Holocaust

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Skiltet med "Arbeit macht frei", her fra Auschwitz skulle bilde fangerne ind, at de havde mulighed for at blive frigivet fra lejrene, hvis de arbejdede hårdt. [Kilde mangler] En nazistisk propaganda-løgn. Billede af H. Pellikka
Holocaust i Polen

Holocaust er betegnelsen for den nationalsocialistiske jødeforfølgelse og målrettede udryddelse af bl.a. seks millioner jøder fra 1933 til 1945. Nationalsocialisterne gav udryddelsen navnet die Endlösung forstået som den endelige løsning på det jødeproblem, som Adolf Hitler beskrev i sin bog fra 1924 Mein Kampf .

Ordet er engelsk (af græsk holokáutoma, olos = fuldstændigt – og kausis = brand /forbrænding)) og er også kendt som Shoah (Hebræisk: השואה, HaShoah, "katastrofe"; Yiddish: חורבן, Churben or Hurban,[1] fra det hebræsike ord for "udryddelse"). Betegnelsen kan også dække over undertrykkelse og udryddelse af andre folkegrupper som Sintier og Romaer samt såkaldt "Unerwünschte" (uønskede) som homoseksuelle, Jehovas vidner, politiske modstandere og udviklingshæmmede.

Med dem og sovjetiske og polske krigsfanger, politiske fanger m.fl. er det samlede antal ofre for nazisternes udryddelsesstrategi i alle koncentrations- og udryddelseslejre omkring ti millioner.

Holocaust var et system til fordrivelse, undertrykkelse og udryddelse af nazismens modstandere. Det begyndte med særlove, der beskar borgerrettigheder, senere kom internering og tvangsarbejde i kz-lejre. Det kulminerede i deciderede udryddelseslejre. Samme system blev med varianter brugt i samtlige diktaturer før og under 2. verdenskrig med undtagelse af Spanien og Bulgarien – og blev primært brugt mod jøder.

Holocausts rødder i den tyske antisemitisme[redigér | redigér wikikode]

Antisemitismen før nationalsocialisternes magtovertagelse 1933[redigér | redigér wikikode]

Antisemitismen levede i Tyskland længe før Hitler. Den havde hovedsageligt været religiøst og politisk funderet, så en til kristendommen omvendt jøde kunne undgå diskriminering og forfølgelse. Nationalsocialismens antisemitisme ændrede det. Den havde rødder i en pseudovidenskabelig racelære: Jøderne var nu ikke alene et problem pga. deres "urene race". En jøde kunne nu aldrig undslippe antisemitismen. Denne forestilling var en del af det nazistiske verdensbillede om, at al historie var racekamp.

Antisemitismen og nationalsocialisternes chikane 1933-1939[redigér | redigér wikikode]

Allerede 1. april 1933 – en uge efter den nationalsocialistiske magtovertagelse 24. marts – kunne de tyske jøder mærke de nye tider. Joseph Goebbels's propaganda mod jødiske forretninger opfordrede tyskere til at boykotte jødiske forretninger, og den nationalsocialistiske kamporganisation Sturmabteilung SA ødelagde flere jødiske forretninger og overfaldt deres indehavere. En måned senere – den 10. maj – stormede tusinder studerende og professorer biblioteker og boghandler over hele landet for at fjerne bøger skrevet af ikke-ariere og bøger, der var i modsætning til den nationalsocialistiske idé. Kampagnen var startet af Deutsche Studenterschaft og endte i 30 byer med offentlige afbrændinger af store mængder bøger af pacifistiske, marxistiske og jødiske forfattere.

I flere af de nationalsocialistisk styrede regioner i landet vedtoges der uafhængigt af den nationalsocialistiske ledelse skærpede regler for jøder; ofte måtte ledelsen dæmpe nogle regionale enheders reformiveren. Reglerne udviklede sig efterhånden til den rene apartheid: jøder måtte ikke benytte de samme bænke, toiletter, gader, busser som de "ariske" tyskere.

Med vedtagelsen af Nürnberglovene september 1935 blev det gjort klart, hvordan nazismen definerede jøderacen: religiøse jøder var pr. definition racemæssige jøder. Ægteskaber mellem jøder og ikke-jøder blev forbudt, for at holde det germanske blod "rent". Den største konsekvens var, at jøder blev frataget deres rettigheder som tyske statsborgere. Jøder var andenrangsborgere og kunne ikke gøre krav på samme behandling som de "rene" tyskere. For mange jøder, der havde kæmpet for Tyskland i 1. verdenskrig, var det et fuldstændigt uforståeligt. Mange jøder, der havde følt sig som tyske, og hvis slægt havde boet i Tyskland i flere hundrede år, blev som modreaktion interesseret i at betone deres jødedom og zionisme , andre jøder forsøgte at råbe nazisterne op. Forgæves.

Krystalnatten, november 1938[redigér | redigér wikikode]

Rigskrystalnatten 9. november 1938 var for mange jøder et afgørende tegn på ulykken. Her blev samtlige synagoger i Tyskland ødelagt og brændt, og 91 jøder blev myrdet. 30.000 jøder blev anholdt, og jøder fik nu forbud mod at drive forretning. Som konsekvens af den stigende chikane, Nürnberglovene og Krystalnatten udvandrede omkring 170.000 – 1/3 af de tyske jøder i 1938. Der var i nabolandene ikke meget vilje til at tage imod de flygtende og forfulgte jøder. Den afviste ved flere lejligheder at give flygtningene asyl. Mange jøder ville flygte, men kunne ikke.

Nationalsocialistisk propaganda[redigér | redigér wikikode]

En vigtig del af Holocaust var den propaganda Nazi-Tyskland iværksatte for at overbevise den tyske befolkning om jødernes urenhed. Jøderne blev fremstillet som uærlige, listige, ækle, langnæsede, profitorienterede snydere, der intet kendte til de kardinaldyder om troskab og loyalitet, som nazisterne i deres propaganda udlagde som særligt tyske. De opdigtede Zions Vises Protokoller blev anvendt i promoveringen af den store konspirationsteori, og film og blade som nazibladet der Stürmer, portrætterede jøder som onde, der udelukkende pønsede på at falde det tyske folk i ryggen.

Oprettelsen af koncentrationslejre – Optakt til Holocaust[redigér | redigér wikikode]

Første koncentrationslejre 1933-1938[redigér | redigér wikikode]

Allerede i marts 1933, før Hitler havde vundet det afgørende valg senere på måneden, begyndte han at oprette koncentrationslejre rundt om i landet til mange af de politiske modstandere, der var anholdt efter Rigsdagsbranden sidst i februar. En af de første lejre, Dachau i Bayern, blev hurtigt fyldt med kommunister og efter socialdemokratiets ulovliggørelse også socialdemokrater. Meget hurtigt blev de også fyldt med uønskede, der var til fare for det germanske blod og det germanske folk. Først i pakhuse eller kældre, men meget snart i et system af koncentrationslejre over hele Tyskland.

Indtil 1938 var koncentrationslejrene hovedsageligt brugt til politiske modstandere, homoseksuelle og udviklingshæmmede, men efter Rigskrystalnatten (tysk: Reichskristallnacht) den 9./10. november blev 30.000 prominente jøder, rabbinere, tidligere politikere og intellektuelle også sendt i lejre.

Internering af jøder i ghettoer fra 1940[redigér | redigér wikikode]

Czestocowa-ghettoen i det sydlige Polen. Et jødisk arbejdshold skovler sne, mens tyske soldater ser til.

Med invasionen af Polen samledes jøder i ghettoer rundt omkring i de besatte områder. Især i Polen, hvor antallet af jøder var størst, oprettedes ghettoer med flere hundredetusinder jøder. I Warszawa og Lodz lå de største, men der var også ghettoer i Frankrig.

Op til 1,6 millioner jøder blev under krigen dræbt uden for koncentrationslejre ved massehenrettelser i Østeuropa. Det skete især i 1940 og 1941 hvor SS-tropper systematisk henrettede jøder, især i Sovjetunionen. Disse Einsatzgruppen hærgede bag østfronten, hvor de dræbte jøder, intellektuelle og modstandsfolk.

Indtil 1942 var der kommet flere lejre, der skulle huse uønskede samfundsgrupper, men i 1942 blev der i det fjerneste Polen indrettet seks udryddelseslejre.

Disse lejre skulle endeligt løse jødeproblemet og var resultatet af Wannsee-konferencen januar 1942. Det var før blevet foreslået at afskibe jøderne til Madagaskar ved det sydlige Afrika, men det viste sig umuligt. Den 19. juli 1942 beordrede Heinrich Himmler de første deportationer af jøder til de nye udryddelseslejre. I de næste 52 dage blev omkring 300.000 mennesker fra Warszawa transporteret til udryddelseslejren Treblinka. Hurtigt tømtes ghettoerne for beboere. Da de indespærrede jøder indså deres skæbne, rejste et væbnet Ghetto-oprør sig i september 1942. Men modstand var nyttesløs, og mange jøder kæmpede til det sidste.

De nazistiske udryddelseslejre[redigér | redigér wikikode]

En måned før Wannsee-konferencen åbnede i december 1941 Chelmno den første af seks udryddelseslejre: Auschwitz-Birkenau, Chelmno, Majdanek, Treblinka, Belzec og Sobibor. I de lejre blev ca. tre millioner gasset eller myrdet på anden måde. I den største, Auschwitz-Birkenau, der også fungerede som arbejdslejr, blev op imod 1,1 millioner jøder myrdet.

Holocaust og dets særkende[redigér | redigér wikikode]

Krematorieovne i koncentrationslejren Buchenwald indeholdende ligrester. Billede taget den 14. april 1945.

Holocaust adskiller sig fra andre folkedrab i historien på en række måder.

Effektivitet og industriel udførelse[redigér | redigér wikikode]

Udryddelsen af jøder var i Tyskland især kendetegnet ved effektivitet. Den blev minutiøst og skematisk tilrettelagt efter en industriel plan. Embedsmænd regnede ud, hvor mange der kunne være i hver togvogn og hvor lang tid, det ville tage at brænde et vist antal mennesker. De fandt ud af, at gas var mest effektivt til henrettelse. Eksemplerne er mange og horrible.

Allerede i 1941 viste forsøg med sovjetiske krigsfanger, at gas var det mest effektive. Alle døde næsten med det samme, og der var ikke store oprydningsproblemer bagefter. At henrette med kugler og dynamit var for langsommeligt, besværligt og kostbart.

Men at slippe af med de mange lig var stadig et problem. Mange tyske firmaer henvendte sig uopfordret til nazisterne med løsningsmodeller til den mest effektive udryddelse af mennesker. Flere firmaer eksisterer i dag [Kilde mangler].

Omfang[redigér | redigér wikikode]

Der er tale om en udryddelse, hvis lige aldrig er set i verdenshistorien. Næsten alle jøder i Øst- og Mellemeuropa blev registreret, hentet, sendt af sted og gasset ihjel. Planlagt til mindste detalje

Sadisme[redigér | redigér wikikode]

Små børn, gamle og syge blev henrettet som de første, fordi de ikke var i stand til at arbejde i lejrene. Opfattelsen af jøderne som en laverestående race, og propagandaen om "jøderne som skadedyr" havde gjort sin virkning. Der blev udført horrible forsøg med mennesker: hvor lang tid kunne et barn overleve i fem grader koldt vand, eller hvor meget gift kunne det tåle, før det døde. Den berygtede lejrlæge dr. Josef Mengele fra Auschwitz er en af de ivrigste til at udføre disse forsøg. Det er et etisk problem, om den moderne lægevidenskab kan bruge erfaringer, der kom fra disse umenneskelige forsøg.

I koncentrationslejrne fandtes meget få regler for behandlingen af fangerne. Og få rettede sig efter dem, og der var meget få begrænsninger i lejrkommandanternes beføjelser. Det førte til dødelige mishandlinger.

Antal ofre for Holocaust[redigér | redigér wikikode]

Mindemonument i Berlin for ofrene for holocaust.

Nazisterne førte protokoller over de døde, men alligevel undgik flere registrering, især i krigens sidste dage, og det er svært at vide, hvor mange SS-Einsatzgruppen gjorde det af med ved tilfældige henrettelser i Østeuropa. Det alment accepterede antal ofre er omkring seks millioner jøder. Når alle grupper regnes med, anslås tallet til ca. 10 millioner. Antallet af dræbte jøder i Europa ifølge Wolfgang Benz i Dimensionen des Völkermordes

Det danske tal er lavt. Dette skyldes redningen af de danske jøder i 1943, hvor mange blev fragtet til Sverige. Danskerne fik at vide, hvornår Tyskland ville angribe de danske jøder.

Holocaust-benægtelse[redigér | redigér wikikode]

En række såkaldte "revisionistiske historikere" eller rettere sagt, holocaust-benægtere (der ved adskillige domstole verden over er blevet kendt skyldige i historieforfalskning (se: [1] )), benægter mordet på de seks millioner jøder under naziregimet. Den mest kendte holocaustbenægter var David Irving.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Udryddelseslejre[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]