Tirpitz (slagskib)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Det tyske krigsskib DKM Tirpitz i Bogenfjorden i Ofoten, Norge.

Tirpitz var et tysk slagskib. Det var opkaldt efter den tyske admiral Alfred von Tirpitz, og et større søsterskib til Bismarck. Besætningen bestod af 90 officerer og 2.300 mand. Skibet kunne nå op i en fart på 31 knob, havde otte femten-tommers kanoner, og var udstyret med op til seks observationsfly. Ved nytår 1941/42 havde Tirpitz afsluttet sit træningsprogram og var klar til tjeneste. [1]

I Norge[redigér | redigér wikikode]

Under anden verdenskrig blev skibet sendt til Norge som en reaktion på de arktiske konvojer til Murmansk og de allieredes kommandoraid på Vågsøy. Efter sænkningen af Bismarck valgte man en anden udsejlingsrute fra Østersøen. 12. januar sejlede Tirpitz gennem Kielerkanalen, og to dage senere forlod det i dybeste hemmelighed Wilhelmshaven, under destroyereskorte og i tåge. Det engelske admiralitet fik nærmest panik. Man havde for længst brudt den tyske sømilitære kode, men Tirpitz sejlede under total radiotavshed. Dermed var skibet helt forsvundet. [2]

Men lørdag 17.januar 1942 fik en modstandsgruppe i Bergen oplyst, at Tirpitz befandt sig i Åsenfjorden, en sidefjord på nordsiden af Trondheimsfjorden. Samme dag fik de sin radiosender opsat i "Dahms Elektriske" i Strandgaten 18, med pga dårlige atmosfæriske forhold og rationering af elektriciteten var det først 23.januar, de lykkedes med at få meldingen oversendt til London. Beskeden blev formidlet til forsvarsminister Oskar Torp, som underrettede den norske eksil-regering. Churchill sendte 25.januar et notat til lord Ismay: "At ødelægge eller bare at skade dette fartøj ville på dette tidspunkt være søkrigens største dåd. Intet andet mål kan sammenlignes med det...Den søstrategiske situation hele verden over ville ændres, og herredømmet til søs ville være genvundet i Stillehavet...Hele krigens strategi knytter sig i denne tid til dette fartøj, som holder fire gange så mange britiske slagskibe lammet, for ikke at tale om de to nye amerikanske slagskibe, som holdes tilbage i Atlanten. Jeg betragter sagen som af aller højeste vigtighed og betydning. Jeg kommer til at nævne den i kabinettet i morgen, og den må overvejes detaljeret i forsvarskomitéens møde tirsdag aften." En uge efter opankringen i Åsenfjorden lykkedes RAF i at tage de første fotos af skibet; og efter at det brød sin radiotavshed, kunne man fra engelsk side følge skibet nærmest fra dag til dag gennem sit kendskab til den tyske kode. [3]

I Norge holdt det til i fjorde og truede de allieredes arktiske konvojer. Truslen fra Tirpitz bandt mange af den britiske flådes skibe og ressourcer, og det blev derfor besluttet at prøve at sænke skibet, mens det befandt sig i en havn.

Det første forsøg på at sænke skibet gik under kodeordet "Operation Source" og fandt sted 20. september 1943 i Altafjorden i Nordnorge. Altafjorden var beskyttet i alle ender og kanter, med kraftige kanoner, søminefelter, dybdebomber og ubådsnet. Desuden var Tirpitz omgivet af et torpedonet. Besætningen følte sig sikre.

Det var en risikabel operation, hvor de tophemmelige mini-ubåde (X-5, X-6, X-7, X-10) nåede frem, og placerede store mængder sprængstof under Tirpitz, der blev beskadiget. Flere af mini-ubådene nåede ikke frem, men sank med besætning undervejs.

Efter at skibet var blevet repareret, prøvede englænderne at bombe det fra luften, men det lykkedes kun at tilføje skibet overfladiske skader.

Sænkningen[redigér | redigér wikikode]

Tirpitz blev endelig sænket af allierede bombefly den 12. november 1944 i Håkøybotn vest for Tromsø. Næsten 1.000 tyske sømænd omkom i den forbindelse.

Konsekvenserne for krigen[redigér | redigér wikikode]

Tirpitz bombes fra et britisk fly 3. april 1944.

Tirpitz fik aldrig vist sin slagkraft i kamp, men tilbragte det meste af sin tid gemt i norske fjorde. Men skibets blotte eksistens fik alligevel stor indvirkning på de allieredes krigsførelse. Både i Nordishavet og Det Fjerne Østen blev konsekvenserne store.

Japanerne fik muligheden til at sænke to af briternes største og nyeste slagskibe, Repulse og Prince of Wales. Disse blev sendt til Singapore da japanerne kom med i krigen i 1941, men måtte sejle uden flystøtte. Af briternes fem hangarskibe var kun det ene søklart, og det måtte holdes i hjemlige farvande for at passe på Tirpitz. Det resulterede i, at begge slagskibe blev sænket af japanske fly.

Konvoj PQ17 sommeren 1942 måtte ligeledes undgælde for de allieredes frygt for, at deres egen styrke på to slagskibe, et hangarskib og fire krydsere skulle komme i kamp med Tirpitz. Styrken var ment som ekstra eskorte for en konvoj på 43 handelsskibe på vej til Arkhangelsk. Briterne fik besked om, at Tirpitz havde forladt gemmestedet i Altafjorden, medbringende en slagkrydser og to lommeslagskibene. De allieredes slagskibe og krydsere blev derfor trukket tilbage, med det resultat, at tyskerne fik sænket halvparten af konvojen. Senere blev det ovenikøbet klart, at Tirpitz først forlod Altafjorden dagen efter, da det hele var over. [4]

En mindeplade for skibet er hængt op på Håkøy. [5]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Kristian Ottosen: Theta theta (s. 39), Universitetsforlaget, Oslo 1983, ISBN 82-00-06823-4
  2. Kristian Ottosen: Theta theta (s. 39-40)
  3. Kristian Ottosen: Theta theta (s. 41-2)
  4. Odd Strand: "Årelang jakt på Tirpitz", Bergens Tidende 12. november 1984
  5. http://www.bismarck-class.dk/tirpitz/miscellaneous/tirpitz_tromsoe_then_and_now/tirpitz_tromsoe_then_and_now.html

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: