Harlev

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Harlev
Framlev Kirke Harlev Kirke
Framlev (Aarhus).JPG
Harlev 3 - Aarhus.JPG
HarlevStation.jpg
Harlev station, nu spejderhus
Overblik
Land: Danmark Danmark
Region: Region Midtjylland
Kommune: Aarhus Kommune
Sogn: Harlev Sogn
Postnr.: 8462 Harlev J
Demografi
Harlev by: 3.691[1](2014)
Kommunen: 323.893[1](2014)
 - Areal: 468,87 km²
Tidszone: UTC +1
Hjemmeside: www.aarhus.dk
Oversigtskort

Koordinater: 56°8′41″N 9°59′49″E / 56.14472°N 9.99694°Ø / 56.14472; 9.99694

Harlev er en by i Østjylland med 3.691 indbyggere (2014)[1], beliggende 11 km nord for Stilling, 8 km øst for Galten, 22 km syd for Hadsten og 14 km vest for Aarhus. Byen hører til Aarhus Kommune og ligger i Region Midtjylland. Harlev fungerer som en vestlig satellitby til Aarhus. Den ligger ved motorvejen Aarhus-Låsby kun 2 km vest for dens krydsning af den nord-sydgående motorvej E45.

Mere end tre fjerdedele af byens indbyggere bor i Framlev Sogn. Resten - i den sydøstlige del af byen - bor i Harlev Sogn. Framlev Kirke ligger i den gamle landsby Framlev, der er vokset sammen med Harlev og kun adskilles fra den af motorvejen. Harlev Kirke ligger i landsbyen Gammel Harlev 1½ km sydøst for byen.

Faciliteter[redigér | redigér wikikode]

Næshøjskolen i Harlev har 3 spor fra 0. til 9. klassetrin. Der er 320 elever i SFO'en.[2]

Området repræsenteres af Harlev Fællesråd, stiftet 1991.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Harlev hørte til Skanderborg Rytterdistrikt og blev udskiftet i 1784.

Harlev Stationsby[redigér | redigér wikikode]

Der blev anlagt en stationAarhus-Hammel-Thorsø Jernbane (1902-56) midt mellem landsbyerne Harlev og Framlev, 1½ km fra hver. Stationen lå på åben mark med højst fem gårde og huse indenfor en radius af 3-400 m. Men i de følgende år kom der liv omkring stationen. Der blev etableret bageri i 1904, forsamlingshus i 1905, to købmandsforretninger, mejeri i 1909, slagterbutik, afholdsrestaurant, forskole i 1912 og brugsforening i 1917. På stationen blev der anlagt et nyt sidespor i 1905, og et privat pakhus blev opført i 1911.

Stationsbyen havde 119 indbyggere i 1921, men på kortet fra 1930'erne ligner den mest en landsby, hvor kun mejeriet og bageriet er nævnt omkring stationen og der endnu ikke er anført et bynavn.[3] Væksten fortsatte i banens tid, mens mange andre stationsbyer stagnerede, fordi jernbanen fik hård konkurrence fra den opblomstrende landevejstrafik. Her var Harlev begunstiget af at ligge tæt på krydset mellem landevejene Aarhus-Silkeborg og Stilling-Randers. I 1955 var der 221 indbyggere, men den største byvækst kom efter banens tid med parcelhuse i 1960'erne og med blandede boligbebyggelser i perioden siden 1990.

Efter nedlæggelsen af banen kom stationsbyen til at hedde Harlev. Kirkebyen Harlev, hvor udviklingen var gået fuldstændig i stå, kom til at hedde Gammel Harlev.

Den smukke stationsbygning på Vestervej 14 huser i dag byens spejderkorps.[4] Fra Rødlundvænget kan man gå på banetracéet til Lillering Skov.

Kommunalreform 1970[redigér | redigér wikikode]

Harlev-Framlev sognekommune blev indlemmet i Aarhus Kommune ved kommunalreformen i 1970. Dette lokalsamfund, der foruden Harlev og Framlev bl.a. omfattede landsbyerne Lillering, Snåstrup, Labing og Hørslev, havde 4.695 indbyggere 1.april 2014, 3586 i Framlev Sogn og 1109 i Harlev Sogn.[5] Man kan stadig se navnet Harlev-Framlev brugt om den tidligere sognekommunes område eller om selve byen, da den som nævnt ligger i begge sogne.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  • Asger Christiansen: Hammelbanen, bane bøger 1996, s. 111 f.
  • Harlev Fællesråd - med liste over byens forretninger, institutioner og foreninger