Ivan Turgenjev
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ivan Sergejevitj Turgenjev (Иван Сергеевич Тургенев) (født 9. november 1818 i Orjol i Rusland, død 3. september 1883 i Bougival i Frankrig) var en russisk forfatter. Sammen med de yngre Dostojevskij og Leo Tolstoj var det i høj grad netop Turgenjev, der gav russisk litteratur status i allerforreste række i anden halvdel af 19. århundrede. Han var af adelsslægt, søn af en officer, studerede ved universiteter i Rusland - og i Berlin og var en stor del af sit liv bosat i Paris. I 1847 udgav han sine første noveller, der udsendtes i samlingen "En jægers bog". I 1862 udgiver han romanen Fædre og sønner, der i første omgang fik Turgenjevs popularitet til at styrtdykke. Dette skete da venstrefløjen i Rusland fik stor inspiration fra bogen, mens højrefløjen anså bogens beskrivelse af den radikale Bazarov som forherligende.
| Denne forfatterbiografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |

