CERN
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
CERN (fra fransk: Conseil Européen pour la Recherche Nucléaire) er et europæisk center for forskning i partikelfysik. CERN blev grundlagt i 1954 og er placeret lige uden for Geneve på grænsen mellem Frankrig og Schweiz. Fra oprindeligt 12 medlemslande er CERN i dag finansieret af 20 medlemslande, deriblandt Danmark. CERN har omkring 6500 forskere ansat.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Om det store forsøg
 |
Denne artikel eller sektion er forældet Se artiklens diskussionsside. |
 |
CERN er meget interessante lige nu da de er ved at lave et af de mest avancerede forsøg nogensinde set, hvor de vil forsøge at frembringe nogle at de partikler som var til ved Big Bang. Den partikel man vil forsøge at finde er Higgs boson. Måden man vil skabe denne partikel på er ved at bygge en 27 km lang tunnel 100 meter under jorden i fransk og schweizisk territorium. Denne har fået navnet LHC(Large Hadron Collider), og dens funktion er sjovt nok at støde partikler sammen som kunne være protoner eller atomkerner. Idéen er at sende partikler hver sin vej, og så lader man dem accelerere til de når op i en hastighed som ligger lige under lysets hastighed som er 2,998 * 108 m/s, og når så partiklerne har opnået den fart, så lader man dem kollidere, og det håber man så der vil frembringe de partikler som var til stede under universets dannelse. Til at sende de elektrisk ladede partiklerne rundt bruger man 11.000 stk. superledende magneter som er kølet ned til -271oC, hvilket er det koldeste sted på jorden, og ved så at studere krumningen i deres bane kan man fx regne ud hvor meget energi de bærer på. Til dette skal man selvfølgelig bruge nogle detektorer, og dem har CERN 4 stk. af i LHC, og det er dem der skal indsamle alt den data i løbet af den meget meget korte tid partiklerne vil eksistere. Der siges at der vil være omkring 15 billiarder bytes(15 petabytes) data at indsamle, og vil svare ca. en 20 km høj stak af cd’er, og det vil derfor komme til at tage meget lang tid at behandle disse dataer, og der vil være mange der venter spændt på at høre om teorien omkring standardmodellen holder. Mange kritikere vil prøve at standse forsøget da de er bange for det bliver jordens undergang, da man ikke er 100 % sikker på hvad der vil ske, er der nogen der mener at der er chance for at der skulle blive dannet et sort hul. Sorte huller kan opstå når stjerner kollapser, og det sker ved at stjernen pludselig bliver meget mindre, hvis den ikke helt forsvinder, men hvor massen forbliver uændret. Så får man et hul i universet hvor massen er så koncentreret at den suger alt i sig med stor hastighed. Intet kan undslippe. Balancen mellem undvigelseshastigheden, stjernens masse og tyngdekræften bliver flyttet og det er så det der fører til at alt stof omkring det suges ind i det. Kritikerne mener så at jorden vil blive suget ind i det sorte hul som forsøget vil danne.
[redigér] Faciliteter
CERN er et kompleks bestående af 10 lineære og cirkulære acceleratorer. De største er Large Electron Positron collider (LEP), med en diameter på 9 km, og Super Proton Synchrotron (SPS). Den næste store maskine er Large Hadron Collider (LHC) som tændes for første gang den 10. september 2008.
[redigér] Forskelligt
- Hypertekst-systemet World Wide Web (WWW) til brug over internettet blev oprindeligt udviklet på CERN omkring 1989 af Tim Berners-Lee.
- Et af projektene hos CERN går ud på se nærmere på forbindelsen mellem kosmisk stråling og skydannelse. Dette kan ske under kontrollerede eksperimentelle omstændigheder ved benyttelse af et skykammer og en af CERN's partikelaccelerator. Eksperimentet er navngivet CLOUD (Cosmics Leaving Outdoor Droplets). Det er Henrik Svensmarks teori om solens indvirkning på den globale opvarmning, der er baggrunden for dette projekt.
[redigér] Ekstern henvisning
 |
Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
