at de økologiske landbrug afstår fra brug af pesticider, fører til bedre forhold for jordens økosystemer. Det medvirker til, at der opstår en langt større biodiversitet imellem jordbundens organismer. Nedbryderne udgør fødeemner for rovdyrene, som ligeledes tager sig af de organismer, der er snyltere på planternes rødder. Det giver et større og mere livskraftigt rodnet, som bedre kan forsyne planternes top med den nødvendige næring. Desuden er der visse symbiotiske svampe (mycorrhiza), som er i stand til at optage fosfor, der ellers binder sig stærkt til jorden.

Jordens eget lager er dog en begrænset ressource (uanset om der er tale om førne, humus, eller mineralske stoffer sorberede til lerpartiklerne), og et sædskifte uden et tilskud udefra vil derfor på sigt udpine jorden.

Husdyrgødning[redigér | redigér wikikode]

Langt den vigtigste kilde til plantenæring i økologisk jordbrug er dog husdyrmøg, og det høje indhold af organisk stof i de fleste former for husdyrgødning (svinegylle er en undtagelse), fører til en berigelse af jorden med organisk materiale, der kan fjerne risikoen for udpining, samtidig med at det organiske stof også fører til en endnu højere mikrobiologisk aktivitet.

Hvis husdyrgødningen alene stammer fra økologisk jordbrug, vil den dog aldrig kunne udgøre en nettotilførsel af planteernæring til jorden. Al den ernæring, der tilføres jorden gennem husdyrgødningen, vil i så fald stamme fra planter, der har optaget næringen fra de selvsamme jorde. Da der samtidig fjernes næring i form af de fødevarer, der sælges til byerne, er der stadig et underskud i stofkredsløbet, og risikoen for udpining består. Dette afhjælpes ved flittig brug af efterafgrøder fx i form af kløver, som tilfører næring til jorden og den efterfølgende afgrøde.

Da de økologiske landbrug ikke altid kan producere tilstrækkeligt med økologisk foder, er det tilladt, at op til 10 % af foderet til økologiske husdyrbrug må komme fra konventionelle landbrug (økologiske kvæg skal dog have 100 % økologisk foder). En andel af foderet må også komme fra marker, der er under omlægning til økologisk dyrkning. I det omfang, hvor de konventionelle landbrug benytter sig af at gøde med byslam, returneres de mineraler, som er solgt fra de økologiske brug i form af kød, mælk, æg og planteprodukter. På den måde genskabes det økologiske kredsløb med en omvej over konventionelt landbrug.

Ukrudt og skadedyr[redigér | redigér wikikode]

Økologisk jordbrug giver bedre forhold for skadedyr, men også for de dyr der lever af skadedyrene. Derfor er skadedyrsangreb sjældent så ødelæggende som de ville være i et konventionelt jordbrug hvor man ikke havde sprøjtet i tide. Man kan opmuntre dette med bevaring og pleje af hegn, vandløbsbredder, diger og andre småbiotoper giver nyttige organismer ly og føde, indtil de kan tage sig af skadedyrene. Ud over dette bruger man følgende metoder for at klare problemer med ukrudt, svampesygdomme og skadedyr:

  • Nænsom behandling af jorden,
  • Flerårig braklægning i sædskiftet
  • Mekanisk bekæmpelse af ukrudt,
  • Omhyggeligt gennemført sædskifte,
  • Systematisk varieret husdyrbesætning,
  • Brug af gamle plantesorter og husdyrracer,
  • Større tolerance overfor pletter, skævheder m.v.
  • Højere priser på afgrøderne

Mulige fordele ved økologisk landbrug[redigér | redigér wikikode]

Når man sætter en række begrænsninger i driften, må disse modsvares af tilsvarende fordele. Disse kan opdeles i dyrevelfærd, miljøhensyn, sundhed og mere bløde værdier (naturskønhed, god samvittighed, bedre arbejdsmiljø).

Mangel på vækstfaktorer[redigér | redigér wikikode]

I konventionelt landbrug kan man optimere produktionen meget bevidst ved, at planterne tilføres bestemte næringsstoffer i præcist doseret mængde, og ved at man forebygger eller standser angreb fra plantesygdomme og skadedyr ved brug af pesticider. Det betyder, at planterne kan udnytte alle vækstfaktorer til det yderste (se Liebigs kar) med det resultat, at de vokser helt ud til grænsen for, hvad de kan præstere. Det skaber produktivitet, når man måler i økonomisk udbytte, hvor omkostningerne vægtes i forhold til omsætningen. Det konventionelle landbrug er altså i stand til at maksimere antallet af producerede enheder ved samme eller lavere stykpris.

Det økologiske landbrug har ikke samme målsætning. Her vil man hellere producere færre enheder af højere værdi. Da husdyrgødningen kun kan forsyne planterne efter biologisk nedbrydning, vil der være perioder, hvor jordtemperatur og -fugtighed nedsætter den biologiske aktivitet i jorden, og det formindsker mængden af frigjorte stoffer. Alt i alt vokser planter mere langsomt under økologiske betingelser, men det hævdes at de økologiske varer opnår længere holdbarhed, større tørstofindhold, bedre aminosyrefordeling, større indhold af antioksidanter og flere vitaminer end konventionelt landbrugs produkter.

Dog har en undersøgelse lavet af FN's landbrugsorganisation (FAO) konkluderet, at økologisk dyrkning af eksportafgrøder i udviklingslande kan give op til 116 % i merudbytte i forhold til konventionel dyrkning af samme afgrøder. Dette skyldes forbedringer af jordens frugtbarhed ved økologiske dyrkningsmetoder.

Gødning[redigér | redigér wikikode]

I Danmark påvirker udledningen af næringstoffer fra både byer og landbrug vandkvaliteten. Derfor har Folketinget vedtaget de skiftende vandmiljøplaner, som skal føre til mindre belastning af vandløb, søer og havområder. Byerne har for længst gennemført meget bekostelige effektiviseringer af deres spildevandsrensninger, og også fra landbrugets side er der gennemført mærkbare reduktioner i udledningen af gødningsstoffer. De seneste undersøgelser har vist, at disse indgreb er begyndt at virke, selv om der stadig mangler en del i at få målene opfyldt.

Nitrat fra kvælstofgødning, møg og bælgplanter kan omdannes til nitrit, der kan føre til sygdom hos spædbørn. Indholdet af nitrat i drikkevandet overskrider visse steder den vedtagne grænseværdi. Da Folketinget har besluttet, at drikkevand skal leveres så rent, at det ikke behøver at blive renset, har det ført til lukning af drikkevandsboringer, eller at forurenet drikkevand er blevet blandet med rent drikkevand for at komme under grænseværdien.

Overgødskning af vandløb, søer og kystnære områder fremkalder en opblomstring af alger. Når disse alger dør, nedbrydes de af mikroorganismer, der bruger den ilt, som fisk og andre større organismer skulle bruge. Det fører til fiskedød, muslingedød og hummerdød, og senere til bundvendinger, når de døde alger lægger et iltfrit lag på bunden.

Det er vanskeligt at fastslå, hvor stort et udslip af næringsstoffer, der er fra et landbrug. Der er usikkerhed om, hvorvidt økologisk drift er mere eller mindre skånsom på dette område end konventionel drift. I målingerne drukner driftformen i usikkerheden fra andre kilder, og selv om lysimeterforsøg synes at vise mindre udvaskning fra økologiske landbrug, er det endnu ikke bevist, at det også gælder i stor skala for virkelige bedrifter.

For den økologiske driftforms fordel taler primært, at økologiske landmænd har en meget større motivation end konventionelle landmænd til at passe på deres næringsstoffer. For konventionelle planteavlere er kunstgødning en billig ressource, og for konventionelle husdyrbrug er husdyrgødningen et affaldsprodukt. I begge tilfælde betyder det, at den konventionelle drift bliver regelbaseret, dvs. at landmændene gøder så meget som loven tillader, selv hvis lokale forhold peger på, at man burde nøjes med mindre.

Ved brug af kunstgødning er det langt lettere at styre tilførslen gødning i mineralsk form (som kunstgødning), frem for i organisk form (som husdyrgødning), hvor man sjældent har et særligt præcist mål for indholdet samt er afhængig af vejrforholdene for frigivelse. Dog kan kunstgødning gøre planterne mere udsatte over for skadedyr og svampesygdomme, hvorfor man ofte må øge brugen af pesticider som følge af kunstgødskning.

Brug af organisk gødning (uanset om det er i en konventionelt eller økologisk drift) vil hjælpe på opbygning af humus i jorden, og derved også jordens evne til at holde på næringsstoferne så de ikke bliver udvasket før planterne kan optage dem.

Miljøfremmede stoffer[redigér | redigér wikikode]

Pesticider er ofte stoffer, der ikke optræder naturligt i omgivelserne. Nogle af disse stoffer har vist sig at have en negativ indflydelse på miljøet også ud over den tilsigtede bekæmpelse af uønskede organismer, mens andre har vist sig at være sundhedsskadelige, kræftfremkaldende eller skadelige for arveanlæggene. I de seneste år er en del pesticider under mistanke for at have østrogenlignende virkning på dyr og mennesker.

Konventionelt landbrug er underlagt lovbestemte restriktioner i brugen af pesticider, så det kun er lovligt at bruge stoffer, som anses for uskadelige, og sådan at de skal anvendes efter de præcise forskrifter, som står på emballagen. Reelt har det offentlige (her Miljøstyrelsen) bevisbyrden, når der rejses tvivl om sikkerheden ved at bruge et bestemt stof, og derfor kan det tage sin tid, før det bliver fastslået, at tilladte stoffer er farlige. Det fører til, at mange landmænd kommer ud for at bruge skadelige stoffer i god tro, og mange føler derfor, at det er bedre helt at undgå dem.

Specielt for vin gælder, at det er svært at dyrke helt uden brug af kemiske bekæmpelsesmidler. Derfor kan det være tilladt ved økologisk dyrkning af druer at bruge naturlige bekæmpelsesmidler. Det samme gør sig gældende i udenlandsk æbleproduktion, hvor økologer må sprøjte med en kobberopløsning. Det er langt mindre skadeligt end pesticider og lignende miljøfremmede stoffer. Et gennemsnitligt, konventionelt æble produceret i Danmark sprøjtes op til 27 gange, hvorfor det altid vil være bedst at vælge økologi, såfremt man ønsker at undgå pesticidrester.

En stærkt omtalt rapport viste, at økologiske landmænd havde bedre sædkvalitet end konventionelle landmænd, hvilket understreger, hvor skadelige de miljøfremmede stoffer kan være.

Energiforbrug[redigér | redigér wikikode]

Det økologiske landbrug har ikke nogen målsætning vedrørende energiforbrug. Da fremstillingen af kunstgødning er meget energikrævende, vil der blivet sparet en del energi dér i forhold til konventionel planteavl. Til gengæld er en mekanisk ukrudtbekæmpelse mere energikrævende end kemisk ukrudtbekæmpelse. Hvis høsten slår fejl på grund af skadedyr, vil energiforbruget i forhold til udbyttet kunne gå helt skævt. For husdyrhold vil de bedre forhold generelt også øge kravet til energi indendørs. Til gengæld vil der ikke være krav til opvarmning eller belysning, når dyrene opholder sig udendørs.

Hvis man opgør den samlede import af energi (brændstof, el og energi, som er bundet i indkøbte varer) i forhold til den energi, som de solgte produkter bærer, viser det sig, at det konventionelle landbrug har langt de største energiomkostninger pr. enhed. Det er dog åbenlyst, at netop energiforbruget er det største problemfelt for økologisk landbrug.

Flora og Fauna[redigér | redigér wikikode]

I kraft af forbuddet mod pesticider giver økologisk landbrug bedre plads til et naturligt varieret plante- og dyreliv. Brugen af pesticider påvirker ikke blot de dyr og planter, man ønsker dræbt, men også de dyr, der ellers ville æde skadevolderne. I gennemsnit er der 30 % flere vilde dyr og planter i økologiske marker sammenlignet med de konventionelle.[2]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Der findes mange økologiske organisationer der fra forskellige vinkler arbejder på at fremme en økologisk udvikling:

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Mikael Møller Andersen, Maren Korsgaard, Henning Schroll og Gunver Bennekou: Økologisk landbrug: planlægning og miljø, 1990 ISBN 87-87893-73-8
  • Maria Bukhave: Økologisk landbrug – gulerødder og grønne grise, 2000 ISBN 87-00-45956-9
  • Simme Eriksen, Bjarne S. Hansen, Knud Schmidt & Knud Suhr: Økologisk landbrug, 2003 ISBN 87-7470-825-2
  • Sonja Graugaard og Henny Rasmussen (red.): Plantekongres 2006, 2006 ISBN 87-984996-8-8
  • Vibeke Hammer-Pedersen, Anette Philipsen, Steen Guldager Petersen, Lisbeth Garly: Brødkvalitet: en belysning af dyrkningsmetodens betydning for brøds kvalitet og holdbarhed, 1985. (Ikke publiceret opgave)
  • Martin Holmstrup: Økologisk landbrug og naturen, 2003 ISBN 87-12-04018-5
  • Annette Jarlskov: Undersøgelse af svampefloraen på nyhøstet hvede : en sammenligning af konventionelt dyrket hvede med biodynamisk dyrket hvede, 1984 (Ikke publiceret opgave)
  • Leif Knudsen, Hans Spelling Østergaard og Ejnar Schultz: Kvælstof – et næringsstof og et miljøproblem, 2000 ISBN 87-7470-764-7

Referencer[redigér | redigér wikikode]