Israelsk litteratur

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Eliezer Ben Yehuda, moderne hebraisks far

Israelsk litteratur, generelt refereret til som hebraisk litteratur, er poesi og prosa skrevet på moderne hebraisk som en del af det hebraiske sprogs renæssance i moderne tid.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Den første moderne hebraiske poesi og prosa var værkerne efter jødiske forfattere i det 19. århundrede fra forskellige lande i Europa, hvis modersmål ikke var hebraisk. Sjolom-Alejkhem skrev på russisk, hebraisk og jiddisch; Isaac Leib Peretz og Mendele Mocher Sforim skrev på hebraisk og jiddisch; Hayyim Nahman Bialik voksede op i Rusland, men skrev på hebraisk. Nogle af disse forfattere publicerede først deres værker i hebraiske aviser i Europa. Mange af pionererne inden for hebraisk litteratur var zionister, og drog til sidst til landet Israel. Nogle skrev på hebraisk før deres ankomst, mens andre gik over til hebraisk som formidlingssprog for deres litterære bestræbelser, efter at de ankom til Israel.[1]

40- og 50'erne[redigér | redigér wikikode]

Iløbet af 40- og 50'erne: "Uafhængighedskrigsgenerationen» . Indfødte forfattere kom i konflikt "mellem individualisme og hengivelse til samfundet og staten"; karakteriseret af "social realisme". På denne tid havde israelske forfattere indflydelse på resten af verden.

60'erne[redigér | redigér wikikode]

I begyndelsen af 60'erne: "vældig indflydelsesrige" forfattere fulgte mindre "ideologiske mønstre", og skrev mere om individet; "psykologisk realisme, allegori og symbolisme"; "spekulation og skepsis angående... sædvaner".

80- og 90'erne[redigér | redigér wikikode]

Iløbet af 80- og 90'erne: "Intens litterær aktivitet", rettet mod "muliggøre for læsere at forstå sig selv", karakteriserede "tre generationer" af forfattere, inklusive Oz, Yehoshua, Kaniuk, så vel som:

Holocaust-fiktion[redigér | redigér wikikode]

Holocaust blev sat i nyt perspektiv af Appelfeld og Grossman så vel som af (blandt andre):

Nye temaer[redigér | redigér wikikode]

Nye temaer opstod:

Forfatterinder[redigér | redigér wikikode]

Kvindelige forfattere blev mere prominente på "generelle emner", så vel som på kvindens rolle inden for "jødisk tradition og... i inden for "zionismevirksomheden":

Detektivfiktion[redigér | redigér wikikode]

Nogle af de ovennævnte kvinder (Lapid og Gur) begyndte at skrive detektivfiktion såvel som de følgende mænd og kvinder:

Den yngre generation[redigér | redigér wikikode]

En "yngre generation" af forfattere som er "mere universielle", "surrealistiske og idiosynkratiske":

Nogle postmodernistiske forfattere:

Senere i 90'erne[redigér | redigér wikikode]

En ny front af unge forfattere aktive i slutningen af 90'erne og begyndelsen af det nye årtusind (se også haaretz)

Hebraiske børnebøger[redigér | redigér wikikode]

Børnebøger:

Udgivelse af bøger i Israel[redigér | redigér wikikode]

Ved lov skal Det jødiske nationale universitetsbibliotek og Det hebraiske universitet i Jerusalem modtage to kopier af hver bog som publiceres i Israel. I 2004 rapporterede de at have modtaget 6436 nye bøger. De fleste blev udgivet på hebraisk, og de fleste af bøgerne publiceret på hebraisk var også oprindeligt skrevet på hebraisk. Næsten otte procent af udgivelserne i 2004 var børnebøger og andre fire procent var lærebøger. Ifølge forelæggerne var 55 % af bøgerne kommercielle, 14 % selvpublicerede, ti procent regeringsudgivet, syv procent lærebøger og 14 % publiceret af andre organisationer.[2]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Final Edit Litterature to Hebrew.
  2. AROUND THE CAMPUSES. News@HebrewU. Besøgt 18. april 2008.