Jægerkorpset

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Jægerkorpset
Aktiv 1. november 1961 (1784)
Land Danmark Danmark
Værn Hæren
Type Specialoperationsstyrke (SOS)
Rolle Kontraterrorisme
Arktisk krigsførelse
Gidselredning
High-value target
Kampopgaver
Overvågning
Personbeskyttelse
Search and rescue (SAR)
Combat Search & Rescue (CSAR)
Rekognoscering
Myndighedsniveau III
Overordnet myndighed Hærens Operative Kommando (HOK)
Størrelse 150 ansatte
Del af Forsvaret
Garnison/HQ Flyvestation Aalborg
Kaldenavn JGK, Jægerne, Eliten
Motto Plus Esse Quam Simultatur
(da: Mere at være end at synes)
Farver Bordeaux (beret farve)
Slag og krige Den kolde krig
UNPROFOR
Krigen i Bosnien-Hercegovina
Kosovokrigen
Krigen i Afghanistan
Task Force K-Bar
Operation Panther's Claw
Irakkrigen
Dekorationer Streamer PUC Army.PNG
Presidential Unit Citation (USA)
Battle honours Task Force K-Bar
Webside forsvaret.dk
Ledere
Nuværende
leder
Claus Aksel Wammen

Jægerkorpset er Hærens specialoperationsstyrke (SOS), der har til opgave med kort varsel at blive indsat i operationer hvor konventionelle styrker ikke kan anvendes, i såvel nationalt som internationalt regi.

I 1960'erne under Den kolde krig, som var på sit højeste og hvor Berlinmuren byggedes i 1961, besluttedes det at Danmark skulle oprette en specialenhed som først og fremmest kunne være indhentningsorgan under en eventuel grå periode op til en mulig konflikt mellem Warszawapagten og NATO. Således oprettedes det nuværende Jægerkorps den 1. november 1961.[1]

Korpsets opgaver er informationsindhentning, kontraterrorisme, aktiv indsats, forbindelsesvirksomhed, humanitær bistand og katastrofehjælp. Dertil kommer militær støtte, også til alliance- og koalitionspartnere, samt uddannelse af militære og paramilitære enheder. De danske jægersoldater indgår i det danske antiterrorberedskab. Jægersoldaterne har bl.a. været i aktion i Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Afghanistan og Irak.[2]

Jægerkorpset, som har garnisonFlyvestation Aalborg, hører direkte under Hærens Operative Kommando (HOK), og har oberstløjtnant Claus Wammen som chef. I dag er korpset en arbejdsplads for 150 ansatte på Flyvestation Aalborg.

Den 2. januar 2013 døde den første danske jægersoldat i en international operation. Den 39-årige oversergent René Brink Jakobsen blev dræbt efter han var blevet ramt af en eksplosion under en operation i den uroplagede Helmand-provins i Afghanistan.[3]

Korpsets latinske motto, Plus esse, quam simultatur, betyder på dansk, Mere at være, end at synes, hvilket referer til at Jægerkorpset, både som enhed, eller som individuelle soldater, sjældent praler med, eller i det hele taget taler offentligt om deres bedrifter og evner eller generelt, meget sjældent giver offentligheden indblik i deres dagligdag. Desto mindre der vides om dem, desto mere effektive er de.

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Korpset startede med, at hæren sendte nogle officerer til udlandet i 1960, for at samle erfaringer fra tilsvarende udenlandske specialstyrker. Officererne gennemgik kurser ved de amerikanske US Rangers og de britiske Special Air Service (SAS), og dette førte til oprettelsen af Jægerkorpset i 1961. Betegnelsen jægerkorps blev overtaget fra en få år tidligere nedlagt bataljon.

Den senere forsvarschef Jørgen Lyng var en af de første jægere (han har jægernummer 2). Han var med til at danne jægerkorpset sammen med oberstløjtnant Poul Kjeld Larsen (jægernummer 1) samt planlægge uddannelsen af det første hold jægere. Jørgen Lyng var i en periode også chef for Jægerkorpset.

I starten af 90’erne fik offentligheden så det første officielle indblik i Jægerkorpset. Det skete på baggrund af dokumentarserien Eliten, hvor man fulgte aspiranternes vej til udnævnelsen som jæger-elever. Lige fra den indledende optagelsesprøve, til de hårde og udmattende afsluttende prøver.

Anti-terror styrken[redigér | redigér wikikode]

Jægerkorpset fik deres anti-terror afdeling, da hele verden i 1980 så England's anti-terror styrke Special Air Service (SAS) i aktion fordi terrorister havde besat Iraks ambassade i London og en TV-station havde haft et kamera filmene på et nær liggende tag [Kilde mangler]. Opgaven omkring anti-terror stod bl.a. B.S. Christiansen for, og da det var en helt ny ting i Jægerkorpset var deres træning ikke tilrettelagt til anti-terror.

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Jægersoldaterne får kampsvømmeruddannelse hos Frømandskorpset og gennemfører en faldskærmsuddannelse. Desuden gennemføres en lang række kurser hos forskellige andre specialstyrker og på forskellige skoler i og uden for NATO. [Kilde mangler] Uddannelserne omfatter udvidet sanitetstjeneste, radiotjeneste, sprængningstjeneste, materielkendskab, taktisk skydeuddannelse, infiltrations- og exfiltrationsmetoder og ekstra faldskærmsuddannelse med frit fald (HAHO og HALO), samt specialisering inde for et særligt område.

Jægerkorpset gennemfører en række kurser for forsvarets øvrige personel, blandt andet: Faldskærmskursus, patruljekursus og jægeraspirantkursus og Protection Team kurser/uddannelse for SSRs frivillige.

Opgaver[redigér | redigér wikikode]

Jægersoldaternes primære opgave er rekognoscering og efterretning/informationsindhentelse, altså at være øjne og øre for de danske og internationale styrker bag fjendens linier. Jægerne kan indgå i egentlige kamp og jagt (hunting) på højtstående medlemmer inde for en særlig gruppe (Taliban, Al-Qaeda eller andre), men da styrken ikke er så stor, er det derfor normalt for kostbart at bruge jægersoldater i større kampe eller jagtoperationer, medmindre de skal opererer inde for ovenstående områder (rekognoscering & informationsindhentning).

I stedet lægges vægten af aktive kamphandlinger på såkaldte nålestiksoperationer, hvor sårbarheder hos taktiske mål udnyttes, eksempelvis angreb på fjendens infrastruktur. Jægerkorpset blev f.eks brugt som rekognosceringsenhed 1 år før, man i Danmark valgte at indgå i Irakkrigen. Jægerkorpset er som tidligere nævnt også en del af det danske antiterrorberedskab.

Bevæbning[redigér | redigér wikikode]

Jægersoldaterne bruger bl.a. følgende våben:

Type Kaliber Fabrikat Model dansk betegnelse
Pistol 9 mm Glock Ges.m.b.h Glock 26 Glock 26
Pistol 9 mm Heckler & Koch USP H&K USP
Pistol 9 mm SIG SIG P210 Neuhausen M/49
Pistol 9 mm, .38 Super,
.40 S&W, .45ACP
STI Tactical 5.0 STI Tactical
Maskinpistol 9 mm Heckler & Koch MP5 MP5
Maskinpistol 5,56 mm Heckler & Koch G53 MP85
Gevær 5,56 mm Colt Canada C8 CQB C8 CQB
Gevær 5,56 mm Colt Canada C8 SFW C8 SFW
Let Støttevåben 5,56 mm Colt Canada LSV M/04 LSV M/04
Maskingevær 5,56 mm Heckler & Koch 23 E MG85
Skarpskytteriffel 7,62 mm Heckler & Koch MSG 90 MSG 90
Maskingevær 7,62 mm Rheinmetall MG3 LMG M/62
Maskingevær 7,62 mm Heckler & Koch 21 E H&K 21 E
Finskytteriffel 8,6 mm Sako TRG Sako TRG-42

Kendte jægersoldater[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Militær Stub
Denne artikel om militær er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.