Flyvevåbnet
| Flyvevåbnet | |
|---|---|
 Flyvevåbnets Bombardier Challenger CL-604 |
|
| Grundlagt | 1. oktober 1950 |
| Land |  Danmark Grønland Færøerne |
| Rolle | Luftforsvaret af Danmark samt flystøtte til andre værn |
| Størrelse | 3.400 militært ansatte, 100 værnepligtige og 250 på rådighedskontrakt[1] 109 fly[2] |
| Bælte |  |
| Slag og krige | Kosovokrigen (1999) Krigen i Afghanistan (2001-nutid) Den libyske flyveforbudszone (2011) |
| Ledere | |
| Forsvarschef | General Peter Bartram[3] |
| Flyvertaktisk Kommandos chef | Generalmajor Henrik Røboe Dam |
| Insignier | |
| National kokarde |  |
| Splitflag på halefinne[4] | .svg){kind=small} |
| Fly fløjet | |
| Jager | F-16 Fighting Falcon |
| Multirollehelikopter | AgustaWestland AW101 |
| Observationshelikopter | AS550 Fennec |
| Alsidig helikopter | Westland Lynx |
| Patruljefly | Bombardier CL-600 Challenger |
| Træning | T-17 Supporter |
| Transport | C-130J Hercules |
Flyvevåbnet er den luftmilitære gren af Danmarks forsvar, underlagt Forsvarskommandoen, der igen er underlagt Forsvarsministeriet.
Folketinget vedtog den 27. maj 1950, ved lov nr. 242, at Danmark skulle have et selvstændigt flyvevåben.
Flyvevåbnet var en fusion af Hærens Flyvertropper og Marinens Flyvevæsen, og blev oprettet den 1. oktober 1950 med den 59 år gamle general C.C. Førslev som militær chef.
Flyvevåbnet, der internationalt forkortes RDAF (Royal Danish Air Force), udgøres af Flyvertaktisk Kommando (i daglig tale FTK), forskellige skoler og andre støttefunktioner.
Indholdsfortegnelse |
Flyvevåbnets hoved-enheder (2011) [redigér]
- Air Transport Wing Aalborg (Flyvestation Aalborg)
- Eskadrille 721
- Hercules-flighten: 4[5] Transportfly (C-130J-30 Hercules) typebogstav B
- Challenger-flighten: 3[5] VIP- og havmiljøovervågningsfly (CL-604 Challenger) typebogstav C
- Desuden 4 observationsfly (T-17 Supporter) typebogstav T
- Eskadrille 721
- Helicopter Wing Karup (Flyvestation Karup)
- Eskadrille 722
- 8[5] redningshelikoptere (AgustaWestland AW101 (EH-101 Merlin)) typebogstav M
- 6[5] taktiske troppetransporthelikoptere (AgustaWestland AW101 Merlin TTT) typebogstav M
- Eskadrille 723
- 8[5] skibsbaserede helikoptere (Super Lynx) typebogstav S
- Eskadrille 724
- 8[5] observationshelikoptere (AS 550 C2 Fennec) typebogstav P
- Flyveskolen – Karup
- 23[5] skolefly (T-17 Supporter) typebogstav T
- Eskadrille 722
- Fighter Wing Skrydstrup (Flyvestation Skrydstrup)
Flyvevåbnets øvrige enheder [redigér]
Air Control Wing, ACW, en af Flyvevåbnets underenheder. ACW har militær overvågning af al flytrafik i dansk og tilstødende luftrum som speciale, og de militære operatører holder vågent øje med denne lufttrafik og har kontrollen med jagerfly døgnet rundt på alle årets dage. Dette sker fra kontrolcentret, der befinder sig på Flyvestation Karup[6].
Tre radarhoveder med store og langtrækkende radarer leverer data til kontrolcentret. Radarhovederne er placeret i Skagen, Skrydstrup (Sønderjylland) og Bornholm[6].
ACW har tillige et mobilt kontrolcenter, som med et højt beredskab kan indsættes, hvor politikere og Forsvarets ledelse ønsker det. Denne enhed kan løse de samme opgaver som kontrolcentret på Flyvestation Karup. Enheden opererer fra mobile containere, og er udrustet med en langtrækkende radar af typen TPS-77 (produceret af Lockheed Martin), samt et antal kortrækkende radarer[6].
ACW har i mere end fire år haft dele af enheden – en kortrækkende radar og teknisk personale – udsendt til den afghanske hovedstad Kabul, hvor de medvirker til at højne flyvesikkerheden ved at levere data til kontroltårnet i Kabuls internationale lufthavn. Disse data giver flyvelederne uvurderlige informationer om flytrafikken i området[6].
I Kastrup Lufthavn har ACW flyveledere og flyvelederassistenter, der sammen med den civile luftrumskontrol afvikler både den militære og civile flytrafik. Endelig har ACW sin egen uddannelsesenhed, som grund-, efter- og videreuddanner militære medarbejdere til ACW-specialer[6].
-
- Control and Reporting Centre Karup (CRC Karup)
- Mobile Air Control Centre (MACC)
- Joint Datalink Operations Centre (JDLOC)
- Combat Support Wing
Flyvevåbnet i krig [redigér]
- Den congolesiske borgerkrig, Sikorsky S-55-helikopterbesætninger, 1960-1964[7]
- Operation Allied Force, Restjugoslavien, 9 F-16-fly ((Esk 730, Grazzanise AB, Italien), 1999[8].
- Operation Enduring Freedom, Afghanistan, 6 F-16-fly (Esk 727, Ganci AB, Kirgisistan, 743 missioner), 2001-2003[8]
- HELDET/IRAK, Irak, 4 Fennec-helikoptere, 2007 [9]
- International Security Assistance Force (ISAF), Afghanistan, 4 Fennec-helikoptere, 2008[10][11]
- Operation Unified Protector, Libyen, 4 × F-16-fly, (Sigonella-basen, Sicilien, 600 missioner og 923 kastede præcisionsbomber[12]), 2011
- Operation Serval (militær intervention i Mali), 1 × C-130 transportfly, 2013[13]
Danske militærfly efter 2. verdenskrig [redigér]
Fastvingefly [redigér]
- 6 Percival Proctor 1945 – 1951
- 7 Supermarine Sea Otter 1946 – 1952
- 44 Airspeed Oxford 1946 – 1955
- 39 Harvard 1946 – 1959
- 8 PBY-5A Catalina 1947 – 1958
- 41 Spitfire 1947 – 1955
- 10 KZ-VII 1948 – 1977 typebogstav O
- 1 B-17 1948 – 1955
- 40 Gloster Meteor F 1949 – 1957
- 29 Gloster Meteor T 1950 – 1962
- 27 de Havilland Canada DHC-1 Chipmunk 1950 – 1976 typebogstav P
- 6 Firefly 1951 – 1959
- 6 F-84E Thunderjet 1951 – 1955
- 12 KZ-X 1952 – 1959
- 238 F-84G Thunderjet 1952 – 1961 Buzz letter K som Karup og S som Skrydstrup, senere typebogstav A
- 26 T-33 T-bird 1953 – 1977 typebogstav DT
- 8 C-47 Skytrain 1953 – 1982 typebogstav K
- 30 Hawker Hunter 1956 – 1974 typebogstav E
- 7 Pembroke 1956 – 1960
- 23 F-84F Thunderflash 1957 – 1971 typebogstav C
- 8 PBY-6A Catalina 1957 – 1970 typebogstav L
- 16 Piper Cub 1957 – 1977 typebogstav Y
- 59 F-86D Sabre 1958 – 1966 Buzz letter A som Ålborg, senere typebogstav F
- 4 Hawker Hunter T 1958 – 1974 typebogstav ET
- 72 F-100D/F Super Sabre 1959 – 1982 typebogstaver G og GT
- 6 C-54 Skymaster 1959 – 1977 typebogstav N
- 51 F-104 Starfighter 1964 – 1986 (ekstra tilkøbt i 1972) typebogstaver R og RT
- 48 F-35 Draken 1970 – 1992 typebogstaver A, AT og AR
- 7 C-130 Hercules 1975 – typebogstav B
- 32 T-17 Supporter 1975 – typebogstav T (heraf er 9 overtaget fra Hærens Flyvetjeneste i 2003)
- 70 F-16 1980 – typebogstaver E og ET
- 3 C-20 Gulfstream III 1982 – 2004 typebogstav F
- 3 CL-604 Challenger 2000 – typebogstav C
- 11 Sagem Sperwer drone 2002-2005 typebogstav D
Helikoptere [redigér]
- 3 Bell-47D Sioux 1952 – 1958
- 7 S-55C Chickasaw 1957 – 1966 typebogstav S
- 3 Bell-47J Castor 1958 – 1966 typebogstav T
- 8 Alouette III 1961 – 1977 typebogstav M (udskildt til Søværnets Flyvetjeneste i 1977)
- 9 S-61A 1965 – 2010 typebogstav U
- 15 H-500M Cayuse 2003–2005 typebogstav H (fra Hærens Flyvetjeneste i perioden 1970-2003)
- 12 AS 550 C2 Fennec 2003 – typebogstav P (fra Hærens Flyvetjeneste i perioden 1987-2003)
- 14 AgustaWestland AW101 Merlin 2006 – typebogstav M
- 10 Westland Lynx 2011 – typebogstav S (fra Søværnets Helikoptertjeneste i perioden 1980-2010)
Flyvevåbnets chefer [redigér]
- 1950 – 1955: Generalløjtnant C.J. Førslev
- 1955 – 1959: Generalmajor K.R. Ramberg
- 1959 – 1961: Generalmajor E.C.T. Jensen
- 1961 – 1962: Generalmajor H.J. Pagh
- 1962 – 1966: Generalmajor E. Rasmussen
- 1966 – 1967: Generalmajor J. Brodersen
- 1967 – 1972: Generalmajor P. Zigler
- 1972 – 1978: Generalmajor J. Brodersen
- 1978 – 1982: Generalmajor P. Thorsen
- 1982 – 1986: Generalmajor C.S. Børgesen
- 1986 – 1990: Generalmajor M.V. Hansen
- 1990 – 1994: Generalmajor O. Fogh
- 1994 – 1997: Generalmajor L. Tophøj
- 1997 – 2000: Generalmajor K.E. Rosgaard
- 2000 – 2005: Generalmajor L. Simonsen
- 2005 – 2009: Generalmajor S.Ø. Nielsen
- 2009 – 20XX: Generalmajor H.R. Dam
Flyvevåbnets 60-årsjubilæum [redigér]
For at fejre Flyvevåbnets 60-årsjubilæum, blev der afholdt et stort flyshow søndag den 6. juni 2010 på Flyvestation Skrydstrup[14]. Der kom omkring 150.000 besøgende, hvilket skabte trafikkaos i området.
Litteratur og referencer [redigér]
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Flyvevåbnet
- Hansen, O.S.:Danskernes Fly, 2003, Aschehoug, ISBN 87-11-16282-1
- Schrøder, H.A.:Det Danske Flyvevåben, 1992, Tøjhusmuseet, ISBN 87-89022-24-6
- Schrøder, H.A.:Historien om Flyvevåbnet, Komiteen til udgivelse af "Historien om Flyvevåbnet", 1990. ISBN 87-503-8509-7.
- Forsvarets fly 1912-1945, forsvarets hjemmeside
- ↑ Forsvarsforlig 2005 – 2009 – Flyvevåbnet, hentet 19. april 2009
- ↑ Flyvertaktisk Kommando factsheets, hentet 19. april 2009
- ↑ Ny Forsvarschef 2012-3-20
- ↑ Danske luftfartøjer tilhørende Flyvevåbnet og helikoptere tilhørende Søværnet er kendetegnet ved: en rød/hvid kokarde på vingernes over- og underside samt på begge sider af kroppen og et dansk splitflag på begge sider af halefinnen.
- ↑ 5,0 5,1 5,2 5,3 5,4 5,5 5,6 5,7 Forsvarets materielgenstande: Flyvevåbnet
- ↑ 6,0 6,1 6,2 6,3 6,4 Den store danskes artikel Air Control Wing 15. juli 2010
- ↑ Afsnit "S-55 i Congo" s. 101-112 i Alex Schou Jensen: "Sikorsky & Eskadrille 722", 2009, Veterania, ISBN 978-87-89792-55-2
- ↑ 8,0 8,1 Side 5 i Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden forsvaret.dk, 2006
- ↑ FTK: Helikoptere på sidste mission i Irak
- ↑ Forsvaret.dk: Fennec flyves til Afghanistan
- ↑ HOK: Om ISAF
- ↑ Krigen er slut for de danske kampfly forsvaret.dk d. 31. oktober 2011
- ↑ Forsvaret.dk: Klar til indsats i Mali
- ↑ Lang bilkø til flyshow i Skrydstrup
Se også [redigér]
Eksterne links [redigér]
- Flyvevåbnets historie
- Det danske flyvevåben
- Flyvertaktisk Kommando
- Flyvematerielkommandoen
- Flyveskolen
- Flyvevåbnets Officersskole – se også wiki-siden om FLOS
 |
Stub Denne artikel om flyvning er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
|
||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||
