Hjemmeværnet
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hjemmeværnet er én af de militære grene i det danske forsvar.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
Efter fredsslutningen i 1945 oprettedes i Danmark en række hjemmeværnsforeninger, nogle steder kaldet det sorte hjemmeværn og andre det blå hjemmeværn alt efter "uniformernes" farve. Forklaringen på navnene er, at det blå hjemmeværn bar blå kedeldragter, og det sorte hjemmeværn fik udleveret uniformer i forskellige farver, der så alle blev farvet sorte for at skabe et ensartet præg.
Oprettelsen af disse foreninger begrundedes med, at der var mange modstandsfolk, der ikke ville aflevere våbnene fra krigens tid. Politikeren Frode Jacobsen, som også var medlem af Frihedsrådet, var én af fortalerne for oprettelsen af det statslige hjemmeværn, og blev den første civile chef (kommiteret for Hjemmeværnet).
Den danske regering oprettede i 1949 det hjemmeværn, vi har i dag, bl.a. for at få kontrol over de mange våben, der var i hjemmeværnsforeningerne.
Under den kolde krig fungerede hjemmeværnet som støtte for det øvrige forsvar.
Den vigtigste opgave var og er stadig overvågningen af Danmarks territorium. Meldinger fra Hjemmeværnet er utrolig vigtige for det øvrige forsvar. Bevogtning af militære og samfundsvigtige installationer er også en vigtig del af Hjemmeværnets virke. Af andre opgaver kan nævnes baghold og sabotage mod fjendens enheder og installationer, søredning, vejvisning og forskellige sikringsopgaver.
Efter den kolde krigs afslutning med Berlinmurens fald er hjemmeværnets fremtidige rolle omdiskuteret.
Værnet er som følge af Forsvarsforliget, der løber 2005-2009, i gang med store ændringer i organisationen med henblik på at kunne yde en bedre og mere målrettet indsats i det civile samfund ved katastrofer, terror eller naturkatastrofer.
Hjemmeværnet er delt op i 4 grene:
Der er ca. 51.000 medlemmer af Hjemmeværnet. Disse frivillige repræsenterer et bredt udsnit af den danske befolkning.
Hjemmeværnet er pr. 01.01.2007 opdelt i en aktiv og reserve styrke. Den aktive del består af ca. 40% af den samlede styrke. For at være en del at den aktive styrke kræves der minimum 24 timers funktionsrelateret tjeneste årligt. Opdelingen er en konsekvens af forsvarsforliget 2005-2009.
[redigér] Hjemmeværnet i internationale opgaver
 |
Der mangler kildehenvisninger i denne artikel Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen. |
 |
Militært ansatte i Hjemmeværnet har i lang tid kunne blive udsendt, men i 2006 udtalte chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Jan Norgaard, at hvis Hæren manglede personel i visse funktioner, så måtte de gerne eftersøge frivillige medlemmer af Hjemmeværnet til internationale opgaver. I Hjemmeværnet har man visse enheder, og personer, som er så veluddannet, at de kan anvendes i visse funktioner til støtte for enheder der skal udsendes. Samtidig har flere medlemmer en faglig baggrund, som Hæren efterspurgte. Siden Hjemmeværnet har meldt ud, at der er medlemmer der gerne vil udsendes, så har mange frivillige fra Hjemmeværnet søgt om udsendelse, og en lille del af dem er blevet udsendt, for det meste i stillinger, hvor de ikke kommer i aktiv kamp, det er for det meste opgaver som hjælp til genopbygning, personbeskyttelse, sanitetstjeneste og administrative opgaver, som frivillige udsendes i.
Men når frivillige medlemmer vælger at blive udsendt, så er det på en kontrakt, som de har indgået med Forsvaret, så der er ikke tale om at det er Hjemmeværnet der sender styrker ud, og udsendelse finder sted på frivillig basis. Inden de kan blive udsendt skal de gennemgå en missionsorienteret uddannelse, der minimum kan vare 14 dage, og op til 4 måneder, og når de er udsendt, så får de løn.
Mange medlemmer af Hjemmeværnet vælger også på et tidspunkt at melde sig ind i Hæren, Flyvevåbnet eller Søværnet, hvor de gennemgår en avanceret uddannelse, der har formål med at blive udsendt, eller fast ansættelse[1]. I 2005 blev en konstabel fra Den Kongelige Livgarde tildelt Forsvarets medalje for Tapperhed, for heltemod han havde udvist i Irak, konstablen var udover tjenesten i Livgarden frivilligt medlem af Flyverhjemmeværnet[2]. I 2006 omkom et frivilligt medlem fra Hjemmeværnet, mens han tjente som konstabel i Den Kongelige Livgarde[3].
I 2008, i Afghanistan, omkom en fastansat officer fra Hjemmeværnet af en selvmordsbombe, officeren var kaptajn Christian Jørgen Grundt Damholt, som var ansvarlig for uddannelse af frivillige på Fyn, men han havde meldt sig frivilligt til en genopbygningsmission i Afghanistan da han omkom[4].
