Hildegard af Bingen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
gælder specielt afsnittet "henvisninger"
Wikitext.svg
Hildegard af Bingen

Hildegard af Bingen (16. september 1098 i Bermersheim17. september 1179 i Rupertsberg) [Kilde mangler] var en tysk abbedisse, mystiker, forfatter, læge og komponist. Hun er blevet kaldt "middelalderens største kvinde" og omtales ofte som "den hellige Hildegard", selv om hun ikke er blevet officielt kåret som helgen. Hun korresponderede med mange mænd i magtfulde stillinger, bl.a. både paven og kejseren.

Hildegard blev født som det tiende og sidste barn i en adelig familie og straks fra fødslen bestemt til et kirkeligt liv. Dette var skik og brug i den tyske højadel, hvis en familie fik et tiende barn.

Hun begyndte at få visioner som treårig, men indså hurtigt, at andre mennesker i hendes nære omgivelser ikke så dem, så hun skjulte disse oplevelser i årevis. Først i 1141 blev hendes visioner kendt af en videre kreds. Med pavens godkendelse begyndte hun at skrive om dem.

Nonne, abbedisse, grundlægger af klostre[redigér | redigér wikikode]

Som otteårig blev Hildegard overgivet til Jutta af Spanheim, der boede i en eremithytte nær det benediktinske munkekloster, Disibodenberg. Efterhånden udviklede eremithytten sig til et lille nonnekloster, og da Jutta døde i 1136, blev Hildegard abbedisse. Dette kloster var under myndighed af abbeden over munkeklostret.

I 1150 grundlagde hun et nyt kloster, Rupertsberg ved Bingen. Dette krævede, at hun først skulle overvinde abbedens stærke modvilje. Hildegard var på dette tidspunkt blevet berømt og kastede med sit nærvær glans over Disibodenberg. Klostret blev ødelagt under trediveårskrigen.

I 1165 grundlagde hun endnu et kloster, Eibingen, ovenfor Rüdesheim på den anden side af Rhinen. To gange om ugen sejlede hun over Rhinen for at se til Eibingen, der overlevede trediveårskrigen, men blev nedlagt i 1803. I 1904 genopstod det som Benediktinerinnenabtei St. Hildegard i nye bygninger højere oppe.

Da den lokale biskop forbød hende at begrave en af klostrets venner i indviet jord, fordi han havde bandlyst manden, sørgede Hildegard alligevel for, at den afdøde fik en kristen begravelse. Som i andre sager udfordrede hun kirkens autoriteter, men de – deriblandt Bernhard af Clairvaux - accepterede hende som en visionær med åndelig indsigt. [1]

Bøger[redigér | redigér wikikode]

  • 1141-1151 arbejdede hun på sin første bog, Scivias, der handler om hendes visioner.
  • I årene fra 1152 til 1158 skrev Hildegard to andre bøger:
  • Liber simplicis medicinae eller Physica.
  • Liber compositae medicinae eller Causae et curae.
  • 1158-1163 skrev hun Liber vitae meritorum, endnu en bog om hendes visioner.
  • 1168 til 1173/74 skrev hun Liber divinorum operum eller De operatione Dei, den sidste bog om hendes visioner.

Musik[redigér | redigér wikikode]

I de seneste årtier er det mere end noget andet musikken, der gør Hildegard kendt. Hun er formodentlig den mest indspillede af samtlige komponister fra før 1600. Hendes musik er dramatisk i sit udtryk med store udsving i melodierne.

  • Ordo virtutem, der godt kan betegnes som en slags opera flere hundrede år forud for sin tid.
  • Symphonia armonie celestium revelationum, en samling af åndelige sange.

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Brian Patrick McGuire: ‘’Den levende middelalder’’ (s. 151), forlaget Gyldendal, København 2005, ISBN 87-02-03278-3

Eksterne lænker[redigér | redigér wikikode]

  • På dansk har Kirsten Kjærulff udgivet flere fagbøger om Hildegard af Bingen af høj kvalitet. Sammen med Hans Jørgen Frederiksen har hun også skrevet bogen "Det Levende Lys" om sammenhængen mellem Hildegard af Bingens visioner og illuminationer.
  • Anne Lise Marstrand-Jørgensen har udgivet en anmelderrost roman "Hildegard"Gyldendal i 2009. I romanen følger man Hildegard i den første halvdel af hendes liv og får en gribende indføring i hendes visioner og livsbetingelser. Forfatteren har varslet, at der kommer et andet bind, der dækker resten af Hildegard af Bingens liv.
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: