Hjemmeværnet
| Hjemmeværnet | |
|---|---|
Medlem af Politihjemmeværnet (Foto: Lars Schmidt) |
|
| Grundlagt | 1. april 1949 |
| Land | |
| Rolle | Støtter Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet ved farvandsovervågning og ved bevogtningsopgaver - samt støtter det civile samfund ved bl.a. eftersøgninger til lands og til søs, i forureningsbekæmpelse, trafikregulering og under ekstreme situationer som oversvømmelse og snestorme. |
| Størrelse | 50.000 frivillige og 650 militært ansatte[1] |
| Ledere | |
| Chefen for Hjemmeværnet | Generalmajor Finn Winkler[2] |
| Den Kommitterede for Hjemmeværnet | Folketingskandidat Jens Hald Madsen fra Venstre |
Hjemmeværnet er én af de militære grene i det danske forsvar.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Historie
Efter fredsslutningen i 1945 oprettedes i Danmark en række hjemmeværnsforeninger, nogle steder kaldet det sorte hjemmeværn og andre det blå hjemmeværn alt efter "uniformernes" farve. Forklaringen på navnene er, at det blå hjemmeværn bar blå kedeldragter, og det sorte hjemmeværn fik udleveret uniformer i forskellige farver, der så alle blev farvet sorte for at skabe et ensartet præg.
Oprettelsen af disse foreninger begrundedes med, at der var mange modstandsfolk, der ikke ville aflevere våbnene fra krigens tid. Politikeren Frode Jakobsen, som også var medlem af Frihedsrådet, var én af fortalerne for oprettelsen af det statslige hjemmeværn, og blev den første civile chef (kommiteret for Hjemmeværnet).
Den danske regering oprettede i 1949 det hjemmeværn, vi har i dag, bl.a. for at få kontrol over de mange våben, der var i hjemmeværnsforeningerne.
Under den kolde krig fungerede hjemmeværnet som støtte for det øvrige forsvar.
Den primære opgave var overvågningen af Danmarks territorium. Bevogtning af militære og samfundsvigtige installationer er ligeledes en del af Hjemmeværnets virke. Af andre opgaver kan nævnes baghold og sabotage mod fjendens enheder og installationer (teoretisk set og kun i krigstid), søredning samt forskellige sikringsopgaver.
Efter den kolde krigs afslutning har hjemmeværnets rolle ændret sig; for eksempel er Vejvisning og trafikregulering i forbindelse med større offentlige arrangementer er i dag en fremtrædende del af værnets aktiviteter.
Værnet er som følge af Forsvarsforliget 2005-2009 i gang med store ændringer i organisationen med henblik på at kunne yde en bedre og mere målrettet indsats i det civile samfund ved katastrofer, terror eller naturkatastrofer.
Hjemmeværnet er delt op i 4 grene:
Der er ca. 51.000 medlemmer af Hjemmeværnet[Kilde mangler]. Disse frivillige repræsenterer et bredt udsnit af den danske befolkning. [Kilde mangler]
Hjemmeværnet er pr. 01.01.2007 opdelt i en aktiv og en reservestyrke. Den aktive del består af ca. 40% af den samlede styrke. For at være en del af den aktive styrke kræves minimum 24 timers funktionsrelateret tjeneste årligt. Opdelingen er en konsekvens af forsvarsforliget.
[redigér] Medlemmer
Socialforskningsinstituttet foretog i 2007 en undersøgelse af frivillige soldater i Hjemmeværnet [3]. Om de frivilliges årsager til at være i hjemmeværnet fandt SFI:
”Traditionalister” er især motiveret af at ville forsvare Danmark, ”Fritidsfolket” lægger vægt på en aktiv fritid og på at være på øvelse, ”Lederaspiranter” er motiveret af muligheden for uddannelse og ledererfaring, ”De sociale” lægger vægt på det sociale fællesskab i hjemmeværnet, og ”De supermotiverede” nævner en lang række årsager til, at de er med.
Et andet resultat var, at de frivillige oftere end befolkningen generelt var faglærte, og sjældnere uden uddannelse eller med lang videregående uddannelse:
De frivillige medlemmer af hjemmeværnet er endvidere karakteriseret ved at omfatte relativt mange med en faglig uddannelse. Uddannelsesprofilen for hjemmeværnets frivillige er således forskellig fra befolkningen som helhed, selv om den gennemsnitlige uddannelseslængde svarer til gennemsnittet i befolkningen i øvrigt. Sammenlignet med alle i den voksne befolkning er der relativt færre i hjemmeværnet, som ikke har en kompetencegivende erhvervsuddannelse, men også færre med en videregående uddannelse.
SFI fandt også, at hjemmeværnssoldater oftere end befolkningen generelt udførte frivilligt arbejde (udover Hjemmeværnet), og oftere støttede personer uden for deres husstand økonomisk og praktisk.
Den gennemsnitlige frivillige - er en mand, over 30 og under 50 år, der har aftjent værnepligt i Forsvaret, og beskæftigede i den private sektor som faglært i en mellemindkomst stilling - kvinder, etniske minoriteter, akademikere og ufaglærte er underrepræsenteret i hjemmeværnet.[Kilde mangler]
[redigér] Hjemmeværnet i internationale opgaver
Militært ansatte i Hjemmeværnet har i lang tid kunnet blive udsendt, men i 2006 udtalte daværende chef for Hjemmeværnet, generalmajor Jan Norgaard, at hvis Hæren manglede personnel i visse funktioner, stod det dem frit for at hyre frivillige medlemmer af Hjemmeværnet til internationale opgaver, til støtte for udsendte enheder. Siden denne officielle udmelding har mange frivillige fra Hjemmeværnet søgt om udsendelse, og en lille del af dem er blevet udsendt; for det meste i stillinger, hvor de ikke kommer i aktiv kamp, såsom hjælp til genopbygning, personbeskyttelse, sanitetstjeneste og administrative opgaver. Disse frivillige udsendes på en kontrakt, som indgås med Forsvaret, så der er ikke tale om at Hjemmeværnet sender styrker ud. Inden de frivillige kan blive udsendt skal de gennemgå en missionsorienteret uddannelse, der kan vare fra 14 dage og op til 4 måneder, og når de er udsendt, så får de løn af Forsvaret.
Siden 2009 har Hjemmeværnet også udsendt samlede bevogtningsenheder til Afghanistan.
Mange medlemmer af Hjemmeværnet vælger også på et tidspunkt at melde sig ind i Hæren, Flyvevåbnet eller Søværnet, hvor de gennemgår en avanceret og professionel uddannelse, med det formål at blive udsendt, eller fast ansættelse[4]. Omvendt er der også mange, der efter udtrædelse af de øvrige værn melder sig ind i Hjemmeværnet.
[redigér] Hjemmeværnet i samfundet
Hjemmeværnet yder ofte såkaldt almindelig hjælp til andre myndigheder, især politiet. Det er især politikompagnier, der yder hjælp til trafikregulering, men også f.eks. hjælp til eftersøgning af personer og genstande og bevogtning af gerningssteder og andet.
Under FN's klimakonference 2009 (COP15) ydede 1200 soldater fra Hjemmeværnet støtte til politiet i København. De fleste med bevogtning og patruljering, men også f.eks. med VIP kørsel.
Medlemmer af et politikompagni er også uddannet til at yde særlig hjælp til politiet, der er karakteriseret ved magtanvendelse overfor civile, altså egentligt politiarbejde. Denne form for hjælp skal forhandles imellem Justitsministeren og Forsvarsministeren.
[redigér] Internationale engagementer
- Personbeskyttelsesdetachement Bashra, Irak (2006) - hovedsagligt SSR
- Personbeskyttelsesdetachement Baghdad, Irak (2007)
- Bevogtningsdelingen, Helmand, Afghanistan (2009-2011)
- Bevogtningsdelingen, Kosovo (2011- )
[redigér] Se også
[redigér] Referencer
[redigér] Eksterne henvisninger
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Hjemmeværnet
- Hjemmeværnets hjemmeside
- Bekendtgørelse af lov om hjemmeværnet
- Hjemmeværnets Særlig Støtte og Rekognoscering (SSR)
|
||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||