J.P. Jacobsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Der er flere personer med dette navn, se Jacob Peter Jacobsen.
Jens Peter Jacobsen
Aktiv 19. århundrede
J.P. Jacobsen

Portræt af Ernst Josephson fra 1879.

Område: Dansk litteratur
Født: 7. april 1847
Død: 30. april 1885 (38 år)
Genre(r): skønlitteratur, noveller, digte
Litterær bevægelse: Det moderne gennembrud
Påvirket af: Charles Darwin, Georg Brandes
Har påvirket: Thomas Mann, D.H. Lawrence, Rainer Maria Rilke, Sigmund Freud, Stefan Zweig, Hermann Hesse, James Joyce, Stefan George

Jens Peter Jacobsen (7. april 1847 i Thisted30. april 1885 sammesteds) eller J.P. (udtalt I.P.) Jacobsen var en dansk forfatter under naturalismen. Han døde af tuberkulose.

J.P. Jacobsen tog eksamen i biologi på Københavns universitet, hvor han skrev en guldmedaljeafhandling om ferskvandsalger og knyttede sig med sin naturvidenskabelige baggrund til det moderne gennembruds mænd som brødrene Brandes, hvor især Edvard Brandes blev en nær ven.

J.P. Jacobsen oversatte i 1872 Charles Darwins hovedværk On the Origin of Species til dansk. Forinden havde han på opfordring af Vilhelm Møller, der også var en del af Brandes-kredsen, forfattet nogle artikler, der introducerede Darwins lære. De blev bragt i Nyt Dansk Maanedsskrift, der var det officielle talerør for fritænkerne omkring Brandes.

Pga. tilknytningen til fritænkerne er Jacobsen i mere end 100 år, hvor den biografiske metode var fremherskende, blevet behandlet som naturalist i den danske litteraturhistorie, hvorimod man i Tyskland har set ham som en af de vigtigste inspirationskilder for symbolismen. Både Rilke og Stefan George lærte sig dansk for at kunne læse J.P. Jacobsen. Desuden er Thomas Mann, Hugo von Hofmannsthal og flere andre stærkt påvirket af J.P. Jacobsen. Blandt hans beundrere i den engelsktalende verden var James Joyce og T.E. Lawrence. Med den ny oversættelse af Niels Lyhne i 1990 af Tiina Nunnally begyndte Jacobsen at få den anerkendelse hos litterære kendere i USA, som er vokset lige siden; i 2006 udkom Niels Lyhne som Penguin Classic.

Nok var J.P. Jacobsen ateist som det moderne gennembruds mænd, men hans digtning er alt andet end naturalistisk, også i Georg Brandes' brede forstand.For J.P. Jacobsen kan godt lide flertydighed "derved vinde de i Liv" (brev til Edvard Brandes), og han bruger symbolistiske virkemidler som suggestivt sprog, korrespondancebegreb og frie vers. Det kommer måske tydeligst til udtryk i novellen "Der burde have været Roser" og i Michelangelo-arabesken, men det kan allerede ses i det tidlige forfatterskab. Med J.P. Jacobsen begynder den moderne litteratur i Danmark, selv om der skulle gå nogle år, før Sophus Claussen, Johannes Jørgensen og Helge Rode førte stilen videre.

J.P. Jacobsen er i det hele taget blevet bedre modtaget i Tyskland, Østrig–Ungarn, Sverige og England end i Danmark. Tolvtonemusikkens opfinder, Arnold Schönberg, satte musik til J.P. Jacobsens Gurresange (Gurrelieder uropført 1913 i Wien).

Jacobsen er læst af Freud, og man kan måske se en udvikling fra Schopenhauer over J.P. Jacobsens Fru Marie Grubbe til Freud. Det har dog ikke været muligt at påvise, at J.P. Jacobsen skulle have læst Schopenhauer, men J.P. Jacobsen var mere end almindeligt god til fremmedsprog, oversatte som den første Darwins evolutionslære fra engelsk til dansk (1872) og havde endnu lettere ved tysk.

I Vilhelm Andersens store litteraturhistorie fremstilledes J.P. Jacobsen som naturalist, hos Frederik Nielsen efter freudiansk inspiration som algolagniker (lystfølelse ved underkastelse og/eller smerte), medens Jørgen Vosmar i sin udførlige afhandling er inde på andre områder.

I de senere årtier har forskere eller forfattere som Bernhard Glienke, Horst Nägele, Bengt Algot Sørensen, Poul Borum, Uwe Ebel, Jørn Erslev Andersen og flere andre skrevet publikationer, der bringer J.P. Jacobsen mere i forbindelsen med symbolismen og foreslår ham placeret som førsymbolist/nyromantiker.

I Jacobsens hjemby er der opkaldt en gade efter ham, J. P. Jacobsensgade, og huset med hans barndomshjem er bevaret. På Thisted Museum findes en mindestue med hans divan, briller og andre ejendele. Et stort shoppingcenter i byen er opkaldt efter ham.

Værker[redigér | redigér wikikode]

Digte[redigér | redigér wikikode]

Hervert Sperring
  • Til min Moder
  • Vaar
  • Kveld
  • Begejstring
  • Til Klitten
  • Efteraar
  • Nat
  • Hvad brød jeg mig vel
  • Til Strengelegen
  • Ellen
  • Hvi gjækker mig Livet stedse!
  • En Bøn
  • I Drømmenes Land
  • Straaler, mine Drømmesale!
  • Farer hen I tomme Drømme!
  • Drøm
  • Drømmeidealet
  • Gud frels mig dog!
  • Viger bort!
  • Asali
  • Asali
  • Vil du
  • Sejerssang
  • Til asali
  • Til Asali
  • Solnedgang
  • Til Asali
  • Der hjælper ej Drømme
  • Til Asali
  • Farvel!
  • Fjern
  • Naar en Gang
  • Til Asali
  • Solnedgang
  • Hjemad
  • Min Lykkes Borg
  • Forbi
  • Saa er nu da Jorden en Kobbertyr
  • Jeg vil ej dø
  • Ellen
  • Jeg kan ej sidde lig en heldig Fisker
  • Asalis Have
  • Afsted min Baad!
  • Ønskerne
  • Solnedgang
  • Asali
  • Mod Dæmring
  • Signe
  • Fred
  • Ved Asalis Grav
  • Med store Tanker har jeg levet
  • Lad mig ej dø!
  • Herverts Død
En Cactus springer ud
  • Efteraar
  • Stemninger
  • En Arabesk
  • Gurresange
Digte
  • Du kalder mig tavs og melankolsk (1866/67)
  • Monomanie (1869)
  • Vi stakkels travle Menneskebørn (o. 1869)
  • Sæt Livet nok saa vildt i Spring (o. 1869)
  • Har du med dit Øje skuet (1869)
  • Skoven ved Middagstid (o. 1869)
  • Regnvejr i Skoven (o. 1869)
  • Fra Husets Tag (o. 1870)
  • Hvor den flade Mark (o. 1870)
  • Digterliv (1870)
  • Faaredrengen (1870)
  • Ellen (1870)
  • Frostsne (1870)
  • I Seraillets Have (1870)
  • Navnløs (1870)
  • Rim (1870)
  • Faustina (1870)
  • Alle Smaablomster, trip, trip, trip (1871)
  • Polka (1871)
  • Til Agnes (1871)
  • Og jeg er Ellen fra Vesteraa (1872)
  • Grækenland (1872)
  • Nævner min Tanke dig (1872)
  • Det er Stævnemødets Time (1872)
  • Kongens Øre er mæt af Tale (1872)
  • Arabesk til en Haandtegning af Michel Angelo (1874)
  • Løft de klingre Glaspokaler (1874)
  • En svunden Dag (1874)
  • Nu Dæmringen kvælder (1874)
  • Silkesko over gylden Læst! (1874)
  • Nu er det Nat (1874)
  • Liglagner i Festons omkring mit Billed (1874)
  • Det bødes der for (1875)
  • En vidtstrakt Hede (1875)
  • Marine (1875)
  • Landskab (1875)
  • Genrebillede (1875)
  • Cendrée og lille (1875)
  • Har Dagen sanket al sin Sorg (1875)
  • Irmelin Rose (1875)
  • Evig og uden Forandring (1875)
  • Englen Asali (1877)
  • Det har Seraferne (1877)
  • Lad Vaaren komme, mens den vil (o, 1881)
  • Saa standsed og der den Blodets Strøm (o. 1884)
  • Lys over Landet (1884)

Kilde til titler og dateringer: J.P.Jacobsen: Samlede værker, bind 4; Rosenkilde og Bagger 1974. Flere digte har samme overskrift.

Litteraturselskabet[redigér | redigér wikikode]

I 1872 stiftedes Litteraturselskabet med Otto Borchsenius, Edvard og Georg Brandes, Holger Drachmann, J.P. Jacobsen, Vilhelm Møller, Sophus Schandorph, H. Schwanenflügel med flere, som medlemmer ved stiftelsen.[1] Foreningens levetid var dog meget kort.[2]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Sakuntala – Sangen om Vilhelmine og Holger Drachmann] – (2006) Gert Maarløw Nicolaisen – s. 83, 84.
  2. adl.dk

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • J.P. Jacobsen: Samlede værker. Udgivet med Indledninger og Kommentarer af Frederik Nielsen; Rosenkilde og Bagger 1972 (6 bind)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikisource-logo.svg
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel:
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: