Iowa-klassen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Iowa-klassen[1]
BB61 USS Iowa BB61 broadside USN.jpg
US Naval Jack 48 stars.svg
Bruger US Navy
Type Slagskib
Værfter BB-61 og BB-63: New York Navy Yard
BB-62, BB-64 og BB-65: Philadelphia Navy Yard
BB-66: Norfolk Navy Yard
Besætning 1945 2.700
Besætning 1988 1.573
Dimensioner
Deplacement 57.271 ton
Længde 262,5 m
Bredde 33 m
Dybgang 11 m
Bæltepanser 310 mm
Tårnpanser 439 mm
Fremdrift og præstationer
Fremdrift 8×Babcock & Wilcox dampkedler, 4×skruer, 212.000 hk
Topfart 35 knob
Rækkevidde 8.100 sømil ved 25 knob
Bestykning
Bevæbning 1945 3×3×406 mm kanoner
10×2×127 mm kanoner
20×4×40 mm Bofors
49×20 mm Oerlikon
Bevæbning 1988 3×3×406 mm kanoner
6×2×127 mm kanoner
4×20 mm Phalanx CIWS
4×4×RGM-84 Harpoon sømålsmissiler
8×4×BGM-109 Tomahawk-krydsermissiler
Luftfartøjer 1945 3×Vought Kingfisher vandflyvere
Luftfartøjer 1988 helikopterdæk til SH-60 Sea Hawk
Bundstykket til 16" (406 mm) kanonen
USS Missouri (BB-63) før det rammes af et kamikazefly ved Okinawa i 1945

Iowa-klassen var fire amerikanske slagskibe og de sidste der blev bygget til US Navy.

Efter tabet af slagskibene ved Pearl Harbor i 1941 genopbyggede USA sin slagskibsflåde. De største var de fire slagskibe af Iowa-klassen der var udtænkt til at beskytte hangarskibene mod den kejserlige japanske flådes Yamato- og Musashi-superslagskibe. De mødte aldrig superslagskibene men blev i stedet brugt til bombardementer af japanskbesatte øer samt kystområder i selve Japan. Yderligere var de bodyguards for hangarskibene under kamikaze-angrebene.

USS Iowa (BB-61) og USS New Jersey (BB-62) indgik i flådens tal i henholdsvis februar og maj 1943 og USS Iowa begyndte i Atlanterhavsflåden, hvor den ledte efter det tyske slagskib Tirpitz. Senere ledsagede det præsident Roosevelt til Casablanca i forbindelse med Teherankonferencen i november 1943. Efter mødet blev USS Iowa overført til Stillehavsflåden hvor den blødgjorde de japanske garnisoner på Marshalløerne, Ny Guinea og Saipan, Nordmarianerne, sammen med USS New Jersey før marineinfanteriet gik i land. USS New Jersey bombarderede også Guam, Nordmarianerne.

USS Missouri (BB-63) og USS Wisconsin (BB-64) indgik i flådens tal i henholdsvis juni og april 1944 og de deltog begge i stillehavskrigen. USS Wisconsin bombarderede den japanske ø Iwo Jima og sammen med USS New Jersey deltog den i invasionen af Filippinerne. Alle Iowa-slagskibene, bortset fra USS Iowa, deltog i slaget om Okinawa fra marts til juni 1945. USS Missouri blev ramt af et kamikazefly og fik overfladiske skader. Der var en mulighed for at møde superslagskibet Yamato i april 1945. Operation Ten-gō gik ud på at Yamato og ni andre krigsskibe kun skulle påfyldes brændstof nok til at kunne sejle fra Japan til Okinawa. Der skulle de sænke så mange allierede skibe som muligt. Dernæst skulle skibene sejle på grund og bruges som kystartilleri. Når skibene efterhånden blev ødelagt skulle søfolkene gå i land og kæmpe videre som infanterister. Længe inden styrken nåede frem angreb amerikanske torpedofly og styrtbombefly skibene og Yamato blev sænket.

Inden invasionen af de japanske hovedøer deltog Iowa-slagskibene, bortset fra USS New Jersey som kystbombardementsskibe, hvor alt af betydning blev beskudt. 406mm kanonerne havde en rækkevidde på 38 km og hvert af de ni kanonløb kunne affyre to 1-tongranater i minuttet. Japan overgav sig officielt om bord på USS Missouri d. 2. september 1945.

De to Iowa-slagskibe USS Illinois (BB-65) og USS Kentucky (BB-66) blev aldrig færdigbygget og stævnen fra USS Kentucky blev overført til USS Wisconsin som reparation efter sidstnævntes kollision i 1956.

Efter 2. verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

Efter 2. verdenskrig blev alle andre slagskibe skrottet eller brugt ved atombombeforsøget på Bikini-atollen i 1946. Kun de fire Iowa-slagskibe var operative – som kadettræningsskibe. Derudover blev Royal Navys slagskib HMS Vanguard færdigbygget i 1946 og blev brugt til at lade prinsesse Elizabeth besøge det skrumpende imperium inden skibet blev skrottet i 1959 uden at komme i kamp. I 1946 krævede Stalin flådebaser i Grækenland og/eller Tyrkiet, men efter et venskabsbesøg af BB-63 Missouri i de pågældende lande, blev kravet trukket tilbage. Slagskibene var alt for dyre i drift, så i 1948-49 blev de lagt i mølpose bortset fra BB-63 Missouri.

Under koreakrigen var alle fire reaktiveret som kystbombardementsskibe og BB-64 Wisconsin blev ramt af en nordkoreansk 155 mm-granat i 1952. Af økonomiske grunde blev Iowa-klassens skibe dråbevis lagt i mølpose i 1955-58. Store flytab under vietnamkrigen fik US Navy til at reaktivere BB-62 New Jersey i 1968-69 til bombardement af Nordvietnam, men elektronisk krigsførelse viste sig at være billigere. Under præsident Reagans oprustning, blev et slagskib moderniseret hvert andet år og BB-62 New Jersey bombarderede Bekaadalen i Libanon i 1983-84, mens BB-63 Missouri beskyttede olietankere i den Persiske Golf i 1987 under Iran-Irakkrigen.

En eksplosion i B-kanontårnet på BB-61 Iowa i 1989 beskadigede den så kraftigt, at den kom i mølpose i 1990. BB-63 Missouri og BB-64 Wisconsin deltog i Golfkrigen og ved afslutningen af den kolde krig blev alle fire lagt i mølpose, men er nu alle fire i brug som museumsskibe.

Kuriosa[redigér | redigér wikikode]

I 1989 indspillede Cher musikvideoen til If I Could Turn Back Time om bord på USS Missouri sammen med flere hundrede af besætningen mens skibet lå på værft[2].

I filmen Kapring på åbent hav (Under Siege) fra 1992 spiller Steven Seagal en skibskok (exNavy SEAL) der forhindrer terrorister i at anvende slagskibet USS Missouris kernevåben[3]. Filmens indendørs scener blev dog filmet om bord på museumsslagskibet USS Alabama (BB-60) i Mobile (Alabama).

Kilder[redigér | redigér wikikode]


Marine Stub
Denne artikel om sømilitære emner er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Militær