Hestereje

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hestereje
Crangon crangon
Crangon crangon
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia
Række Arthropoda
Underrække Crustacea
Klasse Malacostraca
Orden Decapoda
Underorden Pleocyemata
Infraorden Caridea
Familie Crangonidae
Slægt Crangon
Videnskabeligt artsnavn
Crangon crangon
Linnaeus 1758
Hjælp til læsning af taksobokse

Hesterejen (Crangon crangon), der også kaldes sandhest eller almindelig hestereje, er et tibenet krebsdyr i gruppen Caridea. Der lever i det nordøstlige Atlanterhav og er almindelig i Danmark, hvor den bliver op til 7,5 centimeter lang. Hesterejen ses ofte i meget stort tal på ren sandbund på lavt vand langs kysterne.

Levevis[redigér | rediger kildetekst]

De unge hesterejer lever især af alger, slikkrebs, vandlopper og larver af rurer, mens de større hesterejer tager børsteorme, tanglopper og pungrejer. Når hesterejen ikke jager, ligger den ofte nedgravet i sandbunden, så kun øjne og de lange følehorn er synlige. Hesterejens naturlige fjender er bl.a. torsk, ål, havørred og skrubber.[1]

Yndet spise[redigér | rediger kildetekst]

Hesterejen er en yndet spise i Tyskland, Nederlandene og især Belgien, men muligvis på grund af dens grå farve, spises den ikke i Danmark.[2] Navnet hestereje fortæller netop, at denne reje ikke er en lige så oplagt spise som de større og mere kødfulde fjordrejer, da man i gamle dage brugte at sætte forleddet heste- foran madvarer af ringere værdi. Andre eksempler er: Hestemakrel og hestekastanje.

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Hans Hvass (red.) Danmarks Dyreverden, bind 3, Hvirvelløse dyr, side 145-148. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. ISBN 87-423-0076-2.
  2. ^ Nej tak: Se 10 gode fisk og skaldyr, som vi sender ud af Danmark, Politiken 20. maj 2013