Janus (måne)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Janus
Janus 2006 closeup by Cassini.jpg
Janus, set fra rumsonden Cassini-Huygens
Opdaget
15. december 1965, af Audouin Dollfus
Kredsløb om Saturn
Afstand til Saturn
(massecenter)
Min. ca. 150.000 km
Max. ca. 153.000 km
Halve storakse 151.460 km
Halve lilleakse km
Excentricitet 0,0068
Siderisk omløbstid 16t 42m 6,0s
Synodisk periode
Omløbshastighed Gnsn. — km/t
Min. — km/t
Max. — km/t
Banehældning 0,2° i fh. t. Saturns ækv.
Periapsisargument; ω — °
Opstigende knudes
længde
; Ω
— °
Omgivelser
Fysiske egenskaber
Diameter 154 – 194 km
Fladtrykthed
Omkreds {{{omkreds}}} km
Overfladeareal 10,0·104 km²
Rumfang — km³
Masse 1,980·1018 kg
Massefylde 650 kg/m³
Tyngdeacc. v. ovfl. 0,017 m/s²
Undvigelseshast. v. ækv. 198 km/t
Rotationstid 16t 42m 6,0s
(Bunden rotation)
Aksehældning 0,015
Nordpolens
rektascension
Nordpolens deklination — °
Magnetfelt
Albedo 50 %
Temperatur v. ovfl. Gnsn. — °C
Min. — °C
Max. — °C
Atmosfære
Atmosfæretryk 0 hPa
Atmosfærens
sammensætning

Janus er en af planeten Saturns måner: Den er opkaldt efter Janus fra den romerske mytologi, men kendes desuden under betegnelsen Saturn X (X som romertallet 10). Navnet Janus var blevet foreslået kort efter månens opdagelse, men det blev først formelt vedtaget af den Internationale Astronomiske Union i 1983.

Opdagelsen og Janus' omløbsbane[redigér | redigér wikikode]

Janus og en anden Saturn-måne, Epimetheus, følger næsten samme omløbsbane omkring Saturn, og det skabte stor forvirring for astronomerne, som troede at der var tale om én og samme måne, og forgæves forsøgte at få de modstridende data til at passe på én måne.

Den franske astronom Audouin Dollfus blev den 15. december 1966 den første der observerede Janus, og hans opdagelse fik i første omgang den midlertidige betegnelse S/1966 S 2. Tre dage senere, den 18. december, gjorde Richard L. Walker en tilsvarende observation; i dag ved man, at det han opdagede var månen Epimetheus. Siden da har man observeret de to måner, men først i oktober 1978 gik det op for Stephen M. Larson og John W. Fountain, at der i virkeligheden er tale om to forskellige måner. Den 1. marts 1980 passerede rumsonden Voyager 1 Saturn og dens måner, og kunne endegyldigt bekræfte Janus' eksistens.

Der er ca. 50 kilometers forskel på radius i henholdsvis Janus' og Epimetheus' omløbsbaner, og det gør at den ene med fire års mellemrum er nær ved at "indhente" den anden. Imidlertid får deres indbyrdes tyngdekræfter dem til at ændre omløbsbane: Faktisk bytter de to måner banedata hvert 4. år — en mekanisme der i skrivende stund (august 2005) ikke er set andre steder i vores solsystem.

Janus' overflade[redigér | redigér wikikode]

Janus' overflade har talrige kratre, heraf adskillige der er større end 30 kilometer, men ikke ret mange kløfter, bjærgkæder eller andre langstrakte landskabstræk. Overfladen ser ud til at være ældre end månen Prometheus' overflade, men yngre end Pandoras. Den lave massefylde og relativt høje albedo kunne tyde på at Janus består af meget porøs is. Der er dog en del usikkerhed om disse tal, så denne teori mangler stadig at blive endeligt bekræftet.



Saturns måner
Pan | Atlas | Prometheus | S/2004_S_4 | S/2004_S_3 | S/2004_S_6 | Pandora | Epimetheus | Janus | Mimas | Methone | Pallene
Enceladus | Tethys | Telesto | Calypso | Dione | Polydeuces | Helene | Rhea | Titan | Hyperion | Iapetus | Kiviuq | Ijiraq | Phoebe
Paaliaq | Skathi | Albiorix | Erriapo | Siarnaq | Tarvos | Narfe | Mundilfare | Suttung | Trym | Ymer
se også: Cassini-Huygens


Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: