Hildegard af Bingen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Sankt Hildegard af Bingen
Hildegard von Bingen.jpg
Hildegard af Bingen modtager en guddommelig inspiration og giver den til hendes skriftkloge.
Født
Bermersheim
Død 17. september 1179 (81 år)
Rupertsberg
Nationalitet Tysk
Beskæftigelse Abbedisse
Mystiker
Forfatterinde
Læge
Komponist
v · d · r

Sankt Hildegard af Bingen, O.S.B. (tysk: Hildegard von Bingen; latin: Hildegardis Bingensis) (109817. september 1179 i Rupertsberg)[1] var en tysk abbedisse, mystiker, forfatter, læge og komponist. Hun er blevet kaldt middelalderens mest betydningsfulde kvinde og omtales ofte som "den hellige Hildegard". Hun korresponderede med mange mænd i magtfulde stillinger, bl.a. paven og kejseren.[Kilde mangler]

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Hildegards eksakte fødselsdato er uklar. Hun blev født omkring året 1098 til Mechtild af Merxheim-Nahet og Hildebert af Bermersheim, en familie af den frie, laverestående adel i tjeneste hos greve Meginhard af Sponheim.[2] Hildegard blev født som det tiende og sidste barn i en adelig familie og straks fra fødslen bestemt til et kirkeligt liv. Dette var skik og brug i den tyske højadel, hvis en familie fik et tiende barn.

Hun begyndte at få visioner allerede som treårig, men indså hurtigt, at andre mennesker i hendes nære omgivelser ikke så dem, så hun skjulte disse oplevelser i årevis. Først i 1141 blev hendes visioner kendt af en videre kreds. Med pavens godkendelse begyndte hun at skrive om dem.[Kilde mangler]

Nonne, abbedisse, grundlægger af klostre[redigér | redigér wikikode]

Som otteårig blev Hildegard overgivet til Jutta af Spanheim, der boede i en eremithytte nær det benediktinske munkekloster, Disibodenberg. Efterhånden udviklede eremithytten sig til et lille nonnekloster, og da Jutta døde i 1136, blev Hildegard abbedisse. Dette kloster var under myndighed af abbeden over munkeklostret.

I 1150 grundlagde hun et nyt kloster, Rupertsberg ved Bingen. Dette krævede, at hun først skulle overvinde abbedens stærke modvilje. Hildegard var på dette tidspunkt blevet berømt og kastede med sit nærvær glans over Disibodenberg. Klostret blev ødelagt under trediveårskrigen.

I 1165 grundlagde hun endnu et kloster, Eibingen, ovenfor Rüdesheim på den anden side af Rhinen. To gange om ugen sejlede hun over Rhinen for at se til Eibingen, der overlevede trediveårskrigen, men blev nedlagt i 1803. I 1904 genopstod det som Benediktinerinnenabtei St. Hildegard i nye bygninger højere oppe.

Da den lokale biskop forbød hende at begrave en af klostrets venner i indviet jord, fordi han havde bandlyst manden, sørgede Hildegard alligevel for, at den afdøde fik en kristen begravelse. Som i andre sager udfordrede hun kirkens autoriteter, men de – deriblandt Bernhard af Clairvaux - accepterede hende som en visionær med åndelig indsigt. [3]

Pave Benedikt XVI genoptog efter 800 år Hildegards sag, og 10. maj 2012 blev hun kåret som helgen, og 7. oktober samme år blev Hildegard desuden ophøjet til kirkelærer i den Romerskkatolske kirke[4].

Bøger[redigér | redigér wikikode]

  • 1141-1151 arbejdede hun på sin første bog, Scivias, der handler om hendes visioner.
  • I årene fra 1152 til 1158 skrev Hildegard to andre bøger:
  • Liber simplicis medicinae eller Physica.
  • Liber compositae medicinae eller Causae et curae.
  • 1158-1163 skrev hun Liber vitae meritorum, endnu en bog om hendes visioner.
  • 1168 til 1173/74 skrev hun Liber divinorum operum eller De operatione Dei, den sidste bog om hendes visioner.

Musik[redigér | redigér wikikode]

"O frondens virga" fra Ordo Virtutum.

I de seneste årtier er det mere end noget andet musikken, der gør Hildegard kendt. Hun er formodentlig den mest indspillede af samtlige komponister fra før 1600. Hendes musik er dramatisk i sit udtryk med store udsving i melodierne.

  • Ordo virtutem, der godt kan betegnes som en slags opera flere hundrede år forud for sin tid.
  • Symphonia armonie celestium revelationum, en samling af åndelige sange.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Madigan, Shawn. Mystics, Visionaries and Prophets: A Historical Anthology of Women’s Spiritual Writings (Minnesota: Augsburg Fortress, 1998), s. 96.
  2. Jutta & Hildegard: The Biographical Sources, trans. Anna Silvas (Pennsylvania State University Press, 1999), 40; Maddocks, Fiona. Hildegard of Bingen: The Woman of Her Age (New York: Doubleday, 2001), 9.
  3. Brian Patrick McGuire: ‘’Den levende middelalder’’ (s. 151), forlaget Gyldendal, København 2005, ISBN 87-02-03278-3
  4. [tt_news=12646&cHash=7b3b3516ee6711cece34a555188b0984 Hildegard af Bingen ophøjes til kirkelærer] katolskorientering.dk 26. september 2012

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  • På dansk har Kirsten Kjærulff udgivet flere fagbøger om Hildegard af Bingen af høj kvalitet. Sammen med Hans Jørgen Frederiksen har hun også skrevet bogen "Det Levende Lys" om sammenhængen mellem Hildegard af Bingens visioner og illuminationer.
  • Anne Lise Marstrand-Jørgensen har udgivet en anmelderrost roman "Hildegard"Gyldendal i 2009. I romanen følger man Hildegard i den første halvdel af hendes liv og får en gribende indføring i hendes visioner og livsbetingelser. Forfatteren har varslet, at der kommer et andet bind, der dækker resten af Hildegard af Bingens liv.
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: